Legislator Case Law & Legislation
B20010103405 DK

Bekendtgørelse om udbetaling af befordringstilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion til elever omfattet af skolepraktik, jf. lov om erhvervsuddannelser kapitel 7 a

22 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (22)

Statutory Text (22 Articles)

Bekendtgørelse 2001 1034 Historic

§ 1. Ret til befordringstilskud har elever, der er omfattet af skolepraktik, jf. lov om erhvervsuddannelser kapitel 7 a.

Stk. 2. Der ydes ikke befordringstilskud for perioder, hvor eleven er omfattet af en uddannelsesaftale med en virksomhed.

Bekendtgørelse 2001 1034 Historic

§ 3. Der ydes befordringstilskud for hele skolevejen, når den samlede længde er mindst 20 km pr. dag (rejsedag). Den samlede skolevej er den nærmeste vej fra bopæl eller indkvarteringssted til skole, mellem flere undervisningsafdelinger af en skole og tilbage til enten bopæl eller indkvarteringssted.

Stk. 2. For indkvarterede elever ydes befordringstilskud for rejsen til og fra indkvarteringsstedet og for rejsen mellem dette og den sædvanlige bopæl i forbindelse med weekend samt påske‑ og juleferie, såfremt den i stk. 1 omtalte afstandsbetingelse i øvrigt er opfyldt.

Bekendtgørelse 2001 1034 Historic

§ 4. Tilskuddet beregnes på grundlag af afholdte udgifter, dog højst af udgifterne til billigste befordring med offentlige befordringsmidler, jf. § 3.

Stk. 2. Befordringstilskuddet under skolepraktik udgør 90 % af de afholdte udgifter, dog højst 90 % af udgifterne til billigste befordring med offentlige befordringsmidler. Befordringstilskuddet under ordinære skoleophold udgør de afholdte udgifter, dog højst udgifterne til billigste befordring med offentlige befordringsmidler.

Bekendtgørelse 2001 1034 Historic

§ 6. Arbejdsgivernes Elevrefusion udbetaler en gang om måneden til skolerne de beløb, der er udbetalt i henhold til § 5. Ved skolens anmodning om udbetaling benyttes en blanket fælles for de udgifter, skolen får refunderet direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 2. Udbetalingen finder normalt sted den 10. i hver måned og omfatter blanketter modtaget senest den 5. i samme måned.

Bekendtgørelse 2001 1034 Historic

§ 7. Klager over afgørelser om udbetaling af befordringstilskud kan inden fire uger efter meddelelse af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 2. Ved indgivelse af klage betales et gebyr på 300 kr. Klage anses for indgivet, når gebyret er modtaget af ankenævnets sekretariat. Gebyret tilfalder Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Stk. 3. Får klageren helt eller delvist medhold af ankenævnet, tilbagebetales gebyret af Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Bekendtgørelse 2001 1034 Historic

§ 8. Ansøgning om udbetaling af befordringstilskud skal afleveres til skolen senest 2 måneder efter udgiften er afholdt.

Stk. 2. Skolerne kan i særlige tilfælde se bort fra en overskridelse af fristen i op til 2 måneder.

Bekendtgørelse 2001 1034 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002.

Stk. 2. Samtidig ophæves Regler for udbetaling af befordringstilskud fra Arbejdsgivernes Elevrefusion til elever omfattet af lov om skolepraktik i erhvervsuddannelserne, fastsat af bestyrelsen den 21. januar 1993.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion, den 26. november 2001

Ole Bonde Larsen

/Lars Rohde

Bekendtgørelse 2001 1034 Historic

Bekendtgørelse om udbetaling af befordringstilskud fra

Arbejdsgivernes Elevrefusion til elever omfattet af

skolepraktik, jf. lov om erhvervsuddannelser kapitel 7 a

I medfør af § 15 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 11. marts 2001 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →