Legislator Case Law & Legislation
B20010111705 DK

Bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks Evalueringsinstitut m.v.

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 2001 1117 Valid

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter de evalueringer, der gennemføres efter § 2, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, for så vidt angår uddannelser eller institutioner under Undervisningsministeriet.

Bekendtgørelse 2001 1117 Valid

§ 2. Evalueringsinstituttet foretager det overordnende metodevalg og valg af koncept for instituttets evalueringsvirksomhed i overensstemmelse med lov om Danmarks Evalueringsinstitut og instituttets vedtægt. Det forudsættes, at der ved valg af metoder og koncept tages hensyn til de særlige forhold og den egenart og styreform, der karakteriserer de forskellige uddannelsesområder.

Stk. 2. Selvevaluering skal indgå som et fast element i enhver evaluering. Selvevalueringen har til formål at identificere, hvilke styrker og svagheder den evaluerede institution kan opstille vedrørende det konkrete evalueringstema.

Bekendtgørelse 2001 1117 Valid

§ 3. Danmarks Evalueringsinstitut afgiver en rapport som afslutning på evalueringen i overensstemmelse med lov om Danmarks Evalueringsinstitut og den fastsatte vedtægt for instituttet.

Stk. 2. Evalueringsinstituttet indsender evalueringsrapporten med bestyrelsens eventuelle bemærkninger til Undervisningsministeriet senest 14 dage før offentliggørelsen.

Bekendtgørelse 2001 1117 Valid

§ 4. Den enkelte evaluerede uddannelsesinstitution, der har medvirket ved selvevaluering, jf. § 2, udarbejder en plan for opfølgningen på en evaluering. Planer for opfølgning udarbejdes tillige af vedkommende myndighed i overensstemmelse med den kompetencefordeling, der gælder for det evaluerede skole- eller uddannelsesområde.

Stk. 2. Inden et halvt år fra evalueringsrapportens offentliggørelse, jf. § 3, stk. 2, skal institutionen og vedkommende myndighed, jf. stk. 1, offentliggøre opfølgningsplanen i elektronisk form. Undervisningsministeriet kan fastsætte formen herfor i det enkelte tilfælde.

Bekendtgørelse 2001 1117 Valid

§ 5. Den pågældende institution m.fl. opbevarer planen for opfølgningen og andet relevant materiale i 3 år, medmindre en længere periode følger af anden lovgivning.

Bekendtgørelse 2001 1117 Valid

§ 6. Klager over evalueringsinstituttets afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse indgives til instituttet. Instituttets afgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Fristen for indgivelse af klage til Undervisningsministeriet er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Bekendtgørelse 2001 1117 Valid

§ 7. Undervisningsministeriet kan, når der foreligger særlige forhold i forbindelse med en konkret evaluering, dispensere fra bekendtgørelsens regler.

Bekendtgørelse 2001 1117 Valid

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. januar 2002 og ophører den 31. december 2005.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 573 af 4. juli 1997 om evalueringer af visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet ophæves.

Undervisningsministeriet, den 28. december 2001

Ulla Tørnæs

/Arne Andreasen

Bekendtgørelse 2001 1117 Valid

Bekendtgørelse om opfølgning på evaluering ved Danmarks

Evalueringsinstitut m.v.

I medfør af § 10, stk. 1, i lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2000, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →