Legislator Case Law & Legislation
B20020047605 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser\n(Ændret klageadgang, bortfald af certifikatbetaling m.m.)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2002 476 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1376 af 20. december 2000 om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 741 af 22. august 2001, foretages følgende ændringer

1. I bekendtgørelsens titel udgår »og betalingsordninger«.

2. Indledningen affattes således

»I medfør af §§ 5, stk. 6, 57, 61, 62, 66 a og 67, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, og § 15, stk. 5, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1340 af 18. december 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 148 af 25. marts 2002, § 4 i lov nr. 249 af 8. maj 2002, § 55 i lov nr. 418 af 6. juni 2002 om lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og § 4 i lov nr. 434 af 10. juni 2002, samt efter forhandling med beskæftigelsesministeren, fastsættes:«.

3. § 2, stk. 2, ophæves.

4. I § 9, stk. 1, nr. 1, indsættes efter "sygemeldt": "ved uddannelsens begyndelse".

5. I § 21, stk. 2, erstattes »0,74 kr. pr. kilometer (3. juli 2000)« af: »0,79 kr. pr. kilometer «, og »1,37 kr.« erstattes af: »1,45 kr.«

6. I § 32 indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

»Stk. 8. Afmeldegebyret kan modregnes i en eventuel erlagt deltagerbetaling.«

7. Kapitel 10 og 11 ophæves.

8. § 40, stk. 1, nr. 1 og 4, ophæves.

9. § 42 affattes således

»§ 42. Uddannelsesstedets afgørelser om adgang til uddannelserne efter kapitlerne 1-3 og om afmeldegebyr efter § 31 skal meddeles skriftligt til den pågældende.

Stk. 2. Et afslag skal være begrundet og indeholde oplysning om klageadgang.

Stk. 3. Den, som afgørelsen vedrører, kan inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget, klage til Undervisningsministeriet. Klagen indgives til det uddannelsessted, der har truffet afgørelsen.

Stk. 4. Uddannelsesstedet afgør inden 4 uger, efter at klagen er modtaget, om klagen fuldt ud kan imødekommes. Hvis klagen ikke imødekommes, skal den med en udtalelse sendes til Undervisningsministeriet. «

10. Efter § 43 indsættes som ny paragraf

»§ 43 a. Uddannelsesstedets afgørelse efter § 19, stk. 6 og 7, og Arbejdsformidlingens eller arbejdsløshedskassens afgørelse efter § 30, stk. 3, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.«

Ændringsbekendtgørelse 2002 476 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2002.

Undervisningsministeriet, den 18. juni 2002

P.M.V.

Ivan Sørensen

Styrelseschef

/Birte Groes-Petersen

Ændringsbekendtgørelse 2002 476 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om deltagervilkår og betalingsordninger ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser

(Ændret klageadgang, bortfald af certifikatbetaling m.m.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →