Legislator Case Law & Legislation
B20010060105 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om supplerende tilskud til elproduktion

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2001 601 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 799 af 23. oktober 1997 om supplerende tilskud til elproduktion foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Ansøgningsskemaet skal endvidere været påtegnet af en registreret eller statsautoriseret revisor, Kommunernes Revisionsafdeling, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller af andre kommunale revisionsorganer.«

2. § 4, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Energistyrelsen foretager og offentliggør en efterregulering af den i § 1, stk. 3, nævnte referencepris for gasfyret fjernvarmeproduktion efter udløbet af det år, hvortil der er meddelt tilsagn om tilskud.«

3. I § 4 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. På grundlag af den i stk. 5 nævnte efterregulerede referencepris og årsregnskabet, som skal være påtegnet af en registreret eller statsautoriseret revisor Kommunernes Revisionsafdeling, Revisionsdirektoratet for Københavns Kommune eller af andre kommunale revisionsorganer, foretager Energistyrelsen en årlig efterregulering af tilskuddet, såfremt referenceprisen, årsregnskabet eller enkelte poster afviger væsentligt fra det budgetterede.«

Ændringsbekendtgørelse 2001 601 Historic

§ 2

Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. juli 2001.

Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for de tilsagn, der meddeles i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 799 af 23. oktober 1997 efter 5. juli 2001.

Miljø- og Energiministeriet, den 23. juni 2001

Svend Auken

/Ib Larsen

Ændringsbekendtgørelse 2001 601 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om supplerende tilskud til elproduktion

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →