Legislator Case Law & Legislation
B20010001505 DK

Bekendtgørelse af tillægsaftale af 28. september 2000 til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

Bekendtgørelse 2001 15 Valid

Artikel 1

Overførsel til Grønland af pensionsordninger med løbende udbetalinger tegnet i danske pensions- eller livsforsikringsselskaber af grønlandske arbejdsgivere for medarbejdere, der har skattemæssigt hjemsted i Grønland efter artikel 4 i den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning, behandles ikke som ud- eller indbetaling efter pensionsbeskatningslovens afsnit 1. Dette gælder kun i det omfang overførslen modsvares af bidrag omfattet af bortseelsesretten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Grønland. Det er en betingelse, at overførslen sker inden den 1. januar 2002 til en pensionsordning, hvor præmier og bidrag er fradragsberettigede eller omfattet af bortseelsesretten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Grønland.

Bekendtgørelse 2001 15 Valid

Artikel 2

Sålænge Grønland træder tilbage fra beskatning på pensionsområdet i henhold til aftale af 21. august 1990 (kompensationsaftalen) som ændret ved tillægsaftale af 31. august 1997 i henhold til artikel 24 i den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 21. august 1990, kan Danmark beskatte indehavere af konti omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, uanset om disse er hjemmehørende i Grønland.

Bekendtgørelse 2001 15 Valid

Artikel 3

Stk. 1. Denne tillægsaftale træder i kraft den dag, som begge parter har undertegnet den.

Stk. 2. Tillægsaftalen skal dog tidligst træde i kraft den dag, hvor det danske Folketing tiltræder aftalen.

Stk. 3. Tillægsaftalen har virkning fra og med 1. januar 2000.

Bekendtgørelse 2001 15 Valid

Artikel 4

Denne tillægsaftale skal forblive i kraft, så længe aftalen af 18. oktober 1979 er i kraft.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede underskrevet denne tillægsaftale.

Udfærdiget i Nuuk, den 28. september 2000 i et eksemplar på dansk og et eksemplar på grønlandsk, hvilke tekster har lige gyldighed.

For det grønlandske landsstyre

Josef Motzfeldt

For den danske regering

Ole Stavad

Aftalen trådte i medfør af artikel 3, stk. 2, i kraft den 20. december 2000.

Skatteministeriet, den 10. januar 2001

Frode Sørensen

Bekendtgørelse 2001 15 Valid

Bekendtgørelse

af

tillægsaftale af 28. september 2000

til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Den 28. september 2000 blev der i Nuuk underskrevet en tillægsaftale til aftalen af 18. oktober 1979 mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre til undgåelse af dobbeltbeskatning m.v. Tillægsaftalen indeholder ændringer af dobbeltbeskatningsaftalen, jf. bekendtgørelse nr. 475 af 21. november 1979 som ændret senest ved tillægsaftale af 5. november 1998, jf. bekendtgørelse nr. 271 af 3. maj 1999.

Tillægsaftalen har følgende ordlyd

Tillægsaftale

til

den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Tillægsaftale til den mellem den danske regering og det grønlandske landsstyre indgåede aftale af 18. oktober 1979 til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskat samt om bistand i skattesager.

Den danske regering og det grønlandske landsstyre er blevet enige om følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →