Legislator Case Law & Legislation
B20020056205 DK

Bekendtgørelse om tilkaldelse af lods mv.

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 2002 562 Historic

§ 1. Bestilling af lods ved danske lodsstationer sker til det pågældende lodseri med de varsler, som er anført i § 2. Bestillingen skal indeholde oplysning om

1) skibets navn, kaldesignal og IMO-nummer,

2) skibets bruttotonnage, længde, bredde og dybgang,

3) skibets forventede ankomsttidspunkt til det sted, hvorfra lodsningen ønskes,

4) skibets fart, og

5) det sted, hvortil lodsning ønskes.

Bekendtgørelse 2002 562 Historic

§ 2. For skibe, der kommer fra søen, skal bestillingen afgives mindst 6 timer før forventet ankomst til det sted, hvorfra lodsningen ønskes, og bekræftes eller korrigeres 1 time før den forventede ankomst, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved transitlodsning gennem rute T fra farvandet omkring Skagen til farvandet omkring Bornholm, eller omvendt, skal bestillingen dog afgives mindst 12 timer før forventet ankomst og bekræftes eller korrigeres 3 timer før forventet ankomst.

Stk. 3. For skibe, der skal lodses fra havn, ankerplads eller lignende, skal bestillingen afgives mindst 4 timer, før lodsningen ønskes påbegyndt. Bekræftelse og eventuelle korrektioner skal ske senest 1 time før den forventede afgang.

Bekendtgørelse 2002 562 Historic

§ 3. Skibets fører skal manøvrere skibet således, at lodsen kan gå om bord eller fra borde på sikreste og hurtigste måde.

Stk. 2. Hvis lodsen på grund af særlige omstændigheder er forhindret i at komme om bord, kan lodsning foretages fra lodsbåden eller fra land.

Bekendtgørelse 2002 562 Historic

§ 4. Skibsføreren har, medmindre særlige forhold forhindrer det, pligt til under lodsning at tage lodsbåden på slæb, når lodsen forlanger det.

Bekendtgørelse 2002 562 Historic

§ 5. Under lodsning har skibsføreren i øvrigt pligt til at meddele lodsen alle oplysninger af betydning for lodsningen.

Bekendtgørelse 2002 562 Historic

§ 6. Ud over de lys, der er foreskrevet i medfør af de internationale søvejsregler, skal et fartøj, der udfører lodstjeneste, føre et flag, hvis øverste halvdel er hvid og nederste rød. Desuden skal fartøjet føre nationalflaget.

Bekendtgørelse 2002 562 Historic

§ 7. Overtrædelse af §§ 3-6 straffes med bøde.

Bekendtgørelse 2002 562 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 29 af 30. januar 1985 om tilkaldelse af lods m.v.

Farvandsvæsenet, den 4. juli 2002

K. Borck

/Bent Davidsen

Bekendtgørelse 2002 562 Historic

Bekendtgørelse om tilkaldelse af lods mv.

I medfør af lodslovens § 7, stk. 4, og § 23, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →