Legislator Case Law & Legislation
B20020001505 DK

Bekendtgørelse om oplysningspligt for medarbejderaktie- og obligationsordninger omfattet af ligningslovens § 7 A

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 2002 15 Historic

§ 1. Selskaber og virksomheder skal efter ligningslovens § 7 A, stk. 7, indsende de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om medarbejderaktie- eller obligationsordningen opfylder betingelserne i ligningslovens § 7 A, herunder de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, 3 og 4.

Stk. 2. For ordninger omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1, skal der gives oplysning om

1) Tegningskursen i forhold til markedskursen på erhvervelsestidspunktet samt den nominelle værdi af det tildelte aktiebeløb og aktiernes stykstørrelse.

2) Aktiernes rettigheder i forhold til andre aktieklasser.

3) Principper for opgørelse af medarbejderens årsløn.

4) Den tildelte værdi i forhold til medarbejderens årsløn.

5) Eventuelle begrænsninger i adgangen til at erhverve aktier.

6) Hvorvidt medarbejderen på erhvervelsestidspunktet er ansat i det selskab, hvorfra køberetter eller tegningsretter erhverves eller modtages, eller i dette selskabs datter- eller datterdatterselskab, herunder disses udenlandske filialer.

7) Tidspunktet for båndlæggelsen, båndlæggelsens omfang, og det pengeinstitut, hvor aktierne er båndlagt.

Stk. 3. For ordninger omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, skal der gives oplysning om

1) Kursværdien på erhvervelsestidspunktet af udloddede aktier samt den nominelle værdi af det tildelte aktiebeløb og aktiernes stykstørrelse.

2) Aktiernes rettigheder i forhold til andre aktieklasser.

3) Eventuelle begrænsninger i adgangen til at erhverve aktier.

4) Hvorvidt medarbejderen på erhvervelsestidspunktet er ansat i det selskab, hvorfra aktierne erhverves eller modtages, eller i dette selskabs datter- eller datterdatterselskab, herunder disses udenlandske filialer.

5) Tidspunktet for båndlæggelsen, båndlæggelsens omfang, og det pengeinstitut, hvor aktierne er båndlagt.

Stk. 4. For ordninger omfattet af ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, skal der gives oplysning om

1) Løbetid, forrentning og indfrielse af obligationer.

2) Kursværdi på erhvervelsestidspunktet af obligationer samt den nominelle værdi af det tildelte obligationsbeløb.

3) Principper for opgørelse af medarbejderens årsløn.

4) Den tildelte værdi i forhold til medarbejderens årsløn.

5) Eventuelle begrænsninger i adgangen til at erhverve obligationer.

6) Hvorvidt medarbejderen på erhvervelsestidspunktet er ansat i det selskab eller den virksomhed, hvorfra obligationerne erhverves eller modtages, eller i det pågældende selskabs datter- eller datterdatterselskab, herunder disses udenlandske filialer.

7) Tidspunktet for båndlæggelsen, båndlæggelsens omfang, og det pengeinstitut, hvor obligationerne er båndlagt.

Bekendtgørelse 2002 15 Historic

§ 2. Oplysningerne skal indsendes til den told- og skatteregion, hvor selskabet eller virksomheden er hjemmehørende, som herefter vil videresende oplysningerne til selskabets eller virksomhedens skatteansættende myndighed. Hvor tildelingen sker fra et udenlandsk selskab, skal oplysningerne indsendes til den region, hvor det økonomisk mest betydende danske datterselskab eller filial er hjemmehørende.

Bekendtgørelse 2002 15 Historic

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. januar 2002. Samtidig ophæves kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 873 af 17. oktober 1994 om visse ligningslovsregler m.v.

Stk. 2. Bekendtgørelsen bortfalder den 1. januar 2004.

Skatteministeriet, den 14. januar 2002

Svend Erik Hovmand

/Lise Bo Nielsen

Bekendtgørelse 2002 15 Historic

Bekendtgørelse om oplysningspligt for medarbejderaktie- og

obligationsordninger omfattet af ligningslovens § 7 A

I medfør af § 7 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. og stk. 7, i ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →