Legislator Case Law & Legislation
B20010077605 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med får og geder samt om indførsel af får og geder fra tredjelande

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2001 776 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 953 af 24. november 1994 om samhandel inden for Den Europæiske Union med får og geder samt indførsel af får og geder fra tredjelande foretages følgende ændringer

1. Indledningen affattes således

»I medfør af § 9, stk.3, § 12, § 19, stk. 1, § 22, § 35, stk. 2, § 42 og § 43, stk. 2 og 3, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr, fastsættes:«

2. Titelnoten (note 1) affattes således

»Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 91/68/EØF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmæssige betingelser for samhandelen med får og geder inden for Fællesskabet, EF-tidende 1991, L 46 s. 19, som ændret senest ved Europaparlementet og Rådets direktiv 2001/10/EF af 22. maj 2001, EF-Tidende 2001 L 147 s. 41, Rådets direktiv 91/69/EØF af 28. januar 1991 om ændring af direktiv 72/462/EØF om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførslen af kvæg, svin samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande, med henblik på at indbefatte får og geder, EF-Tidende 1991, L 46 s. 37, Kommissionens beslutning 93/198/EØF af 17. februar 19993 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførslen af tamfår og -geder fra tredjelande, EF-Tidende 1993, L 86 s. 34, Kommissionens beslutning 94/164/EØF af 18. februar 1994 om ændring af Rådets direktiv 91/68/EØF for så vidt angår udformningen af sundhedscertifikaterne, EF-Tidende 1994, L 74 s. 42, samt Rådets direktiv 72/462/EØF af 12. december 1972 om sundhedsmæssige og veterinærpolitimæssige problemer i forbindelse med indførslen af kvæg, svin samt fersk kød og kødprodukter fra tredjelande, EF-Tidende 1972, L 302 s. 20, som ændret senest ved Rådets forordning (EF) nr. 92/1601, EF-Tidende 1992, L 173 s. 13. I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlementets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelser af regler for forebyggelse, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier (EF-Tidende 2001, L 147 s. 1), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1248/20001 (EF-Tidende 2001, L 173 s. 12) og Kommissionens forordning (EF) nr. 1326/2001 (EF-Tidende 2001, L 177 s. 60). Ifølge artikel 249 i EF-Traktaten (tidligere artikel 189) gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke den nævnte forordnings umiddelbare gyldighed i Danmark.«

3. § 4, stk. 1, nr. 4 affattes således

4) For så vidt angår scrapie gælder

I. Dyrene skal komme fra en bedrift, der opfylder følgende krav

a) Bedriften er undergivet regelmæssig veterinærkontrol.

b) Dyrene er identificeret.

Der har ikke været noget bekræftet tilfælde af scrapie i mindst tre år.

Der er foretaget stikprøveundersøgelse af gamle hundyr, som er bestemt til slagtning.

Der på bedriften kun er indsat hundyr fra en bedrift, der opfylder kravene i litra a d.

II. Dyrene skal uafbrudt siden fødslen eller i de seneste tre år være holdt på én eller flere bedrifter, som opfylder kravene i I.«

4. § 4, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Ved samhandel til en medlemsstat af EU, der har et af Kommissionen godkendt program til kontrol med og udryddelse af scrapie, skal dyrene tillige opfylde de garantier, der er fastsat i et sådant program.«

5. Bilag 3 pkt. V, E) affattes således

»E) I henseende til scrapie kommer fra en bedrift, der opfylder følgende krav

i) - bedriften er undergivet regelmæssig veterinærkontrol.

- dyrene er identificeret.

- der har ikke været noget bekræftet tilfælde af scrapie i mindst tre år.

- der er foretaget stikprøveundersøgelse af gamle hundyr, som er bestemt til slagtning.

- på bedriften er kun indsat hundyr fra en bedrift, der opfylder ovennævnte.

ii) Dyrene har uafbrudt siden fødslen eller i de seneste tre år været holdt på én eller flere bedrifter, som opfylder kravene i i).«

Ændringsbekendtgørelse 2001 776 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. september 2001.

Fødevaredirektoratet, den 30. august 2001

P.D.V.

John Larsen

/Arne Sunesen

Ændringsbekendtgørelse 2001 776 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om samhandel inden for Den Europæiske Union med får og geder samt om indførsel af får og geder fra tredjelande

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →