Legislator Case Law & Legislation
B20020050505 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i personbogen

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2002 505 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 187 af 15. marts 1994 om tinglysning i personbogen, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 100 af 8. februar 2000, foretages følgende ændringer

1. § 7, stk. 3, nr. 4, 2. pkt., affattes således

»Omfatter dokumentet mere end 10 genstande, skal disse være opført på en særlig fortegnelse, der er underskrevet og vedhæftet dokumentet.«

2. I § 10 indsættes efter »lov om skifte af fællesbo mv. skal«: »være udskrevet maskinelt og«.

3. § 12, 1. pkt., affattes således

»Ved anmeldelse til tinglysning af påtegning på et tidligere tinglyst dokument skal oplysning om afgift samt om anmelderens navn, adresse og telefonnummer være angivet ved påtegningens begyndelse.«

4. § 33, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Telefoniske forespørgsler om oplysninger i personbogen besvares ved henvendelse til retten i Århus, telefonnummer 86 12 91 45, på hverdage, hvor kontoret er åbent, i tiden kl. 11-14.«

5. § 35 affattes således

»§ 35. Ansøgning om tilladelse i medfør af tinglysningslovens § 50 c, stk. 3, til at etablere ekstern terminaladgang til oplysningerne i personbogen og dagbogen indgives til retten i Århus.

Stk. 2. Oplysninger videregives ved ekstern terminaladgang på hverdage, hvor personbogens kontor er åbent, i tiden kl. 8-24 og på andre dage i tiden kl. 10-22. Anmodningen skal indeholde oplysning som nævnt i § 32, stk. 2.«

Ændringsbekendtgørelse 2002 505 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2002.

Justitsministeriet, den 21. juni 2002

Lene Espersen

/Henrik Øe

Ændringsbekendtgørelse 2002 505 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i personbogen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →