Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ansøgning og udbetaling af statstilskud til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat m.v.
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 91 af 19. februar 2002 om ansøgning og udbetaling af statstilskud til virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat m.v. foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således
»I medfør af § 20 i lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat, som ændret ved lov nr. 436 af 10. juni 2002, fastsættes:«
2. Overskriften til § 13 og de efterfølgende bestemmelser affattes således
»Ikrafttræden-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser«.
3. Efter § 15 indsættes
»§ 15 a. De oplysninger om afgiftsbeløb for 2001 og 2002, som Arbejdsmarkedets Tillægspension skal give til Arbejdstilsynet, indhentes manuelt af Arbejdstilsynet fra Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med behandling af virksomhedens tilskudsansøgning.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan dog beslutte, at de i stk. 1 nævnte oplysninger i stedet skal gives elektronisk.«
4. Efter § 16 indsættes
»§ 17. Tilskud efter § 2 ydes sidste gang for 2002.Virksomheder, som har fået et arbejdsmiljøcertifikat inden den 1. juli 2003, kan få tilskud til virksomhedens udgifter til arbejdsmiljøafgift, jf. § 2, jf. §§ 14 og 16, i 2001 og 2002.
Stk. 2. Tilskud til virksomhedens udgifter til inspektion eller certificering, jf. § 4, ydes for certifikat, der er udstedt inden den 1. juli 2003.
Stk. 3. Ansøgning om tilskud efter stk. 1 og 2 skal være fremsendt til Arbejdstilsynet senest den 1. september 2003.«
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 91 af 19. februar 2002, som ændret ved nærværende bekendtgørelse, ophæves den 31. december 2004.
Beskæftigelsesministeriet, den 10. juli 2002
Claus Hjort Frederiksen
/Morten Bergulf
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ansøgning
og udbetaling af statstilskud til virksomheder med
arbejdsmiljøcertifikat m.v.