Legislator Case Law & Legislation
B20010062605 DK

Bekendtgørelse om opgørelse af begrænsning af tab på næringsaktier

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

Bekendtgørelse 2001 626 Historic

§ 1. Banker, sparekasseaktieselskaber og sparekasser, visse kreditinstitutter, børsmæglerselskaber samt disse virksomheders datterselskaber, udenlandske filialer, og udenlandske pengeinstitutters filialer i Danmark, der er omfattet af lovens § 3, stk. 2, 1. pkt., og § 3, stk. 2, 2. pkt., kan vælge at anvende fondskodeprincippet ved opgørelsen af tabsbegrænsningen efter lovens § 6, stk. 6, 2. pkt. Er der først een gang valgt fondskodeprincippet, kan det kun ændres ved tilladelse fra den skatteansættende myndighed. Et afslag om at ændre opgørelsesprincippet kan påklages til Ligningsrådet.

Bekendtgørelse 2001 626 Historic

§ 2. Såfremt den skattepligtige anvender realisationsprincippet ved indkomstopgørelsen og vælger at anvende fondskodeprincippet, opgøres indkomstårets nettotab pr. fondskode. Nettotabet opgøres som forskellen mellem fondskodens samlede realiserede gevinster og samlede realiserede tab. Årets nettotab pr. fondskode nedsættes med indestående på tabsbegrænsningssaldoen opgjort efter stk. 2, 1. pkt., og alene et overskydende tab kan herefter fradrages ved indkomstopgørelsen.

Stk. 2. Tabsbegrænsningssaldoen opgøres pr. fondskode med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, fastsatte beskatningsprocent af indkomstårets samlede udbytte af aktier indenfor den pågældende fondskode med tillæg af overført saldo fra det foregående indkomstår. Tabsbegrænsningssaldoen reduceres med det beløb, der for indkomståret er anvendt til tabsbegrænsning, jf. stk. 1. Såfremt der er sket en nedgang i den nominelle beholdning af aktier indenfor fondskoden fra primo indkomståret til ultimo indkomståret, nedsættes tabsbegrænsningssaldoen opgjort efter 1. og 2. pkt. med et beløb, der forholdsmæssigt svarer til nedgangen i den nominelle beholdning af aktier. Den således opgjorte saldo overføres herefter til det følgende indkomstår.

Bekendtgørelse 2001 626 Historic

§ 3. Såfremt den skattepligtige anvender lagerprincippet ved indkomstopgørelsen og vælger at anvende fondskodeprincippet, opgøres indkomstårets nettotab pr. fondskode. Nettotabet opgøres som forskellen mellem fondskodens samlede realiserede og urealiserede gevinster og samlede realiserede og urealiserede tab. Årets nettotab pr. fondskode nedsættes med den i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, fastsatte beskatningsprocent af det i indkomståret oppebårne udbytte af aktier indenfor den pågældende fondskode, og alene et overskydende tab kan herefter fradrages ved indkomstopgørelsen.

Bekendtgørelse 2001 626 Historic

§ 4. Specificeret opgørelse af tabsbegrænsningen for det enkelte indkomstår efter § 2 eller § 3 vedlægges indkomstopgørelsen for det pågældende indkomstår.

Bekendtgørelse 2001 626 Historic

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. juli 2001 og har virkning fra og med 1. januar 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 868 af 10. november 1993 om opgørelse af begrænsning af tab på næringsaktier.

Skatteministeriet, den 28. juni 2001

Frode Sørensen

/Lise Bo Nielsen

Bekendtgørelse 2001 626 Historic

Bekendtgørelse om opgørelse af begrænsning af tab på

næringsaktier

I henhold til § 3, stk. 2, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 4. september 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 484 af 7. juni 2001, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →