Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud og regnskab m.v. ved selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1173 af 16. december 1996 om tilskud og regnskab m.v. ved selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og om udbetalingen af tilskud for 1997, som ændret ved bekendtgørelse nr. 962 af 12. december 1997, foretages følgende ændringer
1. Indledningen affattes således
»I medfør af § 14, stk. 5, § 17, § 18, § 19, § 22, stk. 2, § 24, stk. 4, og § 30, stk. 3, i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000, og i medfør af § 18, 2. pkt., efter forhandling med finansministeren, samt i medfør af § 30, stk. 3, efter forhandling med finansministeren og institutionerne, og i medfør af § 6, stk. 4, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 2. september 2000, fastsættes:«.
2. § 1, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Tilskud efter selvejeloven til administration, ledelse og bygningsdrift m.v. fællesudgiftstaxameter - og til erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer - bygningstaxameter beregnes en gang årligt forud for et finansår på grundlag af institutionens revisorattesterede indberetninger om det faktiske antal studenterårsværk i det studieår, der slutter i det foregående finansår.«.
3. § 1, stk. 4, affattes således
»Stk. 4. Foreløbigt beregnede tilskud, jf. stk. 2, beregnes endeligt på grundlag af institutionens revisorattesterede indberetninger om det faktiske antal studenterårsværk i finansåret.«.
4. I § 2, stk. 1, 1. og 2. pkt., i § 2, stk. 2, 1. pkt., i § 10, stk. 2, og i § 12, stk. 1, nr. 4, ændres »årsstuderende« til: »studenterårsværk«.
5. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »jf. § 1, stk. 2 og 3« til: »jf. § 1, stk. 2«.
6. I § 2, stk. 1, 2. pkt., udgår: », samt på tal for tilgang og gennemførelse og planlagte kapacitetsændringer«.
7. I § 3, stk. 1, ændres »den følgende tilskudstermin« til: »de følgende tilskudsterminer i finansåret«.
8. § 3, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Hvis det endelige tilskud, jf. § 1, stk. 4, er mindre end det foreløbigt beregnede tilskud, reguleres differencen ved modregning i de resterende tilskudsrater efter selvejeloven i det finansår, tilskuddet vedrører. Modregningen foretages i de efterfølgende tilskudsanvisninger, herunder eventuelt i andre tilskud i finansåret fra Undervisningsministeriet. Om nødvendigt modregnes desuden i den første tilskudsudbetaling for det følgende finansår. Overstiger differencen det således modregnede, skal institutionen tilbagebetale det overskydende beløb inden udgangen af supplementsperioden for det finansår, tilbagebetalingen vedrører.«.
9. I § 4, stk. 1, 2. pkt., i § 6, stk. 1, nr. 1 og 3, i § 8, nr. 2, og i § 11 ændres »årsstuderende« til: »studenterårsværk/årsstuderende«.
10. I § 5 og i § 8, nr. 11, ændres »Hypotekbanken« til: »Finansstyrelsen«, og i § 12, stk. 2, 2. pkt., ændres »hypotekbanklån« til: »lån i Finansstyrelsen«.
11. I § 6, stk. 1, nr. 4, ændres »godkendt af Undervisningsministeriet« til: »udarbejdet«.
12. § 13, stk. 3, affattes således
»Stk. 3. Eventuelt underskud efter § 33, stk. 1 og 3, i selvejeloven modregnes i tilskud efter loven for det år, hvor institutionen bliver omfattet af loven. Modregningen foretages i de efterfølgende tilskudsanvisninger, herunder eventuelt i tilskud efter lov om åben uddannelse. Underskud, der herefter resterer, skal institutionen indbetale inden udgangen af supplementsperioden for det pågældende finansår.«.
13. § 14, stk. 1, 1. pkt., affattes således
»Bygningstaxametertilskud og grundværdikompensation til selvejende lærerseminarier og pædagogseminarier, der er overgået til selveje før den 1. januar 2000, samt til ernærings- og husholdningsøkonomseminarier reguleres i de første ni år.«.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002 med virkning fra finansåret 2001, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 8 og 12, har virkning fra finansåret 2002.
Stk. 3. § 1, nr. 6, har virkning fra Undervisningsministeriets prognose vedrørende finansåret 2002.
Undervisningsministeriet, den 14. december 2001
P.M.V.
Berrit Hansen
Styrelseschef
/Mads Bentzen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud og
regnskab m.v. ved selvejende institutioner for videregående
uddannelser m.v.