Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelsen til industrislagter
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1199 af 15. december 2000 om uddannelsen til industrislagter foretages følgende ændringer
1. Efter § 15 indsættes inden overskriften
»§ 15 a. Efter 1., 2. og 3. skoleperiode i hovedforløbet sender skolen skriftlige opgaver (brancheopgaver) til eleven. Opgaverne skal besvares af eleven inden den pågældende praktikperiodes afslutning.«.
2. I § 26 indsættes som nr. 4
»4) Eleven har besvaret de skriftlige opgaver, der er nævnt i § 15 a, og opgavebesvarelserne er godkendt af skolen.«.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 14. juli 2001 og har virkning for elever, der har påbegyndt hovedforløbet i uddannelsen den 1. januar 2001 eller senere, jf. stk. 2.
Stk. 2. Elever, der på ikrafttrædelsestidspunktet har gennemført en eller flere af de i § 15 a, nævnte skoleperioder, skal besvare et forholdsmæssigt antal brancheopgaver.
Undervisningsministeriet, den 5. juli 2001
P.M.V.
Jørgen Torsbjerg Møller
Fg. styrelseschef
/Nina Topp
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om
uddannelsen til industrislagter