Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper

Bilag 1

Bilag 1

EF-habitatdirektivets artikel 12, 13 og 16 samt lister over danske dyre- og plantearter, der er strengt beskyttede efter habitatdirektivets bilag IV, litra a) og b).

Kapitel 1

Beskyttelsesordningen

Kapitel 1

Beskyttelsesordningen

Naturtyper m.v.

§ 1. For heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev, der den 1. juli 1992 ligger i byzone eller sommerhusområde, gælder naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, kun for tilstandsændringer til landbrugsformål.

Bilag 2

Bilag 2

POSITIVLISTE

Fortegnelse over nutidigt forekommende arter af ferskvandsfisk og krebs i Danmark, der i udsætningmæssig sammenhæng betragtes som naturligt

hjemmehørende

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk enhed

Geografisk udbredelse

Distrikt1)

rundmunde

petromyzon-tidae

Flodlampret

Lampetra

fluviatilis

Hele landet

1-31

Bæklampret

Lampetra

planeri

Hele landet

Havlampret

Petromyzom

marinus

Gyder i vore store vandløb

1-31

laksefisk

salmonidae

Laks

Salmo salar

Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden samt Gudenåen

15,

24-30

Ørred

Salmo trutta

Hele landet

1-31

Regnbue-

ørred2)

Oncorhyn-

chus mykiss

Meget udbredt. Kun få selvproducerende bestande. Undslipper fra dambrug. Udsættes i put-and-take søer

1-31

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk enhed

Geografisk udbredelse

Distrikt1)

Helt

Coregonus

lavaretus

Vandsystemer med udløb til Vesterhavet og Limfjorden. Mariager Fjord samt Gudenåen

15, 16, 18-28

Snæbel

Coregonus

oxyrinchus

Vandsystemer med udløb til Vadehavet

28-30

Heltling

Coregonus

albula

Susåens, Gudenåens og Skals Å vandsystemer, evt. udsat i Susåen

6, 15, 22

Smelt

Osmerus

eperlanus

Flere bestande i søer og vandløb landet over. Stor udbredelse i Gudenåen

1, 4, 11, 15, 18-19, 21-23, 25-26

Stalling

Thymallus

thymallus

Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden, udsat i Gudenåen

24-28, udsat i dist.15

Gedde-

familien

Esocidae

Gedde

Esox lucius

Hele landet

1-31

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk enhed

Geografisk udbredelse

Distrikt1)

KARPE-

FAMILIEN

CYPRINIDAE

Skalle

Rutilus

rutilus

Hele landet

1-31

Rudskalle

Scardinius

erythroph-

talmus

Hele landet, muligvis undtagen Bornholm

2-31

Strømskalle

Leuciscus

leuciscus

Vandsystemer med udløb til Vesterhavet syd for Limfjorden

24-30

Rimte

Leuciscus

idus

Sjælland og Fyn samt Grenåens, Vidåens og Brede Ås vandsystemer

2-9, 14,

29-30

Flire

Blicca

bjoerkna

Hele landet. Udbredelse dårligt kendt.

1-31

Brasen

Abramis

brama

Hele landet, muligvis undtagen Bornholm

2-31

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk enhed

Geografisk udbredelse

Distrikt1)

Regnløje

Leucaspius

delineatus

Bornholm, Sjælland, Kogsbølle Bæk på Fyn, udsat (?) i Sandbjerg-Mølledam v. Sønderborg, Skærsø, Ejstrup Søerne v. Skjern og Rovst Fiskesø v. Grindsted

1-8, enkl. obs. 9, 11, 12, 27

Elritse

Phoxinus

phoxinus

Bornholm, Fyn, hele Jylland. På Sjælland kun Køge Å og Susåen

1, 5, 6,

9-30

Suder

Tinca tinca

Kendes fra hele landet undtagen Lolland. I Nordjylland kun fra Thy og Raunstrup Sø. Sjælden i Vestjylland

1-6,

8-16, 18-30

Grundling

Gobio gobio

Almindelig i Øst- og Midtjylland, sjældnere i Vestjylland. I Nordjylland kun Rye Å og Mors. På øerne kun Arresø, Frederiksborg Slotssø og Susåen

2, 3, 6,

11-16, 18-30

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk enhed

Geografisk udbredelse

Distrikt1)

Løje

Alburnus

alburnus

Hele landet

1-31

Karuds

Carassius

carassius

Hele landet

1-31

Karpe2)

Cyprinus

carpio

Indført i 1500-tallet, udsat i hele landet

1-31

SMERLINGER

COBITIDAE

Smerling

Barbatula

barbatula

2 vandsystemer på Fyn og 2 i Jylland

9, 12, 15

Pigsmerling

Cobitis taenia

5 vandsystemer på Sjælland og 3 på Fyn

4, 5, 6, 8, 9

Dynd-

smerling

Misgurnus

fossilis

Vidåen, Sølsted Mose (1980), Magisterkogen (1983)

30

PIGFINNEFISK

PERCIDAE

Aborre

Perca

fluviatilis

Hele landet

1-31

Sandart2)

Stizostedion

lucioperca

Udsat mange steder landet over, muligvis naturlig forekomst i Sønderjylland

1-6,

8-15, 19,

21-25, 28-30

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk enhed

Geografisk udbredelse

Distrikt1)

Hork

Gymnocephalus

cernuus

Hele landet, undtagen Bornholm og Vendsyssel

2-16, 17-31

FERSKVANDS-

ULKE

COTTIDAE

Finnestribet

ferskvands-

ulk

Cottus

poecilopus

Skjern å

27

Hvidfinnet

ferskvands-

ulk

Cottus gobio

Uddød, talrig i Susåen indtil ca. 1960

6

ÅLEFAMILIEN

ANGUILLIDAE

Ål

Anguilla

anguilla

Hele landet

1-31

TORSKEFISK

GADIDAE

Ferskvands-

kvabbe eller

Knude

Lota lota

Hele landet, undtagen Bornholm, Lolland-Falster og nord for Limfjorden

2-6,

9-16, 18-19, 21,31

HUNDE-

STEJLER

GASTERO-

STEIDAE

Trepigget

hundestejle

Gasterosteus

aculeatus

Hele landet

1-31

Nipigget

hundestejle

Pungitius

pungitius

Hele landet

1-31

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk enhed

Geografisk udbredelse

Distrikt1)

STAMSILD

CLUPEIDAE

Stavsild

Alosa fallax

Gyder sandsynligvis i flere af vore større vandløb. Fanges jævnligt ved kyster og fjorde. Registreres hvert år i Ribe Å

1-31

Majsild

Alosa alosa

Som stavsild, men muligvis mindre udbredt

1-31

MULTE-

FAMILIEN

MUGILIDAE

Tyklæbet

multe

Chelon

labrosus

Er i de senere år registreret i stigende omfang langs kyster og vandløb. Gyder sandsynligvis flere steder

24-30, evt. andre steder

FLADFISK

PLEURONEC-TIDAE

Skrubbe

Platichthys

flesus

Nedre del af vandsystemer i hele landet

1-31

KREBS

ASTACIDAE

Flodkrebs

Astacus

astacus

Hele landet

1-31

1) Danmark er inddelt i ialt 31 distrikter, jf. oversigtskort over distriktsinddeling af ferske vande i Danmark som gengivet i bilag 3. Distrikterne relaterer sig til eksisterende vandløbssystemer.

2) Arterne karpe, sandart og regnbueørred er, i modsætning til de øvrige arter på "positivlisten", ikke naturligt hjemmehørende i Danmark. De forekommer dog så udbredt, som følge af udsætning og udslip, at de i udsætningsmæssig sammenhæng behandles som hjemmehørende arter.

Kapitel 2

Underretning og offentliggørelse m.v.

Kapitel 2

Underretning og offentliggørelse m.v.

§ 2. Søer, moser og lignende, heder, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev, der er dannet, fordi der efter aftale med en offentlig myndighed i en nærmere angiven periode er gennemført en særlig driftsform på et areal, herunder braklægning og/eller pleje af dette, er undtaget fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk.1-3, medmindre andet er bestemt i aftalen. Undtagelsen gælder indtil et år efter aftaleperiodens udløb.

Stk. 2. Hvor aftalen indgås med amtsrådet, skal aftalen indeholde en nærmere angivelse af, i hvilken udstrækning der på det omhandlede areal findes områder, som er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3.

Stk. 3. Indgås der aftale med en offentlig myndighed om pleje af et areal, der er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, kan den tidligere udnyttelse af arealet genoptages efter aftaleperiodens udløb, medmindre andet er bestemt i aftalen. Genoptagelsen skal ske senest et år efter aftaleperiodens udløb.

Bilag 3

Bilag 3

Kapitel 3

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

Kapitel 3

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

§ 3.2) Ved administrationen af dispensationsbestemmelsen i naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3, kan der ikke gøres undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, hvis dette vil være i strid med art. 12, stk. 1, litra d) eller art. 13, stk. 1, litra a), i Rådets direktiv nr. 92/43 af 21. maj 1992 med senere ændringer (EF-habitatdirektivet), ved at indebære

1) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der er optaget i bilag IV, litra a), eller

2) ødelæggelse af de plantearter, som er optaget i bilag IV, litra b) i dette direktiv.

Stk. 2. Fravigelse af stk. 1 kan kun finde sted, når de i EF-habitatdirektivets art. 16 anførte betingelser er opfyldt.

Stk. 3. For de af naturbeskyttelseslovens § 3 beskyttede naturtyper, som rummer levesteder for arter omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV, litra a) eller litra b), og som er udpeget som EF-habitatområde for en eller flere af disse arter, gælder reglerne i bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder.

Særlige anlæg

§ 4. Bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1-3, gælder ikke for

1) diger, høfder, bølgebrydere og andre foranstaltninger, der udføres som led i en kystbeskyttelse af flere ejendomme langs kysten, og hvortil de på forhånd er meddelt tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse, og

2) sådanne mindre bade- og bådebroer, der er omfattet af § 2 i bekendtgørelse nr. 489 af 29. september 1981 om bade- og bådebroer.

Stk. 2. Etablering af kystbeskyttelsesforanstaltninger og af mindre bade- og bådebroer må ikke forhindre eller vanskeliggøre offentlighedens adgang til naturen, jf. naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3.

Udsætning af fisk, krebs og bløddyr

§ 5. Udsætning af fisk, krebs og bløddyr i søer og vandløb, der er omfattet af fiskeriloven, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999, er undtaget fra naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, der således kun finder anvendelse ved udsætning i

1) kunstige vande, der ikke indgår som led i eller træder i stedet for et naturligt vandløbssystem,

2) lukkede vande i enkeltmandseje.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 finder naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, anvendelse, såfremt udsætning forudsætter eller indebærer fysiske indgreb i vandområdet.

Stk. 3. Udsætning af fisk, krebs og bløddyr, der ikke er optaget på den som bilag 2 til bekendtgørelsen offentliggjorte fortegnelse, kræver tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen, jf. naturbeskyttelseslovens § 31.

Udpegning af vandløb

§ 6. Ved en revision af den tidligere foretagne udpegning af de vandløb, der er omfattet af beskyttelsesordningen, jf. naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1, fremlægges amtsrådets kort med forslag til revideret udpegning af vandløb til offentligt gennemsyn i 8 uger.

Stk. 2. Amtsrådet indrykker en bekendtgørelse i stedlige blade om fremlæggelsen af forslaget. Amtsrådet sender tillige forslaget til interesserede erhvervs- og interesseorganisationer.

Stk. 3. Efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist indsendes forslaget til Skov- og Naturstyrelsen til miljø- og energiministerens godkendelse ledsaget af de bemærkninger, som er fremkommet under den offentlige fremlæggelse og amtsrådets kommentarer hertil.

§ 7. Amtsrådet indrykker en bekendtgørelse i stedlige blade om miljø- og energiministerens godkendelse af de i § 6 nævnte kort og om det tidspunkt, hvorfra kortene efter miljø- og energiministerens bestemmelse skal være gældende.

Stk. 2. Oplysning om de til enhver tid godkendte kort kan fås ved henvendelse til amtskommunen eller vedkommende kommune.

Oplysning om beskyttelsesordningen

§ 8. Amtsrådet giver efter anmodning fra offentlige myndigheder, berørte ejere, brugere m.v. oplysning om, hvorvidt en bestemt foranstaltning, areal, sø eller vandløb er omfattet af beskyttelsesordningen.

Stk. 2. Amtsrådet skal besvare en modtagen forespørgsel inden for 4 uger. Har vedkommende ejer m.v. ikke modtaget svar inden udløbet af den i 1.pkt. nævnte frist, kan ændringen gennemføres uden dispensation.

Stk. 3. Den regel, der er nævnt i stk. 2, 2. pkt., gælder ikke for foranstaltninger og arealer samt søer, der klart falder ind under beskyttelsesordningen. Reglen gælder heller ikke for vandløb, som er udpeget som beskyttede i offentliggjorte registreringer, jf. bekendtgørelsens § 6.

Stk. 4. Hvis amtsrådet inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist har anmodet vedkommende ejer m.v. om yderligere oplysninger, regnes den i stk. 2 nævnte frist først fra modtagelsen af de ønskede oplysninger.

§ 9. Amtsrådet skal skriftligt meddele afgørelser om naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, til

1) adressaten for afgørelsen,

2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører,

3) kommunalbestyrelsen,

4) Skov- og Naturstyrelsen i sager, der ikke anses for at være af underordnet betydning, og

5) offentlige myndigheder, der må antages at have interesse i sagen.

Stk. 2. Alle afgørelser om naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, der indebærer en fravigelse af beskyttelsen efter art. 12, stk. 1, litra d), eller art. 13, stk. 1, litra a), i EF-habitatdirektivet, skal meddeles Skov- og Naturstyrelsen.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte afgørelser skal endvidere meddeles skriftligt til følgende foreninger og organisationer, såfremt de har anmodet amtsrådet herom

1) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

2) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og

3) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 4. Amtsrådets underretning om dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven § 3, stk. 1-3, skal indeholde oplysning om, at dispensationer ikke må udnyttes, før klagefristen er udløbet, og at rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet, jf. naturbeskyttelseslovens § 87, stk. 3.

Stk. 5. Amtsrådet giver den, som har fået en dispensation, underretning om en indgivet klage og om klagens opsættende virkning.

§ 10. Amtsrådet skal offentliggøre dispensationer fra bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, hvis afgørelserne anses for at være af større betydning eller af almindelig offentlig interesser. Amtsrådet skal endvidere offentliggøre andre sådanne afgørelser, når disse ikke er af underordnet betydning, og når de må anses for at have interesse for andre klageberettigede end de, som er underrettet efter reglerne i § 9, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Offentliggørelse sker ved bekendtgørelse i stedlige blade efter amtsrådets nærmere bestemmelse.

Stk. 3. Bekendtgørelsen skal indeholde oplysning om

1) hovedindholdet af afgørelsen,

2) hvilke ejendomme eller dele af ejendomme, der er omfattet af afgørelsen,

3) det eller de steder, hvor afgørelsen er fremlagt, og

4) klageadgangen.

Stk. 4. Amtsrådet skal offentliggøre klagemyndighedens afgørelse i en klagesag efter klagemyndighedens nærmere bestemmelse.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 572 af 25. juni 1992 om beskyttede naturtyper og sten- og jorddiger m.v.

Miljø- og Energiministeriet, den 25. juni 2001

Svend Auken

/Jens Peter Simonsen

Artikel 12

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a), med forbud mod

a) alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen

b) forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer

c) fortsætlig ødelæggelse eller indsamling af æg i naturen

d) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

2. For disse dyrearter forbyder medlemsstaterne opbevaring, transport eller salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder, der er indsamlet i naturen med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden iværksættelsen af dette direktiv.

3. Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), samt stk. 2 gælder for alle livsstadier hos de dyr, der er omfattet af denne artikel.

4. Medlemsstaterne indfører en ordning med tilsyn med uforsætlig indfangning eller drab af de dyrearter, der er nævnt i bilag IV, litra a). På grundlag af de indhentede oplysninger gennemfører medlemsstaterne de yderligere undersøgelser eller træffer de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at uforsætlig indfangning eller drab ikke får en væsentlig negativ virkning for de pågældende dyrearter.

Artikel 13

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at indføre en streng beskyttelsesordning for de plantearter, der er nævnt i bilag IV, litra b), med forbud mod

a) fortsætlig plukning, indsamling, afskæring, oprivning med rod eller ødelæggelse af disse vildtvoksende planter i naturen

b) opbevaring, transport, salg af eller bytte med og udbud til salg eller bytte af enheder af disse arter, der er indsamlet i naturen, med undtagelse af dem, der lovligt er indsamlet inden dette direktivs iværksættelse.

2. Forbuddene i stk. 1, litra a) og b), gælder for alle livsstadier for de planter, der er omfattet af denne artikel.

Artikel 16

1. Hvis der ikke findes nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, kan medlemsstaterne fravige bestemmelserne i artikel 12, 13, 14 og 15, litra a) og b)

a) for at beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne

b) for at forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom

c) af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet

d) med henblik på forskning og undervisning, genopretning af en bestand, genudsætning af disse arter og opdræt med henblik herpå, herunder kunstig opformering af planter

e) for under omhyggeligt kontrollerede betingelser selektivt og i begrænset omfang at tillade indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er nævnt i bilag IV, i et antal, der er begrænset og specificeret af de kompetente nationale myndigheder.

2. Medlemsstaterne sender hvert år en rapport til Kommissionen efter den model, som udvalget fastlægger, om fravigelserne efter stk. 1. Kommissionen udtaler sig om fravigelserne inden for højst tolv måneder efter modtagelsen af rapporten og underretter udvalget.

3. Rapporterne skal indeholde oplysninger om

a) de arter, der er omfattet af fravigelserne, og begrundelsen herfor, bl.a. risikoens art, med angivelse i givet fald af afviste alternative løsninger og anvendte videnskabelige oplysninger,

b) de midler, ordninger eller metoder, der er tilladt i forbindelse med indfangning eller drab af dyrearter, og begrundelsen for anvendelsen heraf,

c) de omstændigheder med hensyn til tid og sted, hvorunder disse fravigelser tillades,

d) den myndighed, der er bemyndiget til at erklære og kontrollere, at disse betingelser er opfyldt, og til at træffe beslutning om, hvilke midler, ordninger eller metoder der må anvendes, inden for hvilke grænser og af hvilke tjenester samt hvilke personer der har ansvaret for gennemførelsen, og

e) de kontrolforanstaltninger, der iværksættes, og resultaterne heraf.

Liste over danske dyrearter, der er strengt beskyttede efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra a), jf. art. 12

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

PATTEDYR

MAMMALIA

Småflagermus

Alle arter

Microchiroptera

GNAVERE

RODENTIA

Syvsovere

Hasselmus

Sicista betulina

Gliridae

Hoppemus

Birkemus

Sicista betulina

Zapodidae

ROVDYR

CARNIVORA

Mårfamilien

Odder

Lutra lutra

Mustelidae

HVALER

CETACEA

Alle arter

KRYBDYR

REPTILIA

Sumpskildpadder

Europæisk

sumpskildpadde

Emys orbicularis

Emydidae

Firben

Markfirben

Lacerta agilis

Lacertidae

Snoge

Glatsnog

Æskulapsnog

Coronella austriaca

Elaphe longissima

Colubridae

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

PADDER

AMPHIBIA

Salamandre

Salamandridae

Stor vandsalamander

Triturus cristatus

Skivetungede frøer

Discoglossidae

Klokkefrø

Bombina bombina

Løgfrøer

Pelobatidae

Løgfrø

Pelobates fuscus

Løvfrøer

Hylidae

Løvfrø

Hyla arborea

Ægte frøer

Ranidae

Spidssnudet frø

Springfrø

Rana arvalis

Rana dalmatina

Tudser

Strandtudse

Grønbroget tudse

Bufo calamita

Bufo viridis

Bufonidae

FISK

PISCES

Laksefisk

Snæbel

Coregonus

Oxyrhynchus

Salmoniformes

INSEKTER

INSECTA

Biller

Bred vandkalv

Lys skivevandkalv

Dytiscus latissimus

Graphoderus

Bilineatus

Coleoptera

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

Torbister

Eremit

Osmoderma eremita

Scarabaeidae

Sommerfugle

Sortplettet blåfugl

Maculinea arion

Lepidoptera

Guldsmede

Grøn mosaik-

guldsmed

Stor kærguldsmed

Grøn kølleguldsmed

Aeshna viridis

Leucorrhinia

pectoralis

Ophiogomphus cecilia

Odonata

BLØDDYR

MOLLUSCA

Muslinger

Tykskallet

malermusling

Unio crassus

Bivalvia

Liste over danske plantearter, der er strengt beskyttede efter EF-habitatdirektivets bilag IV, litra b), jf. art. 13

Dansk navn

Latinsk navn

Højere systematisk

enhed

BREGNER

FILICOPSIDA

Slangetungefamilien

Enkelt månerude

Botrychium simplex

Ophioglossaceae

ENKIMBLADEDE

MONOCOTYLEDONES

Skebladfamilien

Vandranke

Luronium natans

Alismataceae

Najadefamilien

Liden Najade

Najas flexilis

Najadaceae

Gøgeurtfamilien

Fruesko

Mygblomst

Cypripedium

calceolus

Liparis loeselii

Orchidaceae

TOKIMBLADEDE

DICOTYLEDONES

Stenbrækfamilien

Gul Stenbræk

Saxifraga hirculus

Saxifragaceae

Bekendtgørelse om beskyttede naturtyper1)

I medfør af § 5, § 6, § 67, stk. 2, og § 87, stk. 4, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997, fastsættes

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 92/43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (EF-habitatdirektivet). (EF-Tidende nr. L 206/7 af 22.7.92).

2) Artiklerne 12, 13, og 16 samt de for Danmark relevante dyre- og plantearter er optrykt i bilag 1 til denne bekendtgørelse.