Bekendtgørelse om delegation af ansættelses- og afskedigelseskompetence i Kriminalforsorgen
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
§ 1. Direktøren for Kriminalforsorgen bemyndiges til at ansætte og afskedige tjenestemænd i lønramme 1-35.
Stk. 2. Uansøgt afskedigelse kan kun foretages af justitsministeren, jf. dog § 4, stk. 2.
§ 2. Fængselsinspektørerne bemyndiges til at ansætte tjenestemænd i lønramme 1-34 ved Kriminalforsorgens fængsler.
§ 3. Før en fængselsinspektør foretager ansættelse i en tjenestemandsstilling, der ikke er en avancementsstilling, skal der indhentes en vejledende udtalelse fra det lokale ansættelsesnævn. Før en fængselsinspektør foretager udnævnelse i en tjenestemandsstilling, som er en avancementsstilling, skal der indhentes en vejledende udtalelse fra det lokale forfremmelsesnævn.
Stk. 2. De nærmere regler om ansættelses-, bedømmelses- og forfremmelsesnævn i Kriminalforsorgen fastsættes af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.
§ 4. Tjenestemænd, der er ansat af fængselsinspektørerne, afskediges efter ansøgning af disse.
Stk. 2. Fængselsinspektørerne kan træffe bestemmelse om uansøgt afskedigelse på grund af manglende egnethed af prøveansatte tjenestemænd i de første 6 måneder af prøveansættelsen i henhold til tjenestemandslovens § 33.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2001.
Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves
1) Bekendtgørelse nr. 445 af 8. august 1975 om udnævnelse og afskedigelse af tjenestemænd ved kriminalforsorgens anstalter.
2) Bekendtgørelse nr. 870 af 18. december 1989 om delegation af udnævnelses- og afskedigelseskompetence til Direktøren for Kriminalforsorgen.
Justitsministeriet, den 4. oktober 2001
Frank Jensen
/Tina Franck
Bekendtgørelse om delegation af ansættelses- og afskedigelseskompetence i Kriminalforsorgen
I medfør af § 3 og § 26 i lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 17. september 1998, fastsættes