Tillæg 3 til Bygningsreglement 1995

Kapitel 1

1.2, stk. 1, litra c

Bestemmelsen ophæves.

Nugældende kapitel 1.2, stk. 1, litra d-g bliver herefter til litra c-f.

1.3, stk. 5

Vejledningsteksten ændres til

"(1.3, stk. 5) Afhængig af byggearbejdets art kan f.eks. følgende oplysninger være af betydning: Tegningsmateriale, der viser bebyggelsens samlede omfang, herunder muliggør en vurdering af bebyggelsens samlede indvirkning på omgivelserne, oplysninger om grundens størrelse, bebyggelsens etageareal, bebyggelsens højde- og afstandsforhold, beliggenheden af eksisterende og projekterede bygninger, de ubebyggede arealers disponering og forholdet til byggelovens § 10 A, beliggenheden af tilstødende eller omliggende grundes bebyggelse, grundstykkets nuværende og fremtidige højdekoter og højdekoter på tilstødende eller omliggende grunde, beregning af bebyggelsesprocenten, oplysninger til bedømmelse af energiforbrug, statiske beregninger, oplysning om materialer og konstruktioner, dimensionering af ventilation, indretningsmæssige forhold, herunder handicaptilgængelighed, oplysning om vand- og afløbsforhold m.v."

I kapitel 1.3 indsættes efter stk. 8

"Stk. 9. Oplysninger omfattet af bestemmelserne i stk. 4-8 kan indsendes i digital form, såfremt kommunalbestyrelsen har mulighed for at modtage og læse sådanne elektroniske dokumenter og tegningsmateriale."

(1.3, stk. 9) Bestemmelsen vedrører kun oplysninger, herunder tegningsmateriale og anden dokumentation. Så længe, der ikke eksisterer en entydig, retsgyldig digital signatur, opretholdes kravet om skriftlighed for datering og underskrift af ansøgninger, herunder ansøgninger om dispensation, og anmeldelser. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om materialet kan indsendes i digital form.

1.6

I kapitel 1.6 indsættes efter stk. 12

"Stk. 13. Oplysninger omfattet af bestemmelserne i stk. 6-10 kan indsendes i digital form, såfremt kommunalbestyrelsen har mulighed for at modtage og læse sådanne elektroniske dokumenter og tegningsmateriale."

Efter kapitel 1.6 indsættes kapitel

1.7 Forhåndsdialog

"Stk. 1. Inden der gives byggetilladelse eller dispensation og ved anmeldelser, kan kommunalbestyrelsen afholde en forhåndsdialog med ejeren og dennes repræsentanter. "

(1.7, stk. 1) Under forhåndsdialogen afklares rammerne for byggeprojektet, ligesom der kan indgås aftaler om f.eks. tidsplaner og dokumentation mellem ejeren og bygningsmyndigheden. Der henvises i øvrigt til By- og Boligministeriets vejledning om fleksibel byggesagsbehandling.

Nugældende kapitel 1.7-1.14 bliver herefter til kapitel 1.8-1.15.

1.7, stk. 1

I kapitel 1.7, stk. 1, der bliver til kapitel 1.8, stk. 1, indsættes efter litra d litra

"e. Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner."

(1.8, stk. 1, litra e) Bestemmelsen omfatter konstruktioner og anlæg, som er omfattet af bestemmelserne i kapitel 5.3.

1.7, stk. 3

I kapitel 1.7, stk. 3, der bliver til 1.8, stk. 3, ændres vejledningsteksten til

"(1.8, stk. 3) For småbygninger på højst 10 m² og F-gastanke gælder afstandskravene i kapitel 2.8. For installation af F-gastanke henvises endvidere til Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 160 af 26. april 1985 om flaskegas. Der henvises endvidere til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 746 af 26. november 1987 om trykbeholdere og rørsystemer under tryk. For tørringsanlæg skal bestemmelserne i kapitel 2, 3, 6 og 10 overholdes. Små sattelitantenner m.v. skal overholde bestemmelserne i kapitel 2, 3, og 5."

1.11, stk. 1

I vejledningsteksten til 1.11, stk. 1, der bliver til 1.12, stk. 1, tilføjes efter 3. pkt. som nyt 4. pkt.

"Opmærksomheden henledes på bagatelgrænsen i byggelovens § 22, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen kan undlade at foretage naboorientering,, når en dispensation skønnes at være uden betydning for de pågældende naboer."

1.13, stk. 1, litra e

Nugældende kapitel 1.13, stk. 1, litra e, der bliver til 1.14, stk. 1, litra e, ophæves. I stedet indsættes litra

"e. overtræder § 7, stk. 2, 1. pkt., og de i medfør af § 8, stk. 1, nr. 2-4 fastsatte regler. "

1.13, stk. 5

Nugældende kapitel 1.13, stk. 5, der bliver til 1.14, stk. 5, ophæves. I stedet indsættes

"Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5 for de i stk. 1-4 nævnte overtrædelser."

Kapitel 2

Nugældende kapitel 2 ophæves. I stedet indsættes

"Kapitel 2. Bebyggelsesregulerende bestemmelser

2.1 Generelt

Stk. 1. En bebyggelses samlede omfang og indvirkning på omgivelserne fastlægges i overensstemmelse med de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kapitel 2.2-2.6. Bestemmelserne regulerer bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne med hensyn til

(2.1, stk. 1) De bebyggelsesregulerende forhold fastlægges i overensstemmelse med reglerne i kapitel 2 på baggrund af en helhedsvurdering baseret på kriterierene i kapitel 2.1.2, der samlet udtrykker hensynene bag det bebyggelsesregulerende system. Tilladelse vedrørende de bebyggelsesregulerende forhold efter kapitel 2 kan meddeles som vilkår i byggetilladelsen.

1) Grundens størrelse,

2) Bebyggelsens afstand til naboskel, vej og sti,

3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder bebyggelsens højde i forhold til skel, vej og sti og anden bebyggelse på samme grund,

4) Bebyggelsens etageareal og bebyggelsesprocent,

5) De ubebyggede arealers indretning.

(2.1, stk. 1, nr. 1-5) De bebyggelsesregulerende forhold i 2.1, stk. 1, nr. 1-5 dækker de samme forhold og har samme saglige anvendelsesområde som de indtil 1. oktober 2001 gældende bebyggelsesregulerende bestemmelser i byggeloven. Opmærksomheden henledes på lokalplanpligten efter lov om planlægning. Det betyder samlet, at væsentligt miljøforandrende nybyggerier og ombygningsarbejder kræver udarbejdelse af en lokalplan.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 finder ikke anvendelse, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt eller reguleringsplan efter de tidligere gældende byggelove fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold.

2.1.2 Generelle kriterier

Stk. 1. Ved regulering af et eller flere af de bebyggelsesregulerende forhold i kapitel 2.2-2.6 skal kommunalbestyrelsen lade følgende forhold indgå i bedømmelsen

(2.1.2, stk. 1) De i stk. 1, nr. 1-6 nævnte forhold er udtryk for retligt bindende grænser for kommunalbestyrelsens vurdering af de bebyggelsesregulerende forhold og udtrykker hermed de saglige hensyn, som kommunalbestyrelsen lovligt kan inddrage i helhedsvurderingen og lægge til grund for sin afgørelse.

1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til bebyggelsens anvendelse.

(2.1.2, stk. 1, nr. 1) Ved afvejningen af, om bebyggelsens omfang er hensigtsmæssig i forhold til anvendelsen, skal indgå de enkelthensyn, som er bygget ind i bestemmelserne i kapitel 2.2-2.6. De enkelte hensyn vil ikke have samme væsentlighed for alle typer byggerier. For eksempel vil hensynet til opholdsarealer veje tungere ved fastlæggelse af bebyggelsesprocenten for en beboelsesbygning end for en erhvervsbygning, der herved vil kunne tillades opført med et større etageareal. Ved publikumsorienterede erhvervsbygninger vil kravet til parkering omvendt veje tungere end ved opførelse af en beboelsesbygning.

2) Bebyggelsens samlede omfang skal svare til det sædvanlige i karréen, kvarteret eller området eller til det, der tilstræbes i området.

(2.1.2, stk. 1, nr. 2) Ved bebyggelse af en ubebygget ejendom, må det vurderes, hvad der er det sædvanlige i kvarteret og/eller alternativt i området. Hvis det på denne baggrund ikke kan fastlægges, hvad der er det sædvanlige eller ved bebyggelse i et nyudlagt område, skal der lægges vægt på, hvad der tilstræbes i området. Rammebestemmelser vedrørende grundstørrelse, etageareal, etageantal og højde- og afstandsforhold i en kommuneplan kan være vejledende for, hvad der er sædvanligt eller tilstræbes i området.

3) Der skal under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende lysforhold for ejendommens bebyggelse og nabobebyggelse.

(2.1.2, stk. 1, nr. 3) Der må som under 2.1.2, stk. 1, nr. 1 foretages en væsentlighedsvurdering, hvori lysforholdene afvejes i forhold til ejendommens benyttelse og bebyggelsens indvirkning på nabobebyggelse.

4) Der skal i overensstemmelse med kravene i kapitel 2.6 sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for beboere og beskæftigede.

(2.1.2, stk. 4) Kravene til friarealernes, herunder opholdsarealerne fremgår af kapitel 2.6.

5) Der skal i overensstemmelse med kravene i kapitel 2.6 og under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for ejendommens brugere og redningsberedskabet, og der skal være tilstrækkelige parkeringsarealer.

6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op til et uplanlagt areal, til et parcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde, eller et område med tæt/lav bebyggelse skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse.

(2.1.2, stk. 1, nr. 6) Bestemmelsen dækker en række "sammenstødstilfælde", hvor hensynet til karakteren af de nævnte tilstødende arealer skal inddrages i vurderingen på samme måde som de øvrige hensyn i kapitel 2.1.2, stk. 1, nr. 1-5, hvorefter der udenfor de nævnte sammenstødstilfælde i geografisk henseende ellers kun ville skulle lægges vægt på hensynet til karakteren af bebyggelsen i karréen, kvarteret eller området. Karakteren af de tilstødende arealer har ikke nødvendigvis altid relevans i forhold til samtlige bebyggelsesregulerende forhold. Dette kan f.eks. være tilfældet i ombygningssager, som kun omfatter ændringer i et enkelt eller i få af de bebyggelsesregulerende forhold.

2.2 Grundens størrelse

Stk. 1. Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel fastlægges grundens størrelse efter kriterierne i kapitel 2.1.2 og stk. 2 og 3.

(2.2, stk. 1) Der kan ved fastsættelse af grundstørrelsen lovligt lægges vægt på samtlige de hensyn, som er indeholdt i kapitel 2.1, herunder i opdelingstilfælde således, at en fortsat lovlig udnyttelse af ejendommen muliggøres. Kommunalbestyrelsen kan tilsvarende nægte at godkende en grundstørrelse, når der herved vil fremkomne en grundstørrelse, der på opdelingstidsspunktet ikke muliggør bebyggelse, der overholder de bebyggelsesregulerende krav til de ubebyggede arealer, herunder adgang til ejendommen og afstandsbestemmelser, herunder forholdet mellem en bebyggelses højde og afstand til nabobebyggelse.

Stk. 2. Der skal fastlægges en grundstørrelse, der ud fra en samlet vurdering, herunder af forholdet mellem eventuel eksisterende bebyggelse og grundstørrelsen, muliggør bebyggelse og udnyttelse af ejendommen i overensstemmelse med kravene i kapitel 2.3-2.6, giver mulighed for vejadgang i overensstemmelse med vejlovgivningen og sikrer, at de ubebyggede arealer opfylder kravene i dette kapitel.

Stk. 3. Ved fastlæggelse af grundens størrelse efter stk. 1 og 2 medregnes ikke vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg.

2.3 Afstandsforhold

Stk. 1. Bebyggelsens afstand til vej, sti og skel fastlægges efter kriterierne i kapitel 2.1.2 og kravene i stk. 2.

(2.3, stk.1) Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1, skal det sikres, at der er tilfredsstillende forhold med hensyn til sammenhængen mellem bebyggelsens højde og dens afstand til vej, sti og naboskel i overensstemmelse med kapitel 2.4. Opmærksomheden henledes endvidere på de brandmæssige afstande i kapitel 6.

Stk. 2. Ved fastlæggelse af afstande efter stk. 1 skal det i øvrigt sikres at

1) tagvand holdes på egen grund,

2) vinduer, altaner og lignende, der vender mod naboskel, ikke giver væsentlige indbliksgener.

2.4 Højde og etageantal

Stk. 1. Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges efter kriterierne i afsnit 2.1.2 med de udvidelser og begrænsninger, der følger af stk. 2-5.

(2.4, stk. 1) Bestemmelsen omfatter både det såkaldt vandrette og det skrå højdegrænseplan.

Stk. 2. Fastlæggelse af bebyggelsens højde og etageantal efter stk. 1 skal ske under hensyntagen til forholdet mellem bebyggelsens højde og afstand til anden bebyggelse og friarealer på samme grund samt nabobebyggelsen og dennes friarealer, vej og sti med henblik på at sikre tilfredsstillende lysforhold og forhindre væsentlige indbliksgener.

Stk. 3. Ved fastlæggelse af bebyggelsens højde kan kommunalbestyrelsen se bort fra gavltrekanter, tagkviste, trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, skilte og lysreklamer.

Stk. 4. Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over tagfladen, tagkviste, skorstenspiber, ventilationshætter, gavltrekanter og tagudhæng medregnes ikke ved beregningen af en bygningshøjde, såfremt de er af sædvanligt omfang.

(2.4, stk. 4) Bestemmelsen omfatter traditionelle tagantenner samt satellitantenner. Mobiltelefon- og radioamatørantenner er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 5. Bebyggelse i kystnærhedszone må ikke opføres med mere end 2 etager og en større højde end 8,5 m.

(2.4, stk. 5) Der henvises endvidere til planlovens § 5 A, stk. 3.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygningshøjde, når bebyggelsens højde ved det ansøgte ikke overstiger 2 etager og ingen del af bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,5 m over terræn.

Stk. 7. Avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikke kræver tilladelse efter lov om planlægning, må opføres i en højde af indtil 12,5 m.

Stk. 8. Siloer, der opføres som en del af en større bygning af den i stk. 7 omhandlede art, og som har et tværsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af indtil 20 m.

Stk. 9. For gartnerier gælder reglerne i stk. 7 også for ejendomme, der ikke har kunnet noteres som landbrugsejendomme i matriklen.

2.5 Etageareal

2.5.1 Fastsættelse af etagearealet

Stk. 1. Bebyggelsens etageareal fastsættes efter kriterierne i kapitel 2.1.2 og stk. 2-3.

(2.5.1, stk.1) Når etagearealet er fastlagt, skal der afsluttes med beregning af en bebyggelsesprocent for ejendommen. Bebyggelsesprocenten beregnes efter reglen i kapitel 3.1.

Stk. 2. Ved fastlæggelse af etageareal til boligformål i eksisterende bebyggelse, herunder eksisterende uudnyttede tagetager, skal kommunalbestyrelsen lægge vægt på, at der tilvejebringes tidssvarende boliger af en rimelig størrelse i forhold til det samlede areal, der søges udnyttet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende et etageareal efter kapitel 2.5, når ejendommens bebyggelsesprocent ved det ansøgte ikke overstiger 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil, 25 for 2-familieshuse med vandret skel beliggende i et parcelhusområde, og 40 for anden bebyggelse.

(2.5.1, stk. 3 og 2.5.2, stk. 1) Bestemmelserne fastlægger en mindstebyggeret for de nævnte ejendomme. Ejeren har således altid krav på en tilladelse, såfremt byggeriet i henseende til de af bestemmelserne omfattede forhold, opfylder de nævnte betingelser og ikke overstiger de nævnte bebyggelsesprocenter.

2.5.2 Grunde med særlig beliggenhed

Stk. 1. Ved om- og tilbygning på grunde med særlig beliggenhed, der var bebygget den 1. februar 1977, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende et etageareal efter kapitel 2.5.1, når bebyggelsesprocenten ved det ansøgte ikke overstiger 50.

Stk. 2. Ved grunde med særlig beliggenhed forstås

1) hjørnegrunde,

2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15 m eller derover,

3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25 m regnet fra grundens grænse mod vej.

2.6 De ubebyggede arealer

Stk. 1. De i kapitel 2.6 foreskrevne arealer kan være fælles for flere ejendomme. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme.

(2.6, stk.1) Ubebyggede arealer, der er udlagt i henhold til bestemmelserne, må ikke benyttes i strid med det formål, hvortil de er udlagt. Der henvises til byggelovens § 7.

2.6.1 Bebyggelsens opholdsarealer

Stk. 1. Der skal til en bebyggelse udlægges opholdsarealer af en passende størrelse i forhold til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed.

Stk. 2. Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes på et overdækket eller hævet gårdareal eller på et tagareal eller delvis tilvejebringes på større altaner.

Stk. 3. For beboelsesbygninger skal en passende del af opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort legeområdet skal være, afgøres af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

(2.6.1, stk. 3) Sikkerhedskrav til legepladsredskaber fremgår af kapitel 5.3.

Stk. 4. Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist for indretningen af opholdsarealer og legeområder.

(2.6.1, stk. 4) Bestemmelsen giver mulighed for, at beboerne kan inddrages i indretningen af opholdsarealer og legeområder.

2.6.2 Parkeringsarealer

Stk. 1. Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område.

Stk. 2. Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

Stk. 3. Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer, hvis funktionsevne er nedsat.

(2.6.2, stk. 3) DS-publikationen "Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed.Krav til parkeringsarealer fremgår af kapitel 1.2.11. Parkering.

2.6.3 Adgangs- og tilkørselsarealer

Stk. 1. Fra vej til indgange i en ejendoms bygninger og til en ejendoms ubebyggede arealer skal der være adgang og tilkørsel. Udformningen af adgangs- og tilkørselsarealerne skal være afpasset efter bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning.

Stk. 2. Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis funktionsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, og ramper kan suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Håndlister skal opsættes i en højde på mindst 0,8 m i begge sider af trapper og ramper. Foran indgangen skal være en repos i niveau med gulvet indenfor. Uanset hældning på rampe skal der for hver 10 m indrettes passage og hvilereposer med en bredde af mindst 1,65 m.

(2.6.3, stk. 2) DS-publikationen "Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Krav til ramper fremgår af kapitel 4.2.2 og 4.2.4. Krav til reposer fremgår af kapitel 4.2.1, stk. 2.

Stk. 3. Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i henhold til stk. 1, skal have en fri bredde på mindst 2,8 m og en fri højde på mindst 3,4 m.

Stk. 4. Gennemgang eller passage, der er nødvendig i henhold til stk. 1, skal overalt have en fri højde på mindst 2,4 m og må ikke have gulvet beliggende under eller over terræn.

2.7 Bebyggelsesregulerende bestemmelser for garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger

Stk. 1. Garager, carporte, overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn, drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til udhusformål, herunder fyrrum, samt lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift og andre bygninger, der normalt vil kunne opføres som fritliggende bygninger, kan kun opføres i eller nærmere naboskel eller sti end 2,5 m, når betingelserne nr. 1-5 er opfyldt

1) Det samlede areal må ikke være over 50 m².

2) Den side, der vender mod skel, må ikke have større samlet længde end 12 m. Anbringes bebyggelsen i et hjørne af grunden, eller nærmere end 2,5 m til to skel, der danner et hjørne, medregnes kun den længste side. Opføres bebyggelsen nærmere end 2,5 m til to modstående skel (f.eks. i koteletben), medregnes kun en af de sider, der vender mod skel. Udhæng udover 0,5 m medregnes til bygningens længde. Længden af en carport måles 0,5 m inden for tagfladens begrænsning.

3) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan.

4) Der må ikke udføres vinduer imod skel.

5) Tagvand skal holdes inde på egen grund.

2.8 Bebyggelsesregulerende bestemmelser for småbygninger på højst 10 m²

Stk. 1. På hvert matrikelnummer kan der opføres indtil 2 småbygninger, når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt

1) Arealet af den enkelte bygning må højst være 10 m².

2) Afstanden til andre bygninger på samme matrikelnummer skal mindst være 2,5 m.

3) Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må være højere end 2,5 m over terræn.

Stk. 2. Opføres småbygningerne nærmere skel end 2,5 m, må højden i skel dog højst være 1,8 m over terræn. Fra skel og indtil 2,5 m fra skel må højden ikke overstige en jævn stigning fra 1,8 m til 2,5 m."

Kapitel 3

Nugældende kapitel 3 ophæves. I stedet indsættes

"Kapitel 3. Beregning af bebyggelsens omfang

3.1 Beregning af bebyggelsesprocent

Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal.

(3.1, stk. 1) Etagearealet, der danner grundlag for beregningen af bebyggelsesprocenten fastsættes efter kapitel 2.5.

3.2 Beregning af grundstykkets areal

Stk. 1. Grundstykket omfatter det areal for en samlet fast ejendom, der er angivet i matriklen.

(3.2, stk. 1) Hvad der forstås ved en samlet fast ejendom fremgår af udstykningslovens § 2.

Stk. 2. Til grundstykkets areal medregnes

1) Grundstykkets andel i et selvstændigt matrikuleret areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme, jf. kapitel 2.6, stk. 1. Andelene i det selvstændigt matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt efter de enkelte grundstykkers størrelse, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde bestemmer andet, herunder en anden delingsnorm, og

2) Arealer, der før 1. februar 1977 er afgivet til vej, men uanset dette er tilladt medregnet til grundarealet. Sådanne arealer medregnes i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat for tilladelsen.

(3.2. stk. 2, nr. 2) Bestemmelsen sikrer, at tidligere givne rettigheder til at medregne vejareal til grundens areal opretholdes, uanset arealet er afgivet til vejformål.

Stk. 3. Til grundstykkets areal medregnes ikke

1) Arealer af grundstykket, der er beliggende i en anden zone end den, hvori der bygges, og

(3.2, stk. 3, nr. 1) Vedrørende zoneinddelingen henvises til lov om planlægning.

2) Andre jordlodder, som ikke har sammenhæng med grundstykket, men matrikulært har samme betegnelse som dette.

3.3 Beregning af bebyggelsens etageareal

Stk. 1. En bebyggelses etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager, med de begrænsninger og udvidelser, der fremgår af stk. 2-4.

Stk. 2. Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapper, trapperum, altangange og elevatorskakter medregnes dog for hver etage.

(3.3, stk. 2) Bestemmelsen gælder både indvendige og udvendige trapper. Trappers og altanganges projektion på terræn medregnes ikke i ejendommens etageareal. Udvendige brandtrapper (flugtvejstrapper) kan holdes udenfor beregningen.

Stk. 3. Til etagearealet medregnes ikke

Glasoverdækninger og andre overdækninger svarende indtil 5 pct. af grundens areal, for grunde under 300 m² dog indtil 15 m²,

(3.3, stk. 3, nr. 1) Bestemmelsen omfatter både åbne og lukkede overdækninger, som ikke anvendes til egentlige beboelses- eller erhvervsrum, f.eks. altanlukninger, terrasseoverdækninger, udestuer, tribuneoverdækninger, overdækkede gårde og forbindelsesgange, centre og lignende. Overstiger overdækningernes samlede areal 5 pct. af grundens areal eller 15 m² for grunde under 300 m², medregnes det samlede overdækkede areal til etagearealet.

2) Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen,

3) Affaldsrum i terrænniveau fastsat efter kapitel 12.6, stk. 3,

4) Åbne altaner,

5) Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger med forskriftsmæssig størrelse samt offentlige beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte,

(3.3, stk. 3, nr. 5) Om sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum henvises til lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum som ændret ved lov nr. 1095 af 21. december 1994, reglement af oktober 1993 for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger samt reglement af oktober 1993 for projektering og opførelse af offentlige beskyttelsesrum.

6. Småbygninger med en grundflade på indtil 10 m2, jf. kapitel 2.7, stk. 1 og

7. Hemse med et areal på indtil 4,5 m2.

(3.3, stk. 3, nr. 7) Til gulvet i hemse medregnes kun den del, hvor den fri højde er 1,0 m og derover.

Stk. 4. For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure og lignende bygninger gælder følgende regler

1) Ved samlede boligbebyggelser med både lodret og vandret lejlighedsskel beregnes et fradrag på 20 m2 pr. bolig, og

(3.3, stk. 4, nr. 1) Fradraget på 20 m2 beregnes pr. bolig uanset de matrikulære forhold.

2) Ved andre bebyggelser medregnes arealer i kælder eller gårdkælder ikke. Andre garagearealer, herunder selvstændige garagebygninger, medregnes kun med den del af arealet, der overstiger 25 pct. af bebyggelsens øvrige etageareal.

Stk. 5. Etagearealet måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge med følgende afvigelser

1) I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side,

2) Åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes til den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver,

3) Ved overdækninger uden begrænsende ydervægge måles arealet efter tagfladen, og

4) Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hvert sit etageareal, måles til midten af væggen, idet der dog ved fælles vægge placeret over skel måles til skellinien.

3.4 Beregning af højdeforhold

Stk. 1. Højder måles lodret fra naturligt terræn. For bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Niveauplanernes beliggenhed skal på entydig måde fremgå af byggetilladelsen, normalt ved angivelse af planernes koter. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. Der kan fastlægges flere niveauplaner for samme grund.

3.5 Beregning af afstandsforhold

Stk. 1. Afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den pågældende modstående linie (vejlinie, naboskel) eller bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til lysforholdene eller for at begrænse indbliksgener forlange, at afstanden skal måles som den mindste fri afstand mellem bygning eller bygningsdel og modstående vejlinie, naboskel eller anden bebyggelse på samme grund.

Stk. 2. Ved bestemmelse af bebyggelsens afstand til naboskel eller sti ses bort fra

1) Kælder, kældertrapper, tanke, ledninger og lignende under terræn og

2) Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lignende mindre bygningsdele med et fremspring på højst 0,5 m.

Stk. 3. Ved bygninger uden begrænsende ydervægge måles fra tagfladen.

Stk. 4. Ved beregning af bebyggelsens afstand til vejskel ses bort fra bygningsfremspring anbragt ud over vejskel i det omfang, som er angivet i lov om offentlige veje og i lov om private fællesveje med nedennævnte lempelser og begrænsninger

(3.5, stk. 4) Der henvises til § 103, stk. 1 i lov om offentlige veje.

1) Mellem kørebane eller cykelsti og bygningsfremspring skal der altid være en fri passage på mindst 1,3 m.

2) Indtil 2,8 m over terræn kan bygningsfremspring udføres indtil 0,3 m ud over vejskel.

3) Lyskasser, fundamenter og lignende, der placeres i eller under terrænhøjde, kan udføres indtil 0,8 m ud over vejskel.

4) Skilte samt markiser af lettere konstruktion, hvis underside er hævet mindst 2,2 m over terræn, kan opsættes indtil 1,0 m fra kørebane eller cykelsti.

5) Trapper skal altid have en fri passage på mindst 1,3 m mellem kørebane eller cykelsti og trappe.

I medfør af ikrafttrædelsesbestemmelsen er fastsat en overgangsordning, hvorefter ansøgninger, der indgives til kommunalbestyrelsen i perioden fra 1. oktober 2001 til 1. april 2002 enten skal overholde reglerne i kapitel 2 og 3 eller reglerne i kapitel 2A og 3A. Af hensyn til overskueligheden er kapitel 2 og 3, henholdsvis kapitel 2A og 3A affattet i sammenhæng, hvorfor kapitel 2A kommer efter kapitel 3. Opmærksomheden henledes på, at der i vejledningstekster til de øvrige kapitler i reglementet ikke er henvisninger til overgangsreglerne i kapitel 2A og 3A.

Efter kapitel 3 indsættes

"Kapitel 2A. Bebyggelsesregulerende bestemmelser og grundens udnyttelse

2A.1 Bebyggelsesregulerende bestemmelser

2A.1.1 Grundstørrelse

Stk. 1. Der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der vil fremkomme ejendomme med et mindre areal end 700 m², heri ikke medregnet vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggeliniepålæg til sikring af vejanlæg.

Stk. 2. Ved udstykning til bebyggelse skal kommunalbestyrelsen godkende parcellens facadelængde.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

2A.1.2 Bebyggelsesprocent

Stk. 1. Medmindre der i andre af bestemmelserne i kapitel 2A er fastsat andet, må bebyggelsesprocenten ved bebyggelse af en ejendom, herunder ved om- eller tilbygning, ikke overstige

1) 25 for 2-familieshuse med vandret skel beliggende i et parcelhusområde,

2) 50 for etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil, og

3) 40 for anden bebyggelse, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Ved etagebebyggelse i et område, der i kommuneplanen er udlagt hertil, forstås bebyggelse, som i henhold til en kommuneplan kan opføres i to etager og derover, og som ikke er omfattet af bygningsreglement for småhuse.

Stk. 3. Ved om- og tilbygning af grunde med særlig beliggenhed, der var bebygget den 1. februar 1977, er bebyggelsesprocenten 50.

Stk. 4. Ved grunde med særlig beliggenhed forstås

1) hjørnegrunde,

2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15 m eller derover,

3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25 m regnet fra grundens grænse mod vej.

Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation fra bestemmelserne om maksimal bebyggelsesprocent i stk. 1-3 når det i det enkelte tilfælde skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for bestemmelserne eller til grund for kommuneplanens bestemmelser for det pågældende område.

Stk. 7. Ved meddelelse af dispensation skal kommunalbestyrelsen lægge vægt på, at ejendommens friarealforhold vurderes at være tilfredsstillende under hensyn til den efter dispensationen forudsatte brug, herunder med hensyn til fælles opholdsarealer for beboerne eller de i bebyggelsen beskæftigede, parkeringsmuligheder, adgangs- og tilkørselsforhold samt redningsmuligheder for brandvæsenet. I vurderingen kan indgå ejendommens nærhed til offentlige rekreative områder.

Stk. 8. Ved dispensation til udnyttelse af tagetager til boligformål i eksisterende bebyggelse skal tillige lægges vægt på, at der tilvejebringes tidssvarende boliger af en rimelig størrelse i forhold til det samlede areal, der søges udnyttet.

Stk. 9. Ved dispensation til udfyldning af hul i randbebyggelse i eksisterende karréer skal tillige lægges vægt på den eksisterende bebyggelse særlige karakter eller karakteren af den bebyggelse, der tilstræbes i kvarteret samt på, at bygningshøjde og husdybde efter dispensation ikke vil overstige det for eksisterende bebyggelse i karréen sædvanlige.

Stk.10. Kommunalbestyrelsen kan gøre en dispensation betinget af, at ejendommens friarealer opretholdes eller forbedres, herunder at skure og udhuse m.v. på ejendommens gårdareal fjernes helt eller delvis.

Stk. 11. Dispensation kan ikke gives i tilfælde, hvor en lokalplan skal udarbejdes i henhold til lov om planlægning.

2A.1.3 Bebyggelsens højde

Stk. 1. Medmindre der i andre af bestemmelserne i kapitel 2A er fastsat andet, må en bebyggelse ikke opføres med mere end 2 etager, og ingen del af en bygnings ydervægge eller tag må være hævet mere end 8,5 m over det omgivende terræn.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan i medfør af de tidligere gældende byggelove.

2A.1.4 Bygninger, konstruktioner og anlæg, der er undtaget fra de almindelige højdebestemmelser

Stk. 1. Følgende bygninger, konstruktioner og anlæg er undtaget fra 2A.1.3, stk. 1

1) Vindmøller beliggende i landzone,

2) Avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikke kræver tilladelse efter lov om by- og landzoner, må opføres i en højde af indtil 12,5 m.

Stk. 2. Siloer, der opføres som en del af en større bygning af den i stk. 1, nr. 2 omhandlede art, og som har et tværsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af indtil 20 m.

Stk. 3. Driftsbygninger i forbindelse med gartnerier beliggende i landzone, som ikke kræver tilladelse efter lov om planlægning og som ikke har kunnet noteres som landbrugsejendomme i matriklen, kan opføres i en højde af indtil 12,5 m.

2A.1.5 Bebyggelsens afstand til vej, skel og sti

Stk. 1. Medmindre der i andre af bestemmelserne i kapitel 2A er fastsat andet, må en bebyggelse ikke opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 2,5 m.

(2A.1.5, stk. 1) Afstandskravene gælder også ved udvendige trapper, altaner, hævede terrasser, tagterrasser og lignende hævede opholdsarealer samt for svømmebassiner.

Stk. 2. Er et område overvejende bebygget med sluttet bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinien og føres ud i skel mod nabogrundene.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1-2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.

2A.2 Det ubebyggede areal

2A.2.1 Generelt

Stk. 1. Ved en bebyggelse skal der udlægges (reserveres) og anlægges opholdsarealer, parkeringsarealer og adgangsarealer.

(2A.2.1, stk. 1) Ubebyggede arealer, der er udlagt i henhold til bestemmelserne, må ikke benyttes i strid med det formål, hvortil de er udlagt. Der henvises til byggelovens § 7. Arealer til brandredning udlægges og anlægges efter bestemmelserne i kapitel 6.

Stk. 2. De foreskrevne arealer kan være fælles for flere ejendomme. Disponering, anlæg og anvendelse af sådanne fælles friarealer skal sikres ved tinglysning på de pågældende ejendomme.

(2A.2.1, stk. 2) Fælles adgangs- og parkeringsarealer for flere ejendomme indebærer, at arealerne udlægges og anlægges som private fællesveje, jf. privatvejsloven §§ 2 og 3, og at de skal godkendes i medfør af privatvejslovens § 14 eller § 24.

Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel gælder, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det pågældende forhold.

(2A.2.1, stk. 3) Det bør undersøges, om der er privatretlige servitutter, deklarationer eller offentligretlige byggelinier m.v. samt om der er registreret jordforurening, som kan få indflydelse på grundens udnyttelse.

2A.2.2 Bebyggelsens opholdsarealer

Stk. 1. Bebyggelsens opholdsarealer skal mindst have følgende størrelser

(2A.2.2, stk. 1) Bygningernes etageareal beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 2A.5.

a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60

1) ved almindelige beboelsesbygninger skal opholdsarealet mindst udgøre 100 pct. af bygningernes etageareal,

2) ved ungdomsboliger, hoteller og lignende skal opholdsarealet mindst udgøre 50 pct. af bygningernes etageareal, og

3) ved bygninger for erhverv, undervisning, kulturelle formål og lignende skal opholdsarealet mindst udgøre 15 pct. af bygningernes etageareal.

b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 60, men højst 110

1) ved almindelige beboelsesbygninger skal opholdsarealet mindst udgøre 50 pct. af bygningernes etageareal,

2) ved ungdomsboliger, hoteller og lignende skal opholdsarealet mindst udgøre 25 pct. af bygningernes etageareal, og

3) ved bygninger for erhverv, undervisning, kulturelle formål og lignende skal opholdsarealet mindst udgøre 10 pct. af bygningernes etageareal.

c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 110

1) ved almindelige beboelsesbygninger skal opholdsarealet mindst udgøre 30 pct. af bygningernes etageareal,

2) ved ungdomsboliger, hoteller og lignende skal opholdsarealet mindst udgøre 15 pct. af bygningernes etageareal, og

3) ved bygninger for erhverv, undervisning, kulturelle formål og lignende skal opholdsarealet mindst udgøre 5 pct. af bygningernes etageareal.

Stk. 2. Opholdsarealerne skal være på terræn, men kan dog tilvejebringes på et overdækket eller hævet gårdareal eller på et tagareal eller delvis tilvejebringes på større altaner.

Stk. 3. For beboelsesbygninger skal en passende del af opholdsarealet anlægges som legeområde. Hvor stort legeområdet skal være, afgøres af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

(2A.2.2, stk. 3) Sikkerhedskrav til legepladsredskaber fremgår af kapitel 5.3.

Stk. 4. Der kan i byggetilladelsen fastsættes en frist for indretningen af opholdsarealer og legeområder.

(2A.2.2, stk. 4) Bestemmelsen giver mulighed for, at beboerne kan inddrages i indretningen af opholdsarealer og legeområder.

2A.2.3 Bebyggelsens parkeringsarealer

Stk. 1. Der skal udlægges (reserveres) tilstrækkelige parkeringsarealer til, at bebyggelsens beboere, de beskæftigede i bebyggelsen, besøgende, kunder, leverandører m.v. kan parkere biler, motorcykler, knallerter, cykler, m.v. på ejendommens område.

Stk. 2. Hvor stor en del af grundens areal, der skal udlægges (reserveres) til parkeringsareal, og hvornår det skal anlægges, fastsættes af kommunalbestyrelsen og skal fremgå af byggetilladelsen.

Stk. 3. Ved udformningen af parkeringspladser skal et passende antal parkeringspladser udformes, så de kan anvendes af personer, hvis bevægelsesevne er nedsat.

(2A.2.3, stk. 3) DS-publikationen "Udearealer for alle Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden" indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Krav til parkeringsarealer fremgår af kapitel 1.2.11. Parkering.

2A.2.4 Adgangs- og tilkørselsarealer

Stk. 1. Fra vej til indgange i en ejendoms bygninger og til en ejendoms ubebyggede arealer, skal der være adgang og tilkørsel. Udformningen af adgangs- og tilkørselsarealerne skal være afpasset efter bebyggelsens art. Adgangs- og tilkørselsarealer skal forsynes med belysning.

Stk. 2. Adgangs- og tilkørselsarealer skal være udformet, så bebyggelsen kan benyttes af personer, hvis funktionsevne er nedsat. Adgangsareal fra vej til en ejendoms ubebyggede arealer og til indgange i bygninger skal være mindst 1,3 m bredt. Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, og ramper skal suppleres med trin med en stigning på højst 150 mm og en grund på mindst 300 mm. Håndlister skal opsættes i en højde på mindst 0,8 m i begge sider af trapper og ramper. Foran indgangen skal være en repos i niveau med gulvet indenfor. Uanset hældning på rampe skal der for hver 10 m indrettes passage og hvilereposer med en bredde af mindst 1,65 m.

(2A.2.4, stk. 2) DS-publikationen »Udearealer for alle - Anvisning for planlægning og indretning med henblik på handicappedes færden« indeholder anvisninger på udformning af det fysiske miljø med henblik på at give handicappede større uafhængighed, bevægelsesfrihed og sikkerhed. Krav til ramper fremgår af kapitel 4.2.2 og 4.2.4.Krav til reposer fremgår af kapitel 4.2.1, stk. 2.

Stk. 3. Port eller gennemkørsel, der er nødvendig i henhold til stk. 1, skal have en fri bredde på mindst 2,8 m og en fri højde på mindst 3,4 m.

Stk. 4. Gennemgang eller passage, der er nødvendig i henhold til stk. 1, skal overalt have en fri højde på mindst 2,4 m og må ikke have gulvet beliggende under eller over terræn.

2A.3 Beregning af bebyggelsens omfang

Stk. 1. Ved bebyggelsesprocenten forstås etagearealets procentvise andel af grundstykkets areal.

2A.4 Beregning af grundstykkets areal

Stk. 1. Grundstykket omfatter det areal for en samlet fast ejendom, der er angivet i matriklen.

(2A.4, stk. 1) Hvad der forstås ved en samlet fast ejendom fremgår af udstykningslovens § 2.

Stk. 2. Til grundstykkets areal medregnes

1) Grundstykkets andel i et selvstændigt matrikuleret areal sikret som fælles friareal for flere ejendomme, jf. 2A.2.1, stk. 2. Andelene i det selvstændigt matrikulerede friareal fordeles ligefremt proportionalt efter de enkelte grundstykkers størrelse, medmindre kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde bestemmer andet, herunder en anden delingsnorm, og

2) Arealer, der før 1. februar 1977 er afgivet til vej, men uanset dette er tilladt medregnet til grundarealet. Sådanne arealer medregnes i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat for tilladelsen.

(2A.4, stk. 2, nr. 2) Bestemmelsen sikrer, at tidligere givne rettigheder til at medregne vejareal til grundens areal opretholdes, uanset arealet er afgivet til vejformål.

Stk. 3. Til grundstykkets areal medregnes ikke

1) Arealer af grundstykket, der er beliggende i en anden zone end den, hvori der bygges, og

(2A.4, stk. 3, nr. 1) Vedrørende zoneinddelingen henvises til lov om planlægning.

2) Andre jordlodder, som ikke har sammenhæng med grundstykket, men matrikulært har samme betegnelse som dette.

2A.5 Beregning af bebyggelsens etageareal

Stk. 1. En bebyggelses etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige etager, herunder kældre og udnyttelige tagetager, med de begrænsninger og udvidelser, der fremgår af stk. 2-4.

Stk. 2. Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilken gulvet er beliggende. Trapper, trapperum, altangange og elevatorskakter medregnes dog for hver etage.

(2A.5, stk. 2) Bestemmelsen gælder både ind- og udvendige trapper. Trappers og altanganges projektion på terræn medregnes ikke i ejendommens etageareal. Udvendige brandtrapper (flugtvejstrapper) kan holdes udenfor arealberegningen.

Stk. 3. Til etagearealet medregnes ikke

1) Glasoverdækninger og andre overdækninger svarende indtil 5 pct. af grundens areal, for grunde under 300 m2 dog indtil 15 m2,

(2A.5, stk. 3, nr. 1) Bestemmelsen omfatter både åbne og lukkede overdækninger, som ikke anvendes til egentlige beboelses- eller erhvervsrum, f.eks. altanlukninger, terrasseoverdækninger, udestuer, tribune- overdækninger, overdækkede gårde og forbindelsesgange, centre og lignende. Overstiger overdækningernes samlede areal 5 pct. af grundens areal eller 15 m² for grunde under 300 m², medregnes det samlede overdækkede areal til etagearealet.

2) Den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen,

3) Affaldsrum i terrænniveau fastsat efter kapitel 12.6, stk. 3,

4) Åbne altaner,

5) Sikringsrum til sikringsrumspligtige bygninger med forskriftsmæssig størrelse samt offentlige beskyttelsesrum, der er myndighedsgodkendte,

(2A.5, stk. 3, nr. 5) Om sikringsrum og offentlige beskyttelsesrum henvises til lov nr. 1055 af 23. december 1992 om beskyttelsesrum som ændret ved lov nr. 1095 af 21. december 1994, reglement af oktober 1993 for indretning af sikringsrum og murgennembrydninger samt reglement af oktober 1993 for projektering og opførelse af offentlige beskyttelsesrum.

6) Småbygninger med en grundflade på indtil 10 m2, jf. kapitel 3A.7 og

7) Hemse med et areal på indtil 4,5 m2.

(2A.5, stk. 3, nr. 7) Til gulvet i hemse medregnes kun den del, hvor den fri højde er 1,0 m og derover.

Stk. 4. For garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure og lignende bygninger gælder følgende regler

1) Ved samlede boligbebyggelser med både lodret og vandret lejlighedsskel beregnes et fradrag på 20 m2 pr. bolig, og

(2A.5, stk. 4, nr. 1) Fradraget på 20 m2 beregnes pr. bolig uanset de matrikulære forhold.

2) Ved andre bebyggelser medregnes arealer i kælder eller gårdkælder ikke. Andre garagearealer, herunder selvstændige garagebygninger, medregnes kun med den del af arealet, der overstiger 25 pct. af bebyggelsens øvrige etageareal.

Stk. 5. Etagearealet måles i et plan bestemt af overside af færdigt gulv til ydersiden af de begrænsende ydervægge med følgende afvigelser

1) I udnyttelige tagetager medregnes det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side,

2) Åbne etager, porte, luftsluser og lignende medregnes til den linie, som bygningens ydervægge i øvrigt angiver,

3) Ved overdækninger uden begrænsende ydervægge måles arealet efter tagfladen, og

4) Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hvert sit etageareal, måles til midten af væggen, idet der dog ved fælles vægge placeret over skel måles til skellinien."

Efter kapitel 2A indsættes

"Kapitel 3A. Bebyggelsesregulerende bestemmelser og bebyggelsens højde- og afstandsforhold

3A.1 Generelt

Stk. 1. Bestemmelserne i dette kapitel gælder, hvis en lokalplan eller byplanvedtægt ikke fastsætter andre bestemmelser om det pågældende forhold.

(3A.1, stk. 1) Det bør undersøges, om der er privatretlige servitutter, deklarationer eller offentligretlige byggelinier m.v., som kan få indflydelse på bebyggelsens højde og etageantal.

Stk. 2. Højder måles lodret fra naturligt terræn. For bebyggelser på skrånende terræn eller terræn med større niveauforskelle måles fra et eller flere niveauplaner, der fastsættes af kommunalbestyrelsen. Niveauplanernes beliggenhed skal på entydig måde fremgå af byggetilladelsen, normalt ved angivelse af planernes koter. Ved fastlæggelse af niveauplaner skal kommunalbestyrelsen tage hensyn til terrænforholdene på de tilstødende grunde og karakteren af den omliggende bebyggelse. Der skal skabes rimelige bebyggelsesmuligheder og adgangsforhold for den pågældende grund. Der kan fastlægges flere niveauplaner for samme grund.

Stk. 3. Afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle. Afstanden måles vinkelret på den pågældende modstående linie (vejlinie, naboskel) eller bebyggelse. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til lysforholdene eller for at begrænse indbliksgener forlange, at afstanden skal måles som den mindste fri afstand mellem bygning eller bygningsdel og modstående vejlinie, naboskel eller anden bebyggelse på samme grund.

Stk. 4. Ved bestemmelse af bebyggelsens afstand til naboskel eller sti ses bort fra

a. Kælder, kældertrapper, tanke, ledninger og lignende under terræn og

b. Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lignende mindre bygningsdele med et fremspring på højst 0,5 m.

Stk. 5. Ved bygninger uden begrænsende ydervægge måles fra tagfladen.

Stk. 6. Ved beregning af bebyggelsens afstand til vejskel ses bort fra bygningsfremspring anbragt ud over vejskel i det omfang, som er angivet i lov om offentlige veje og i lov om private fællesveje med nedennævnte lempelser og begrænsninger

(3A.1, stk. 6) Der henvises til § 10, stk. 1 i lov om offentlige veje.

a. Mellem kørebane eller cykelsti og bygningsfremspring skal der altid være en fri passage på mindst 1,3 m.

b. Indtil 2,8 m over terræn kan bygningsfremspring udføres indtil 0,3 m ud over vejskel.

c. Lyskasser, fundamenter og lignende, der placeres i eller under terrænhøjde, kan udføres indtil 0,8 m ud over vejskel.

d. Skilte samt markiser af lettere konstruktion, hvis underside er hævet mindst 2,2 m over terræn, kan opsættes indtil 1,0 m fra kørebane eller cykelsti.

e. Trapper skal altid have en fri passage på mindst 1,3 m mellem kørebane eller cykelsti og trappe.

3A.2 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til vej

Stk. 1. Ingen del af en bebyggelse må have større højde end

a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60

0,4 x afstanden til modstående vejlinie.

b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 60, men højst 110

0,6 x afstanden til modstående vejlinie.

c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 110

0,8 x afstanden til modstående vejlinie.

Stk. 2. Er en del af et grundstykke tinglyst som adgangsvej for højst 2 grundstykker, ses bort fra anvendelsen som vej, og beregningen af højderne sker i forhold til grundens matrikulære skel.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke i forhold til vej og parkeringsarealer, der matrikulært hører til grunden og alene er til brug for denne grunds bebyggelse.

3A.3 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til naboskel og sti

Stk. 1. Ingen del af en bebyggelse må have større højde end

a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60

3 m + 0,5 x afstanden til naboskel og sti.

b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 60, men højst 110

3 m + 0,65 x afstanden til naboskel og sti.

c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 110

3 m + 0,8 x afstanden til naboskel og sti.

Stk. 2. Ved karrébebyggelse beregnes randbebyggelsens højde efter bestemmelserne i 3A.5, uanset karréens eventuelle opdeling på flere matrikelnumre. Det er dog en betingelse, at der ikke eller kun i mindre omfang findes bebyggelse i karréens indre.

3A.4 Bebyggelsens højde og afstand i forhold til anden bebyggelse på samme grund

Stk. 1. Ingen del af en bebyggelse må have større højde end

a. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er højst 60

0,4 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund.

b. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 60, men højst 110

0,6 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund.

c. På grunde, hvor den maksimale bebyggelsesprocent er større end 110

0,8 x afstanden mellem bebyggelser på samme grund.

Stk. 2. Er bebyggelserne af forskellig højde, beregnes mindsteafstanden i forhold til den højeste af bebyggelserne uanset opførelsestidspunktet. Mindsteafstanden kan dog beregnes ud fra højden af den laveste bebyggelse, hvis denne er et garageanlæg, en varmecentral, en butiksbygning eller lignende bebyggelse uden beboelsesrum.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan godkende mindre afstand, når begge de modstående ydervægge ikke har vinduer til beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum. Det samme gælder ydervægge, som har vinduer til beboelsesrum, køkken eller arbejdsrum, såfremt rummene får tilfredsstillende lysadgang gennem andre vinduer.

3A.5 Supplerende bestemmelser om bebyggelsens højdeforhold

Stk. 1. Antenner, hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over tagfladen, tagkviste, brandkamme, skorstenspiber, ventilationsrør, gavltrekanter og tagudhæng medregnes ikke ved beregningen af en bygnings højde, såfremt de er af sædvanligt omfang.

(3A.5, stk. 1) Bestemmelsen omfatter traditionelle tagantenner samt satellitantenner. Mobiltelefon- og radioamatørantenner er ikke omfattet af bestemmelsen.

Stk. 2. Trappehuse, elevatorskakter, ventilationsanlæg, skilte, lysreklamer og rækværker medregnes ikke ved beregningen af en bygnings højde, med mindre kommunalbestyrelsen forlanger andet.

Stk. 3. Højden af en gavlvæg beregnes kun til midten af gavltrekantens højde.

(3A.5, stk. 3) Gavltrekantens grundlinie bestemmes af facadernes skæring med tagfladens overside.

Stk. 4. Antenner, der er mere end 5,5 m over tagfladen, fritstående antenner og fritstående skorstene kan opføres over de skrå højdegrænseplaner.

3A.6 Garager, carporte, udhuse og lignende mindre bygninger nærmere naboskel eller sti end 2,5 m

Stk. 1. Garager, carporte, overdækkede terrasser, som ikke er hævet over terræn, drivhuse, skure og lignende mindre bygninger til udhusformål, herunder fyrrum, samt lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til selve bygningens drift, kan opføres i eller nærmere naboskel eller sti end 2,5 m, når betingelserne a-e er opfyldt

a. Det samlede areal må ikke være over 50 m2 .

b. Den side, der vender mod skel, må ikke have større samlet længde end 12 m. Anbringes bebyggelsen i et hjørne af grunden, eller nærmere end 2,5 m til to skel, der danner et hjørne, medregnes kun den længste side. Opføres bebyggelsen nærmere end 2,5 m til to modstående skel (f.eks. i koteletben), medregnes kun en af de sider, der vender mod skel. Udhæng udover 0,5 m medregnes til bygningens længde. Længden af en carport måles 0,5 m inden for tagfladens begrænsning.

c. Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan.

d. Der må ikke udføres vinduer imod skel.

e. Tagvand skal holdes inde på egen grund.

3A.7 Småbygninger på højst 10 m2

Stk. 1. På hvert matrikelnummer kan der opføres indtil 2 småbygninger, når betingelserne a c er opfyldt

a. Arealet af den enkelte bygning må højst være 10 m2.

b. Afstanden til andre bygninger på samme matrikelnummer skal mindst være 2,5 m.

c. Ingen del af bygningernes ydervægge eller tag må være højere end 2,5 m over terræn. Stk. 2. Opføres småbygningerne nærmere skel end 2,5 m, må højden i skel dog højst være 1,8 m over terræn. Fra skel og indtil 2,5 m fra skel må højden ikke overstige en jævn stigning fra 1,8 m til 2,5 m."

Kapitel 4

4.3.3, stk. 2

Bestemmelsen ændres til

"Stk. 2. Mindst et bade- og wc-rum skal have niveaufri adgang og der skal ud for håndvask, wc, og badekar, brusebad og bidét være en fri afstand på mindst 1,1 m."

Kapitel 5

Efter kapitel 5.3 indsættes

"5.4 Handicaptilgængelig indretning af konstruktioner og anlæg

Stk. 1. Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med publikumsrettede servicefunktioner, skal udføres, så de kan benyttes af mennesker, hvis funktionsevne er nedsat.

(5.4, stk. 1) De konstruktioner og anlæg, som bestemmelsen omfatter, svarer i øvrigt til afgrænsningen i byggelovens § 2, stk. 2 og 3 og undtagelserne i kapitel 1.2.

Stk. 2. Adgangsarealet foran de i stk. 1 nævnte konstruktioner og anlæg skal være mindst 1,3 m bredt og niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes.

(5.4, stk. 2) Kravet svarer til adgangskravet for de ubebyggede arealer til bygninger i kapitel 2.6.3, stk. 2. Kravet kan bl.a. opfyldes ved udligning i terræn eller ved etablering af de i kapitel 2.6.3, stk. 2 omtalte ramper.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte konstruktioner og anlæg skal placeres i en højde, så de kan betjenes af en person i kørestol."

(5.4, stk. 3) Funktionskravet åbner mulighed for, at kravet enten kan opfyldes ved, at konstruktionen placeres i en højde, så den kan nås af en person i kørestol, eller ved, at selve konstruktionen kan sænkes og hæves.

Nugældende kapitel 5.4 bliver herefter kapitel 5.5.

Kapitel 6

6.3, stk. 1

I vejledningsteksten ændres: "kap. 3" til: "kapitel 2".

6.6.2, stk. 3

I vejledningsteksten ændres: "kap. 2.1.4, stk. 3 og 4" til: "kapitel 2.6.3, stk. 3 og 4".

Kapitel 12

I kapitel 12.1 indsættes efter stk. 6

"Stk. 7. Med henblik på at kunne gøre bygninger tilgængelige for personer med funktionsnedsættelser, skal installationer i bygninger, der indeholder forsamlingslokaler, under hensyntagen til de tekniske muligheder projekteres og forberedes, så der i bygningen muliggøres installation og anvendelse af tekniske hjælpemidler for handicappede."

(12.1, stk. 7) Bestemmelsen sikrer, at der allerede ved planlægning og projektering af en bygnings installationer så vidt muligt tages højde for, at tekniske hjælpemidler for handicappede kan bruges i byggeriet uden at dette nødvendiggør større ændringer i installationerne og fremføringen af de tilhørende ledninger med videre.

Efter kapitel 12.9 indsættes kapitel

"12.10 Tekniske hjælpemidler for handicappede

Stk. 1. I forsamlingslokaler, herunder i rum, der er indrettet til fælles aktiviteter såsom koncerter, foredrag og anden underholdning, skal der være fast installation af teleslyngeanlæg."

(12.10, stk. 1) De nævnte forsamlingslokaler omfatter forsamlingshuse, kirker, biblioteker og koncertsale, som er offentligt tilgængelige for publikum. Almindelige undervisningslokaler i folkeskoler og f.eks. mødelokaler i kontorbyggeri er ikke omfattet.

Kapitel 13

13.2, stk. 1

Bestemmelsen ændres til

"Stk. 1. Bebyggelserne skal overholde de højde- og afstandskrav, der fremgår af kapitel 2.3 og 2.4. Kravene gælder dog ikke for siloer, der opføres som en del af en større bygning, og som har en højde på højst 20,0 m og et tværsnit på højst 80 m²."

(13.2, stk. 1) Bestemmelsen gælder også for fritstående siloer, der opføres som en del af et fodersystem, forbundet med driftsbygningen via et transportsystem.

Ikrafttræden og overgangsregler

Tillægget træder i kraft den 1. oktober 2001, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Ansøgning om tilladelse til eller anmeldelse af byggearbejde, der indgives til kommunalbestyrelsen i perioden fra 1. oktober 2001 til 31. marts 2002, skal med hensyn til de af kapitlerne omhandlede forhold i sin helhed enten overholde reglerne i kapitel 2 og 3 eller reglerne i kapitel 2A og 3A.

(Stk. 2) At byggeriet i "sin helhed" skal overholde enten reglerne i kapitel 2 og 3 eller reglerne i kapitel 2A og 3A betyder, at ansøgeren ikke kan vælge at foretage en opdeling af ansøgningen eller anmeldelsen, således at nogle forhold i den samme sag behandles efter reglerne i kapitel 2 og 3 og andre forhold behandles efter kapitel 2A og 3A..

Stk. 3. Ansøgninger om tilladelse til eller anmeldelse af byggearbejde, der indgives til kommunalbestyrelsen efter den 31. marts 2002, skal overholde bestemmelserne i kapitel 2 og kapitel 3.

By- og Boligministeriet, den 24. september 2001.

By- og Boligministeriet, den 24. september 2001

/Ella Blousgaard

Tillæg 3 til Bygningsreglement 1995

I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, Tillæg 1, der trådte i kraft den 1. december 1999, og i ny udgave af Tillæg 1, der trådte i kraft den 1. august 2000 samt Tillæg 2, der trådte i kraft den 1. februar 2001, foretages i medfør af byggelovens § 8, stk. 1, jf. bekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998, som ændret ved lov nr. 228 af 31. marts 2001, følgende ændringer