Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om dampkedelanlæg på landjorden
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 564 af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden, som ændret ved bekendtgørelse nr. 262 af 8. april 1988, foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således
»I medfør af § 76, stk. 3, 2. pkt. og § 89, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999, som ændret ved lov nr. 437 af 10. juni 2002, jf. § 3 B, nr. 20, i bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden (Ikraftholdelsesbekendtgørelsen), samt efter bemyndigelse i henhold til lovens § 73, fastsættes:«
2. I § 16 indsættes som stk. 2
»Stk. 2. Arbejdstilsynets tilsyn og kontrol, herunder på eller i en persons private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj, fritidsfartøj eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden, føres uden retskendelse.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2002.
Arbejdstilsynet, den 20. juni 2002
Jens Jensen
/Poul Holmegaard
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om
dampkedelanlæg på landjorden