Legislator Case Law & Legislation
B20010110805 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v.

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2001 1108 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 187 af 16. marts 2001 om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v. foretages følgende ændringer

1. § 14 affattes således

»§ 14. Elektricitet produceret af nye vindmøller, som ikke opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle i § 10, og som nettilsluttes senest den 31. december 2002, afregnes til en pris på 33 øre pr. kWh, i det omfang leveringen af elektricitet modsvarer en oprindelig produktion ydet ved 22.000 fuldlasttimer. For den producerede elektricitet udstedes endvidere VE-beviser.

Stk. 2. For elektricitet produceret af nye vindmøller, som nettilsluttes efter den 31. december 2002, udstedes alene VE-beviser.

Stk. 3. For elektricitet fra nye vindmøller, der er ejet af en landbrugsvirksomhed, kan der udelukkende ydes VE-bevis.

Stk. 4. Indtil VE-bevis udstedes, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh til de vindmølleejere, der er berettigede til VE-bevis.«

2. I § 15 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Såfremt vindmøllen er nettilsluttet efter den 31. december 1999 og ejet af en landbrugsvirksomhed, kan der udelukkende ydes VE-bevis, jf. dog § 14, stk. 4.«

3. I § 17 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Såfremt den nye vindmølle er ejet af en landbrugsvirksomhed, kan der udelukkende ydes VE-bevis, jf. dog § 14, stk. 4. «

4. § 19 ophæves.

Ændringsbekendtgørelse 2001 1108 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 21. december 2001

Bendt Bendtsen

/Knud Pedersen

Ændringsbekendtgørelse 2001 1108 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og prisafregning for vindmølleproduceret elektricitet m.v.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →