Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer, der anvendes på havanlæg

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på havanlæg, som er omfattet af havanlægslovens § 1.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder tilsvarende anvendelse på boreskibe og andre skibe, medens der fra disse udøves efterforsknings- eller indvindingsvirksomhed af råstoffer i undergrunden under havbunden.

§ 2. Bekendtgørelsen omfatter stoffer og materialer, der er optaget på Arbejdstilsynets til enhver tid gældende liste over grænseværdier for stoffer og materialer og bilag hertil.

§ 3. Fastsættelse og anvendelse af grænseværdier for stoffer og materialer omfattet af denne bekendtgørelse skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne herom i Arbejdstilsynets til enhver tid gældende vejledning om grænseværdier for stoffer og materialer.

Stk. 2. Grænseværdier for stoffer og materialer skal dog, hvis en vurdering af arbejdsforholdene efter bestemmelserne herom i bekendtgørelse om arbejdets udførelse m.v. på havanlæg tilsiger det, justeres under hensyntagen til den på havanlæg gældende daglige arbejdstid samt arbejds- og friperiode.

§ 4. Et stof eller materiale omfattet af denne bekendtgørelse må ikke anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Såfremt brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre væsentlige forskelle i tekniske egenskaber eller udgifter, skal der foretages en samlet afvejning af de tekniske og økonomiske konsekvenser over for de sikkerheds-, sundheds- og miljømæssige hensyn.

Stk. 2. Havanlæggets sikkerhedsorganisation skal inddrages i vurderingen af, om erstatning kan foretages.

Stk. 3. Hvis erstatning ikke kan foretages eller undlades, fordi en samlet afvejning viser, at brugen af et erstatningsstof eller -materiale vil medføre ringere tekniske egenskaber eller urimelige merudgifter for arbejdsgiveren, skal dette på forlangende dokumenteres over for Energistyrelsen.

§ 5. Unødig påvirkning af mennesker og miljø fra stoffer og materialer skal undgås. Påvirkningen fra stoffer og materialer under arbejdet skal derfor nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og fastsatte grænseværdier skal overholdes.

§ 6. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der overtræder § 3, § 4, stk. 1 og 2, og § 5.

Stk. 2. For overtrædelse af § 3, § 4, stk. 1 og 2, og § 5 kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes pågældende som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. december 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 798 af 30. august 1994 om grænseværdier for stoffer og materialer på havanlæg.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 12. december 2001

Bendt Bendtsen

/Peter Helmer Steen

Bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer, der anvendes på havanlæg1)

I medfør af § 5, stk. 1, og § 21, stk. 2 og 3, i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om visse havanlæg, fastsættes

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens direktiv 2000/39/EF om etablering af den første liste over vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering til gennemførelse af Rådets direktiv 98/24/EF om beskyttelse af arbejdstagernes sundhed og sikkerhed mod farerne ved at være udsat for kemiske agenser under arbejdet, EF-Tidende 2000 L 142, s. 47.