Legislator Case Law & Legislation
B20010030405 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2001 304 Historic

§ 1

I bekendtgørelse nr. 170 af 22. marts 1999 om brevstemmeafgivning i vælgerens hjem foretages følgende ændringer

1. Indledningen affattes således

»I medfør af § 63, jf. § 100, i lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 18. april 2001, § 26, stk. 5, i lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 264 af 18. april 2001, og § 69 i lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 263 af 18. april 2001, fastsættes:«.

2. I § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., ændres »tilforordnede vælgere« til: »personer«.

3. § 10 affattes således

»§ 10. Brevstemmer i vælgerens hjem skal afgives til 2 stemmemodtagere, der udpeges blandt de tilforordnede vælgere, som kommunalbestyrelsen har valgt til at bistå ved valget, jf. folketingsvalglovens § 30 og den kommunale valglovs § 17, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at en af stemmemodtagerne er en person udpeget blandt personale ansat i kommunens forvaltning. Der skal udpeges et eller flere par stemmemodtagere til at fungere som stemmemodtagere ved brevstemmeafgivning i vælgerens hjem.

Stk. 2. I tilfælde, hvor begge stemmemodtagere er udpeget blandt de tilforordnede vælgere, skal hver af de 2 stemmemodtagere så vidt muligt være udpeget af forskellige grupper i kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Kandidater til valget, personer, der er ansat i kommunen til at yde personlig og praktisk hjælp m.v. i hjemmet, samt hjemmesygeplejersker eller andre aktivt udøvende i kommunens hjemmesygeplejerskeordning kan ikke udpeges til at varetage hvervet som stemmemodtager i vælgerens hjem.«

Ændringsbekendtgørelse 2001 304 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. maj 2001.

Indenrigsministeriet, den 3. maj 2001

Karen Jespersen

/Anne Birte Pade

Ændringsbekendtgørelse 2001 304 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om

brevstemmeafgivning i vælgerens hjem

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →