Legislator Case Law & Legislation
B20010053705 DK

Bekendtgørelse om adgang til oplysninger i GLR/CHR-VETSTAT

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 2001 537 Historic

§ 1. Ejeren eller forpagteren af en husdyrbesætning har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i GLR/CHR-VETSTAT registrerede oplysninger om det CHR-nummer, som besætningen er tilknyttet.

Bekendtgørelse 2001 537 Historic

§ 2. Apotekere, dyrlæger og foderstofvirksomheder har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i GLR/CHR-VETSTAT registrerede oplysninger, som de selv har indberettet til registeret.

Stk. 2. En dyrlæge har endvidere ret til at gøre sig bekendt med oplysninger om et givent CHR-nummer indberettet på baggrund af ordinationer foretaget af en anden dyrlæge, hvis oplysningerne er nødvendige for dyrlægens behandling af dyr tilknyttet den pågældende ejendom. Dyrlægen har dog ikke ret til at gøre sig bekendt med oplysningerne om hvilken dyrlæge, der har foretaget ordinationer til GLR/CHR-VETSTAT.

Bekendtgørelse 2001 537 Historic

§ 3. Offentlige myndigheder har på begæring ret til at gøre sig bekendt med de i GLR/CHR-VETSTAT registrerede oplysninger, der er af betydning for en sags afgørelse eller for vedkommende myndigheds virksomhed i øvrigt.

Bekendtgørelse 2001 537 Historic

§ 4. Henvendelse vedrørende udlevering af oplysninger rettes til Statens Veterinære Serumlaboratorium.

Stk. 2. Udlevering af oplysninger på grundlag af en rekvisition fra ejer eller forpagter af en husdyrbesætning, apoteker, dyrlæge eller foderstofvirksomhed kan ske i form af tildeling af et password, der giver adgang til skærmbillede, eller ved papirudskrift.

Stk. 3. Udlevering af oplysninger på grundlag af en rekvisition fra en offentlig myndighed kan ske ved papirudskrift eller via edb-medie.

Bekendtgørelse 2001 537 Historic

§ 5. For udlevering af oplysninger ved papirudskrift eller via edb-medie kræves betaling.

Stk. 2. Betaling for udlevering af oplysninger ved papirudskrift til ejer eller forpagter af en husdyrbesætning, apoteker, dyrlæge eller foderstofvirksomhed opkræves kun, hvis der er forløbet mindre end 6 måneder fra sidste udlevering, og der ikke godtgøres en særlig interesse heri.

Bekendtgørelse 2001 537 Historic

§ 6. For papirudskrifter, der udleveres, opkræves 10 kr. for første side og 5 kr. for hver følgende side.

Stk. 2. For udlevering af oplysninger via edb-medie opkræves de direkte omkostninger, herunder lønudgifter, der er forbundet med udleveringen.

Bekendtgørelse 2001 537 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.

Fødevareministeriet, den 13. juni 2001

Ritt Bjerregaard

/Birgitte Thiesen

Bekendtgørelse 2001 537 Historic

Bekendtgørelse om adgang til oplysninger i GLR/CHR-VETSTAT

I medfør af § 7, stk. 8, i lov om dyrlægegerning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 825 af 30. august 2000 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →