Legislator Case Law & Legislation
B20010014905 DK

Bekendtgørelse om forbud mod afholdelse af markeder og indsamling af dyr

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Bekendtgørelse 2001 149 Historic

§ 1. Det er forbudt ind til videre at afholde dyrskuer, markeder, auktioner samt enhver anden samling af klovbærende dyr. Forbudet gælder endvidere indsamling af klovbærende dyr fra flere ejendomme.

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 er det tilladt at transportere klovbærende dyr direkte til et slagteri med henblik på slagtning hurtigst muligt eller direkte fra en ejendom til en anden på følgende vilkår

1) Ved transport til en anden ejendom skal transporten godkendes af Fødevareregionen i den region, hvor modtagerejendommen er beliggende.

2) Under transporten må dyrene ikke komme i kontakt med dyr, der ikke hidrører fra afsendelsesejendommen.

3) Transportmidler, der har været anvendt til transport af de omhandlede dyr, skal før fornyet transport være rengjort og desinficeret. Transportøren skal ved ankomsten til en ejendom fremlægge skriftlig dokumentation herfor før afhentning af dyr og på forlangende over for Fødevareregionen.

4) Ved afsendelse af dyr til en anden medlemsstat i den Europæiske Union skal der ske anmeldelse til Fødevareregionen så betids, at regionen kan underrette den centrale og den regionale veterinærmyndighed i modtagerlandet senest 24 timer før ankomsten.

Bekendtgørelse 2001 149 Historic

§ 2. Overtrædelse af § 1 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 2001 149 Historic

§ 3. Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 125 af 1. marts 2001 om forbud mod afholdelse af markeder m.v. ophæves.

Fødevaredirektoratet, den 7. marts 2001

P.D.V.

Preben Willeberg

/John Larsen

Bekendtgørelse 2001 149 Historic

Bekendtgørelse om forbud mod afholdelse af markeder og indsamling af dyr

I medfør af § 9, § 12, § 22 og § 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 12. juli 1999 fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →