Bekendtgørelse om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød

Kapitel 1

Obligatorisk mærkning af oksekød

Kapitel 1

Obligatorisk mærkning af oksekød

§ 1. Oksekød fra kvæg, som er født, opvokset og slagtet i Danmark, skal mærkes med oplysning om dansk oprindelse samt oplysninger i henhold til artiklerne 13-15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000.

Stk. 2. For kød, som sælges uemballeret til den endelige forbruger, kan oplysningen om dansk oprindelse indtil den 31.12.2001 gives mundtligt på forespørgsel.

Kapitel 2

Frivillig mærkning af oksekød

Kapitel 2

Frivillig mærkning af oksekød

§ 2. Mærkning af oksekød med oplysninger om anden oprindelse end dansk samt om visse karakteristika eller produktionsforhold vedrørende det mærkede kød eller det dyr, som kødet stammer fra, skal ske i overensstemmelse med artiklerne 16-18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000.

Kapitel 3

Straf, ikrafttrædelse m.v.

Kapitel 3

Straf, ikrafttrædelse m.v.

§ 3. Specifikationer for frivillig mærkning skal godkendes af fødevareregionerne forud for mærkningens anvendelse.

Stk. 2. Specifikationen skal indeholde

1) oplysning om ansøgeren og de handelsled, som ønskes omfattet af specifikationen,

2) oplysning om den ønskede mærkning samt definition heraf,

3) oplysning om leverandører, såfremt mærkningen videreføres fra tidligere led samt dokumentation for, at leverandøren er godkendt til den frivillige mærkning,

4) rammeegenkontrolprogram, som overordnet sikrer sporbarhed og korrekt mærkning for de omfattede handelsled,

5) oplysning om det uvildige kontrolorgan eller den offentlige myndighed, som er ansvarlig for kontrollen i hvert enkelt af de omfattede handelsled.

§ 4. Fødevaredirektoratet kan fastsætte offentlige specifikationer.

§ 5. Uvildige kontrolorganer skal kunne dokumentere opfyldelse af kriterierne i den europæiske standard EN 45011. Dette kan ske ved

1) akkreditering eller

2) bedømmelse foretaget af Dansk Akkreditering (DANAK) under Erhvervsfremme Styrelsen efter retningslinier fastsat af Fødevaredirektoratet.

§ 6. Konstaterer et uvildigt kontrolorgan, at en virksomhed ikke overholder en specifikation, skal kontrolorganet straks foretage indberetning til den fødevareregion, som har godkendt specifikationen.

§ 7. Opfylder et uvildigt kontrolorgan ikke

1) kriterierne i den europæiske standard EN 45011, jf. § 5,

2) forpligtelser i henhold til den i § 2 nævnte forordning,

3) forpligtelserne i henhold til gennemførelsesbestemmelserne til den i § 2 nævnte forordning eller

4) bestemmelserne i denne bekendtgørelse

kan retten til at udføre kontrol af specifikationer fratages kontrolorganet.

§ 8. Virksomheder, som omsætter oksekød med frivillig mærkning, skal have et egenkontrolprogram, som sikrer sporbarhed og korrekt mærkning.

Stk. 2. Egenkontrolprogrammet skal udarbejdes i henhold til en godkendt rammespecifikation.

Stk. 3. Egenkontrolprogrammet skal godkendes forud for mærkningens anvendelse af den i § 3, stk. 2, pkt. 5 nævnte kontrolansvarlige.

Stk. 4. Egenkontrolprogrammet samt en kopi af rammespecifikationen skal forefindes i virksomheden.

Stk. 5. Det påhviler virksomhederne at føre optegnelser til dokumentation af egenkontrollens gennemførelse og resultater. Dokumentationen skal til enhver tid være tilgængelig for den kontrolansvarlige.

§ 9. Virksomheder, som er godkendt eller registreret i henhold til fødevarelovens § 46, jf. autorisationsbekendtgørelsens §§ 12-13, og som kontrolleres af fødevareregionen, er fritaget for det i § 8, stk. 3 nævnte krav.

Stk.2. Virksomheder omfattet af stk. 1 skal meddele følgende til fødevareregionen før de påbegynder frivillig mærkning

1) oplysning om virksomheden,

2) oplysning om hvilken frivillig mærkning, der ønskes anvendt,

3) oplysning om hvornår den frivillige mærkning påbegyndes,

4) oplysning om hvilken rammespecifikation der benyttes som grundlag for mærkning og egenkontrolprogram.

Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1 får egenkontrolprogrammet vurderet og registreret ved fødevareregionens tilsyn.

§ 10. Med bøde straffes den, der overtræder §§1, stk. 1, § 2, § 3, stk.1, §§ 6, 7, 8 eller § 9, stk. 2, eller den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud efter § 1, stk. 1, § 2, § 8 eller § 9, stk. 2.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2001. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 794 af 22. august 2000 om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød.

Stk. 2. Uvildige kontrolorganer, som pr. 1 februar 2001 er godkendt til at udføre kontrol, kan fortsætte denne kontrol frem til den 31. december 2001 uden fremlæggelse af dokumentation for overholdelse af kriterierne i henhold til den europæiske standard EN 45011.

Fødevaredirektoratet, den 17. januar 2001

Per H. Kristiansen

/Anja Åkerlund

Bekendtgørelse om sporbarheds- og oprindelsesmærkning m.v. af oksekød1)

I medfør af §§ 22, 52, stk. 1, 61, stk. 1, 62 og § 78, stk. 3, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) fastsættes

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 820/97 samt Kommissionens forordning (EF) nr. 1825/2000 af 25. august 2000 om gennmførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 for så vidt angår mærkning af oksekød og oksekødsprodukter. I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra forordning (EF) nr. 1760/2000. Ifølge art. 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke den nævnte forordnings umiddelbare gyldighed i Danmark.