Legislator Case Law & Legislation
B20010005005 DK

Bekendtgørelse om uddannelsen til optometrist (optiker)

38 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (38)

Kapitel 1 Kapitel 1 § 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som optometrist (optiker). Kapitel 2 Kapitel 2 § 2. Den uddannede optometrist skal selvstændigt kunne Kapitel 3 Kapitel 3 § 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Service, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Kapitel 4 Kapitel 4 § 4. Uddannelsen varer 4 år og 6 måneder, jf. dog §§ 6 og 7. Kapitel 5 Kapitel 5 § 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørels § 6. Personer, der er fyldt 25 år, kan få afkortning af uddannelsestiden, hvis de tidligere har haft relevant erhvervsarbejde i mindst 2 år. Det er en § 7. Elever, der har de nødvendige forudsætninger, kan i stedet for grundforløbet gennemføre et supplerende kursus på indtil 20 uger, jf. hovedbekendt § 8. Elever kan fritages for dele af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for viss § 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særligt for hovedforløbet § 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag § 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag § 12. Til uddannelsen er knyttet følgende bundne specialefag § 13. Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden valgfri specialefag, der har følgende overordnede mål og rammer: Der skal gives eleven mulighed § 14. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen. § 15. Praktikuddannelsen omfatter følgende arbejdsområder og funktioner: Eleverne skal have praktisk oplæring i de almindeligst forekommende arbejdsfu § 16. Målene med praktikuddannelsen er § 17. De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enk § 18. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, jf. dog stk. 2. § 19. Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen. § 20. Den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, finder sted i sidste skoleperiode. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervssko § 21. De to prøver, jf. § 20, stk. 1, skal hver for sig bestås med mindst 6. Gennemsnitskarakteren mellem disse to prøver udgør eksamenskarakteren (sv § 22. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv. § 23. Elever, der ikke består svendeprøven, har ret til at indstille sig til en ny svendeprøve. Hvis eleven er forhindret i at deltage i eller fuldfør § 24. Når skoleundervisningen er gennemført, udstedes skolebevis i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen og i henhold til § 19, § 25. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. § 36 i hovedbekendtgørelsen. § 26. Ved uddannelsens afslutning udsteder Optikerfagets Fællesudvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har gennemført u § 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. februar 2001 og har virkning fra den 1. januar 2001. Den fulde tekst

Statutory Text (38 Articles)

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som optometrist (optiker).

Uddannelsens mål

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

Kapitel 2

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

Kapitel 2

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 2. Den uddannede optometrist skal selvstændigt kunne

1) undersøge og bestemme alle former for optiske og funktionelle synsanomalier og kunne foreskrive den nødvendige afhjælpning af disse,

2) fremstille, tilpasse og/eller formidle alle optiske synshjælpemidler, herunder kontaktlinser,

3) foretage anden afhjælpning af betydning for synets funktion,

4) medvirke til forbedring af synsmiljøet i forbindelse med arbejdsmiljøet eller på områder, hvor synets betydning har indflydelse på velfærd og trivsel, samt

5) henvise personer til læge/øjenlæge, når der observeres behandlingskrævende øjensygdomme eller andre sygdomme af betydning for synet.

Stk. 2. Den uddannede optometrist skal kunne udføre den virksomhed, der er omfattet af lov nr. 379 af 18. maj 1994 om optikere m.v. med ændringer samt de bekendtgørelser, der har hjemmel i denne lov. Den uddannede optometrist autoriseres i henhold til § 3, stk. 1, i lov om optikere.

Stk. 3. Den uddannede optometrist skal gives forudsætninger for ved efter- og videreuddannelse at kunne udbygge sine kvalifikationer.

Stk. 4. Der gives eleven forudsætninger for personlig udvikling i henhold til målene for de personlige kvalifikationer, således at eleven både selvstændigt og i samarbejde med andre kan løse relevante problemstillinger.

Stk. 5. Den uddannede optometrist skal have indsigt i og forståelse af beskæftigelsesområdets miljømæssige forhold, herunder håndtering af miljøproblemer som følge af produktionsmetoder.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

Kapitel 3

Skoleundervisningen

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

Kapitel 3

Skoleundervisningen

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Service, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er Optikerfagets Fællesudvalg.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

Kapitel 4

Karaktergivning

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

Kapitel 4

Karaktergivning

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 4. Uddannelsen varer 4 år og 6 måneder, jf. dog §§ 6 og 7.

Stk. 2. Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og 80 ugers obligatorisk skoleundervisning. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed.

Stk. 3. Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet er opbygget af skoleperioder på henholdsvis 40, 20 og 20 uger, der omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag samt valgfri specialefag, der eventuelt kan etableres som særlige skoleperioder.

Stk. 4. I grundforløbet har eleven mulighed for valgfri undervisning, jf. grundforløbsbekendtgørelsen. Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4.

Stk. 5. Varigheden og strukturen efter stk. 1-3 fraviges ved voksenuddannelsesforløb.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag i henhold til reglerne om grundforløb samt i det områdefag i grundforløbet, der er særligt for hovedforløbet, jf. § 9.

Voksenuddannelsesforløb

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 6. Personer, der er fyldt 25 år, kan få afkortning af uddannelsestiden, hvis de tidligere har haft relevant erhvervsarbejde i mindst 2 år. Det er en forudsætning, at eleven efter skolens vurdering vil kunne gennemføre skoleundervisningen.

Stk. 2. Optikerfagets Fællesudvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra alders- og beskæftigelseskravet efter stk. 1.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 7. Elever, der har de nødvendige forudsætninger, kan i stedet for grundforløbet gennemføre et supplerende kursus på indtil 20 uger, jf. hovedbekendtgørelsens § 20, stk. 1. Skolen kan herunder foretage en afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsens § 20, stk. 2. For elever med uddannelsesaftale er kurset omfattet af uddannelsesaftalen.

Stk. 2. Suppleringskurset og herunder afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale.

Fritagelse for dele af uddannelsen

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 8. Elever kan fritages for dele af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (meritbekendtgørelsen), og efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særligt for hovedforløbet

1) Introduktion til optometri

Niveau: begynder

Undervisningens mål er, at

a) eleven har kendskab til områdets almindeligst forekommende værkstedsmaskiner og værktøj samt deres anvendelsesområder,

b) eleven har øvelse i brugen af områdets maskiner og værktøj under iagttagelse af gældende sikkerhedsforskrifter,

c) eleven har kendskab til lysets fysiske egenskaber, udbredelse og brydning, og

d) eleven har kendskab til kemiske/naturvidenskabelige begreber, metoder og tankegange, som finder anvendelse i optikererhvervet og i dagligdagen.

Stk. 2. Det områdefag, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 5 uger.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag, jf. bekendtgørelse om grundfag

1) Arbejdsmiljø (1 uge).

2) Biologi (niveau F).

3) Engelsk (niveau E).

4) Matematik (niveau F).

5) Materialeforståelse (1 uge).

6) Virksomhedslære og innovation (niveau F).

7) Psykologi (1 uge).

8) Sundhed.

Stk. 2. De i stk. 1, nr. 1, 5 og 7 nævnte grundfag påbegyndes i grundforløbet.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag

1) Mekanisk optik

Niveau: rutine

Undervisningens mål er, at

a) eleven har kendskab til områdets maskiner og værktøj samt deres anvendelsesområder,

b) eleven har øvelse i brugen af områdets maskiner og værktøj under iagttagelse af gældende sikkerhedsforskrifter,

c) eleven har forståelse af produktion af briller efter branchens minimumsstandard baseret på typiske produkter og produktionsmetoder, og

d) eleven har forståelse af nødvendigheden af at kunne kontrollere og producere med høj præcision og at kunne styre en produktionsproces med moderne maskiner.

2) Fysisk/geometrisk optik

Niveau: begynder

Undervisningens mål er, at

a) eleven har forståelse af lysets fysiske egenskaber, udbredelse og brydning, og

b) eleven har forståelse af andre områder, hvori optikken indgår som væsentligt element.

3) Visuel optik

Niveau: avanceret

Undervisningens mål er, at

a) eleven har forståelse af, hvordan øjet påvirkes af optiske hjælpemidler,

b) eleven har indsigt i de forskellige refraktionsanomalier og disses optiske afhjælpning, og

c) eleven kan vurdere brilleglastyper, både hvad angår konstruktion, udmåling og egenskaber.

4) Kontaktlinser

Niveau: begynder

Undervisningens mål er, at

a) eleven har teoretisk forståelse af de fysiologiske og fysiske krav til kontaktlinsebrug,

b) eleven har kendskab til forskellige typer af linsedesign og kan omsætte dette kend- skab til praksis og under supervision af en kontaktlinseoptiker få øvelse i tilpasning af ukomplicerede kontaktlinser,

c) eleven indføres i brugen af instrumenter, som anvendes i kontaktlinseklinikken,

d) eleven har forståelse af de fysiologiske krav til plejesystemer og grundig klientinstruktion,

e) eleven har kendskab til kontrolsystemer, supplerende undersøgelser, henvisningskriterier og modifikation af kontaktlinser, og

f) eleven har kendskab til journalføring.

5) Refraktion 1

Niveau: rutine

Undervisningens mål er, at

a) eleven har forståelse af de kliniske prøvers udførelse og resultater,

b) eleven kan analysere klientens synsmønster og tildele korrekt korrektion i ukomplicerede tilfælde,

c) eleven kan analysere korrektionstildelingers påvirkning af synsmønstret,

d) eleven kan vejlede og instruere klienten, og

e) eleven kan foretage journalføring og brilleglasbestilling.

Stk. 2. Undervisningen i områdefag i hovedforløbet varer i alt 31 uger.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 12. Til uddannelsen er knyttet følgende bundne specialefag

1) Patologi

Niveau: rutine

Undervisningens mål er, at

a) eleven har kendskab til patologiske tilstande af betydning for korrektionsbestemmelse og kontaktlinsetilpasning,

b) eleven har kendskab til øjenpatologiske forandringer ved neurologiske lidelser,

c) eleven har kendskab til metoder til opdagelse af patologiske tilstande af betydning for henvisning,

d) eleven kan afgøre, hvornår en anormal øjentilstand kræver henvisning til læge/øjenlæge, og

e) eleven er i stand til at udforme en fyldestgørende henvisning.

2) Refraktion 2

Niveau: avanceret

Undervisningens mål er, at

a) eleven har rutine i de kliniske prøvers udførelse og resultater,

b) eleven kan analysere klientens synsmønster og tildele korrekt korrektion,

c) eleven kan analysere korrektionstildelingers påvirkning af synsmønstret,

d) eleven er i stand til at vejlede og instruere klienten, og

e) eleven er i stand til at foretage journalføring og brilleglasbestilling.

3) Binokulært syn

Niveau: rutine

Målet med undervisningen er, at

a) eleven har kendskab til det binokulære syns udviklingstrin,

b) eleven har kendskab til det binokulære syns natur og anomalier, og

c) eleven har den teoretiske og praktiske baggrund for synstræning.

4) Anatomi/fysiologi 2

Niveau: rutine

Undervisningens mål er, at

a) eleven har et grundigt kendskab til øjets anatomiske opbygning og normale fysiologi,

b) eleven i særlig grad har kendskab til de fysiologiske og anatomiske forhold, der er af betydning for forståelsen af de patologiske tilstande og kontaktlinsekomplikationer, og

c) eleven har kendskab til synets neurologi.

5) Farmakologi

Niveau: begynder

Undervisningens mål er, at

a) eleven har viden om medicins indflydelse på øjet og synsfunktionen,

b) eleven har viden om medicins indflydelse på kontaktlinsebrug, og

c) eleven er fortrolig med opslagsværker om medicin og bivirkninger.

Stk. 2. Undervisningen i de i stk. 1 nævnte specialefag varer i alt 21 uger.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 13. Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden valgfri specialefag, der har følgende overordnede mål og rammer: Der skal gives eleven mulighed for at tilegne sig

1) udvidet viden om fagets specialer, og

2) ny viden om fagets metoder.

Stk. 2. Undervisningen i de i stk. 1 nævnte valgfri specialefag varer i alt 2 uger.

Stk. 3. Eleven og virksomheden vælger specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 4. Skolen fastsætter en frist for valg og omvalg af specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 14. Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2. Valgfag varer i alt 13 uger.

Praktikuddannelsen

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 15. Praktikuddannelsen omfatter følgende arbejdsområder og funktioner: Eleverne skal have praktisk oplæring i de almindeligst forekommende arbejdsfunktioner og metoder samt i anvendelse af materialer, værktøjer og instrumenter og i at anvende korrekte arbejdsstillinger.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 16. Målene med praktikuddannelsen er

1) Eleven skal på avanceret niveau kunne vurdere et problem, kunne planlægge, løse og gennemføre en opgave eller løse et problem også i ikke-rutine situationer - alene og/eller i samarbejde med andre under hensyntagen til opgavens art.

2) Eleven skal på rutineniveau kunne planlægge, gennemføre og løse en aktivitet i rutine- og/eller kendte situationer og omgivelser alene og i samarbejde med andre.

3) Eleven skal på begynderniveau kunne løse en opgave og udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller skal kunne udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning.

Stk. 2. Målet med praktikuddannelsen inden for optometristuddannelsen er desuden, at eleven opnår kendskab til branchens arbejdsmiljø, at eleven lærer at udføre alle funktioner i en optikerforretning, herunder vejledning af forbrugerne, at eleven opnår en rutine og hurtighed, der svarer til branchens krav, og at eleven selvstændigt kan tilrettelægge og vurdere en opgaves omfang.

Uddannelsesbog mv.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 17. De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 18. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Ved valgfri specialefag, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, kan anvendes andre betegnelser, hvis det fremgår af de nærmere retningslinier for faget.

Skolens bedømmelse

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 19. Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen.

Stk. 2. Bedømmelse af valgfag følger reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 3. Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en afsluttende karakter. Hvis faget afsluttes med eksamen, er den afsluttende karakter eksamenskarakteren. Ellers er det en standpunktskarakter.

Stk. 4. Følgende områdefag og specialefag afsluttes med eksamen

1) Fysisk/geometrisk optik.

2) Visuel optik.

3) Anatomi/fysiologi.

4) Patologi.

Stk. 5. Eksamen i de i stk. 4 nævnte fag afholdes, når undervisningen i det enkelte fag er afsluttet.

Stk. 6. Skolen kan i disse fag afholde eksamen som skriftlig eksamen uden hjælpemidler, mundtlig eksamen uden hjælpemidler eller som et projekt.

Stk. 7. Gennemsnittet af karaktererne i de i stk.1-4 nævnte fag skal være mindst 6. Dog må ingen medtællende karakter være under 5.

Afsluttende prøver (eksamen) m.v.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 20. Den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, finder sted i sidste skoleperiode. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. finder anvendelse. Eksamenen består af en skriftlig prøve og en praktisk prøve.

Stk. 2. Anmeldelse om svendeprøve til Optikerfagets Fællesudvalg sker på skolens foranledning ved begyndelsen af 3. skoleperiode i hovedforløbet og skal indeholde følgende oplysninger

1) Elevens navn og privatadresse.

2) Elevens cpr-nr. eller fødselsdato.

3) Dato for uddannelsens afslutning.

4) Praktikvirksomhedens navn og adresse.

Stk. 3. Opgaverne stilles af skolen efter samråd med Optikerfagets Fællesudvalg.

Stk. 4. Den skriftlige prøve består af opgaver inden for refraktion og binokulært syn. Den praktiske prøve består af kontrol af brille og synsudmåling af klient samt korrektionsforslag. Til den praktiske prøve er brug af lommeregner tilladt. Andre hjælpemidler er ikke tilladt til prøverne.

Stk. 5. Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer udpeget af Optikerfagets Fællesudvalg, med lige mange fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse finder anvendelse.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 21. De to prøver, jf. § 20, stk. 1, skal hver for sig bestås med mindst 6. Gennemsnitskarakteren mellem disse to prøver udgør eksamenskarakteren (svendeprøvekarakteren) for den afsluttende eksamen.

Sygeeksamen og ny eksamen (eller prøve)

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 22. Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne mv.

Stk. 2. Hvis der er flere delprøver i et fag, aflægges kun ny prøve i de delprøver, hvor karakteren i den første prøve er under 6, henholdsvis "Ikke bestået" eller "Ikke godkendt".

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 23. Elever, der ikke består svendeprøven, har ret til at indstille sig til en ny svendeprøve. Hvis eleven er forhindret i at deltage i eller fuldføre svendeprøven på grund af sygdom, har eleven ret til en svendeprøve på et senere tidspunkt.

Skolebevis og afsluttende praktikerklæring

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 24. Når skoleundervisningen er gennemført, udstedes skolebevis i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen og i henhold til § 19, stk. 7, og § 21. I fag, hvor der afholdes eksamen, anvendes eksamenskarakteren, i øvrige fag den sidst afgivne standpunktskarakter.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 25. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. § 36 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsesbevis

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 26. Ved uddannelsens afslutning udsteder Optikerfagets Fællesudvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har gennemført uddannelsen, jf. § 1.

Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, jf. § 24, og afsluttende praktikerklæring for praktikuddannelsen er udstedt, jf. § 25, og når svendeprøven, jf. § 21, er bestået.

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 7. februar 2001 og har virkning fra den 1. januar 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 937 af 17. november 1994 om uddannelsen til optometrist (optiker).

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse for elever med uddannelsesaftale eller i skolepraktik, der er begyndt på 3. skoleperiode på ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 4. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.

Undervisningsministeriet, den 29. januar 2001

P.M.V.

Ivan Sørensen

Styrelseschef

/Sonja Lundqvist

Bekendtgørelse 2001 50 Historic

Bekendtgørelse om uddannelsen til optometrist (optiker)

I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, og efter forhandling om bekendtgørelsen og vejledningen med Sundhedsministeriet, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 379 af 18. maj 1994 om optikere m.v., fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →