Legislator Case Law & Legislation
B20010053605 DK

Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning for tosprogede elever

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 2001 536 Historic

§ 1. Kommunen skal tilbyde tosprogede elever, jf. definitionen i folkeskolelovens § 4a, stk. 2, undervisning i elevens modersmål hvis

1) eleven er tilflyttet Danmark fra et land eller et område, hvor elevens modersmål er det almindelige talesprog.

2) begge elevens forældre er tilflyttet Danmark, fra et land eller et område, hvor elevens modersmål er det almindelige talesprog, eller

3) den ene af elevens forældre er tilflyttet, medens den anden er født her i landet såfremt dennes forældre er tilflyttet fra samme land som elevens førstnævnte forælder.

Stk. 2. Tilbudet omfatter undervisning i det sprog, som tales i barnets hjem. Hvis der i barnets hjem anvendes flere sprog, vælger forældrene og eleven, hvilket sprog eleven skal modtage undervisning i.

Stk. 3. Forældrene skal orienteres om de lokale muligheder for modersmålsundervisning.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en frist for tilmeldinger til det følgende skoleår.

Bekendtgørelse 2001 536 Historic

§ 2. Tilmeldes mindst 12 elever til modersmålsundervisning i et sprog, og kan der tilknyttes en kvalificeret lærer, jf. § 5, skal kommunalbestyrelsen oprette sådan undervisning.

Stk. 2. Undervisningen placeres så vidt muligt på elevens egen skole. Hvis dette ikke er muligt under hensyn til elevtallet eller af andre grunde, henvises eleverne til en anden skole i kommunen.

Stk. 3. Er elevtallet i kommunen under 12, og træffer kommunen ikke selv beslutning om at oprette undervisningen, skal eleverne tilbydes undervisning i en anden kommune inden for amtet, hvis der her er oprettet undervisning i sproget. I kommuner inden for hovedstadsområdet henvises elever dog til andre kommuner inden for dette område.

Stk. 4. Forpligtelsen efter stk. 1 og 2 gælder ikke for elever, der får tilbud om undervisning i det pågældende sprog gennem valgfagsundervisning i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 6.

Bekendtgørelse 2001 536 Historic

§ 3. Undervisningen gives i særskilte timer på 1. - 9. klassetrin. Undervisningen kan efter kommunalbestyrelsens beslutning tillige omfatte børnehaveklassen.

Stk. 2. Timerne gives så vidt muligt på aldersinddelte hold.

Stk. 3. Undervisningen omfatter 3 - 5 ugentlige timer. Timetallet kan dog nedsættes til 2, hvis holdet omfatter højst 3 klassetrin, og elevtallet er højst 8. Timetallet kan ligeledes fastsættes til 2, hvis kommunen har oprettet modersmålsundervisning uden at være forpligtet hertil i henhold til § 2, stk. 1.

Bekendtgørelse 2001 536 Historic

§ 4. Undervisningen gives så vidt muligt i fortsættelse af elevernes almindelige skoletid. I særlige tilfælde kan undervisningen med forældrenes tilslutning henlægges til lørdage.

Bekendtgørelse 2001 536 Historic

§ 5. Undervisningen varetages af lærere, der har gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, og som tillige har særlige forudsætninger for at undervise i det pågældende sprog. Undervisningen i modersmålet kan også varetages af lærere med oprindelseslandets læreruddannelse eller af andre, der på anden måde har kvalificeret sig til opgaven. Lærerne skal kunne dansk.

Stk. 2. Modersmålslærere skal gennemføre en relevant efteruddannelse, såfremt skolen tilbyder dem en sådan uddannelse.

Bekendtgørelse 2001 536 Historic

§ 6. Kommunalbestyrelsen godkender efter forslag fra skolebestyrelserne skolernes læseplaner for modersmålsundervisningen.

Bekendtgørelse 2001 536 Historic

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2001.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 583 af 20. november 1984 om folkeskolens undervisning af fremmedsprogede elever ophæves.

Undervisningsministeriet, den 12. juni 2001

P. M. V.

Ivan Sørensen

Styrelseschef

/Jørgen Torsbjerg Møller

Bekendtgørelse 2001 536 Historic

Bekendtgørelse om folkeskolens modersmålsundervisning

for tosprogede elever

I medfør af § 5, stk. 7, og 30 a i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 730 af 21. juli 2000, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →