Legislator Case Law & Legislation
B20020064405 DK

Bekendtgørelse om retningslinier for Danmarks Erhvervsråds virke

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 2002 644 Historic

§ 1. Danmarks Erhvervsråd har til opgave inden for rammerne af erhvervsfremmelovens § 2, stk. 1, at rådgive om tilrettelæggelsen og udviklingen af indsatsen for at forbedre og udbygge rammevilkårene for virksomhedernes vækst, internationale samarbejde og samhandel, fremme tilpasningen i erhvervsstrukturen til konkurrenceforhold, miljøforhold og den samfundsmæssige udvikling i øvrigt samt fremme den regionale erhvervsudvikling.

Bekendtgørelse 2002 644 Historic

§ 2. Rådet kan anbefale økonomi- og erhvervsministeren og selv foranstalte gennemførelse af analyser af potentielle initiativer og indsatsområder og evalueringer af eksisterende initiativer inden for sit arbejdsområde, jf. erhvervsfremmelovens § 2. Med udgangspunkt heri kan rådet rådgive regeringen om forbedringsmuligheder inden for de erhvervsmæssige rammevilkår og stille forslag herom.

Bekendtgørelse 2002 644 Historic

§ 3. Rådet træffer afgørelse i sager vedrørende de erhvervsfremmeaktiviteter, som af økonomi- og erhvervsministeren er henlagt til Rådet, og hvortil der ydes hel eller delvis finansiering.

Stk. 2. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelse 2002 644 Historic

§ 4. Erhvervs- og Boligstyrelsen er sekretariat for rådet.

Stk. 2. Rådet kan delegere sin beslutningskompetence til sekretariatet. Rådet fastsætter i så tilfælde en sekretariatsbemyndigelse.

Bekendtgørelse 2002 644 Historic

§ 5. Rådets arbejdsområde omfatter for tiden

1) regionale, nationale og internationale rammevilkår,

2) erhvervsfremmende tiltag vedrørende den nationale, den regionale og lokale erhvervsstruktur,

3) danske erhvervspolitiske interesser i forbindelse med forhandlinger om og implementering af internationale vilkår for erhvervslivet,

4) dansk erhvervslivs udfordringer i forbindelse med globaliseringen,

5) udvikling af nye samarbejdsformer, herunder offentligt-privat samarbejde og samarbejde mellem virksomheder, organisationsudvikling samt udnyttelse af ledelsesmæssig og markedsmæssig viden,

6) etablering af nye virksomheder,

7) virksomhedernes opbygning af kompetence til design, markedsføring og eksport,

8) regional erhvervsudvikling, og

9) akkreditering og metrologi.

Bekendtgørelse 2002 644 Historic

§ 6. Rådet kan nedsætte et forretningsudvalg og ad hoc-udvalg til bistand ved gennemførelse af sine arbejdsopgaver.

Bekendtgørelse 2002 644 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2002.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 5. august 2002

Bendt Bendtsen

/Birthe Lehmann

Bekendtgørelse 2002 644 Historic

Bekendtgørelse om retningslinier for Danmarks Erhvervsråds virke

I medfør af § 6, stk. 1, i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 642 af 5. august 2002, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →