Legislator Case Law & Legislation
B20010039305 DK

Bekendtgørelse om behandlingen af sager om prøveudskrivning af forvaringsdømte

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 2001 393 Historic

§ 1. Institutionen skal anmode anklagemyndigheden om at indbringe spørgsmålet om prøveudskrivning for retten, når det må antages, at betingelserne for prøveudskrivning er opfyldt.

Bekendtgørelse 2001 393 Historic

§ 2. Når en forvaringsdømt har været anbragt 3 år i forvaring, påhviler det institutionen årligt at overveje spørgsmålet, om der skal fremsættes en anmodning over for anklagemyndigheden. Institutionen skal rejse spørgsmålet i forbindelse med fællesmøder med Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 2. Afholdes der ikke fællesmøde mellem den pågældende institution og Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, påhviler det årligt institutionen at rejse spørgsmålet på skriftligt grundlag over for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Bekendtgørelse 2001 393 Historic

§ 3. En anmodning over for anklagemyndigheden fremsættes som udgangspunkt i forbindelse med det årlige møde mellem anklagemyndigheden (Rigsadvokaten) og Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Stk. 2. Anmodningen kan dog fremsættes skriftligt, hvis særlige omstændigheder taler for det.

Bekendtgørelse 2001 393 Historic

§ 4. Til brug for institutionens afgørelse, om hvorvidt anklagemyndigheden skal anmodes om at indbringe spørgsmålet om prøveudskrivning for retten, indhentes en erklæring fra speciallæge i psykiatri.

Bekendtgørelse 2001 393 Historic

§ 5. Inden institutionen træffer afgørelse om, hvorvidt anklagemyndigheden skal anmodes om at indbringe spørgsmålet om prøveudskrivning for retten, skal den forvaringsdømte orienteres om de oplysninger, der vil blive lagt til grund for afgørelsen, og have lejlighed til at udtale sig.

Bekendtgørelse 2001 393 Historic

§ 6. Når institutionen træffer afgørelse om ikke at anmode anklagemyndigheden om at indbringe spørgsmålet om prøveudskrivning for retten, skal der gøres notat om begrundelsen for den trufne afgørelse. Begrundelsen skal opfylde kravene til begrundelsen for en afgørelse, jf. forvaltningslovens § 24. Notatet skal endvidere indeholde oplysning om,

1) hvornår afgørelsen er meddelt den forvaringsdømte,

2) hvornår fristen for at indgive klage til justitsministeren udløber, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2,

3) at den forvaringsdømte er vejledt om muligheden for at indbringe spørgsmålet for justitsministeren og om fristen for at indgive klage, og

4) om den forvaringsdømte ved afgørelsens meddelelse har tilkendegivet, at spørgsmålet ønskes indbragt for justitsministeren.

Stk. 2. Den forvaringsdømte skal efter anmodning have udleveret kopi af det notat, der er udfærdiget efter stk. 1.

Bekendtgørelse 2001 393 Historic

§ 7. Hvis en forvaringsdømt ønsker at klage over institutionens afgørelse til justitsministeren, skal institutionen snarest muligt sende sagen til Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Bekendtgørelse 2001 393 Historic

§ 8. Forvaringsdømte, der selv rejser spørgsmål om prøveudskrivning, vejledes om de gældende regler og praksis.

Bekendtgørelse 2001 393 Historic

§ 9. Hvis en forvaringsdømt er udstationeret til eller anbragt i en af kriminalforsorgens pensioner eller en institution m.v. uden for kriminalforsorgen, påhviler de i §§ 1-7 nævnte forpligtelser den institution, hvorfra den forvaringsdømte er udstationeret, eller den forvaringsdømtes moderinstitution.

Bekendtgørelse 2001 393 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2001.

Justitsministeriet, den 17. maj 2001

Frank Jensen

/Annette Esdorf

Bekendtgørelse 2001 393 Historic

Bekendtgørelse om behandlingen af sager om prøveudskrivning af forvaringsdømte

I medfør af § 89, stk. 2, § 105, stk. 2, og § 111, stk. 4, i lov nr. 432 af 31. maj 2000 om fuldbyrdelse af straf m.v. fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →