Legislator Case Law & Legislation
B20020063705 DK

Bekendtgørelse om forbud mod transport af fjerkræ

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Bekendtgørelse 2002 637 Historic

§ 1. Det er forbudt at transportere fjerkræ, med mindre transporten sker direkte fra

1) en fjerkræbesætning, der leverer til autoriseret slagteri eller autoriseret ægpakkeri,

2) en avls-, opdrætnings-, formerings-, eller rugerivirksomhed, der er registreret i henhold til bekendtgørelse nr. 124 af 5. marts 1996 om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder eller bekendtgørelse nr. 869 af 7. september 2000 om indretning og drift af virksomheder med opdræt af hønniker til konsumægsproduktion,

3) eller en fjervildtbesætning, der er registreret i henhold til bekendtgørelse nr. 125 af 5. marts 1996 om produktion af perlehøns, vagtler, duer, strudsefugle, fasaner og agerhøns samt af ænder til udsætning i virksomheder, der ønsker at samhandle inden for EU eller bekendtgørelse nr. 837 af 3. november 1995 om opdræt af fjervildt, og når transporten sker med henblik på direkte udsætning. Såfremt fjervildtet ledsages af én eller flere høns ved udsættelsen, skal disse høns stamme fra besætninger registreret i henhold til bekendtgørelse nr. 124 af 5. marts 1996 om indretning og drift af rugerier og rugeægsproducerende virksomheder med høns, kalkuner, gæs og ænder eller bekendtgørelse nr. 869 af 7. september 2000 om indretning og drift af virksomheder med opdræt af hønniker til konsumægsproduktion.

Bekendtgørelse 2002 637 Historic

§ 2. Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 2002 637 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. august 2002.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 626 af 29. juli 2002 om forbud mod transport af fjerkræ.

Fødevaredirektoratet, den 2. august 2002

P.D.V.

E.B.

Preben Willeberg

/John Larsen

Bekendtgørelse 2002 637 Historic

Bekendtgørelse om forbud mod transport af fjerkræ

I medfør af § 9, § 12, § 19 og § 43, stk. 2 i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →