Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af visse vedvarende energianlæg
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 1364 af 20. december 2000 om pristillæg til elektricitet produceret af visse vedvarende energianlæg foretages følgende ændringer
1. § 5, stk. 1 og 2, affattes således
»For elektricitet, der er fremstillet ved industriel kraftvarmeproduktion, bortset fra biobrændselsanlæg på 4 MW eller derunder, er ydelsen af pristillæg efter § 3 og § 4 begrænset til den elektricitet, der afregnes for de første 6 år fra idriftsættelsen af det enkelte anlæg.
Stk. 2. For industrielle kraftvarmeværker med en samlet kapacitet for elproduktion på 4 MW eller derunder, bortset fra biobrændselsanlæg, er tilskudsperioden, som nævnt i stk. 1, dog 8 år. «
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. februar 2001.
Miljø- og Energiministeriet, den 25. januar 2001
Svend Auken
/Ib Larsen
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet produceret af visse vedvarende energianlæg