Legislator Case Law & Legislation
B20001135105 DK

Bekendtgørelse om Aggersborggård Vildtreservat

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 2000 11351 Valid

§ 1. Bekendtgørelsen har til formål at sikre et område ved Aggersborggård som raste-, fouragerings- og yngleområde for vandfugle.

Afgrænsning

Bekendtgørelse 2000 11351 Valid

§ 2. Aggersborggård Vildtreservat i Nordjyllands Amt omfatter jf. kortbilag

1) Følgende landarealer ved Aggersborg

a) De dele af matr.nr. 1a Aggersborg By, Aggersborg og de dele af matr.nr. 9 Thorup By, Aggersborg, der er beliggende sydøst og sydvest for digefoden af den digestrækning, som langs Sønderslette og Digløre Holm forløber i nordøstlig og sydøstlig retning; samt de dele af matr.nr. 1a Aggersborg By, Aggersborg, der er beliggende sydøst for en ret linie i forlængelse af den nordøstlige digestrækning nordvest for Sønderslette;

b) de dele af matr.nr. 1a Aggersborg By, Aggersborg, der er beliggende syd for digefoden af den digestrækning, som fra Aggersborggård forløber i vestlig retning, samt de dele af samme matr.nr., der er beliggende syd for en ret linie i forlængelse af samme digestrækning indtil det punkt, hvor linien rammer kysten ud for Digløre Holm;

c) matr.nr. 20ø og 10a Aggersborg By, Aggersborg, de lodder af matr.nr. 8a, 7a og 6d smst., som er beliggende syd for Aggersborgvej, samt matr.nr. 2ax, 2aø og 1b smst.

2) Den del af Limfjorden, som afgrænses

a) Mod nordvest af en ret linie nævnt under nr. 1, a) i forlængelse af den nordøstlige digestrækning nordvest for Sønderslette til position 56º 59,66 N. 9º 13,13 E;

b) mod sydvest af en ret linie i sydøstlig retning fra sidstnævnte position til position 56º 59,01 N. 9º 14,94 E syd for Borreholm;

c) mod sydøst fra sidstnævnte position i en afstand af 100 meter fra kysten sydøst om Borreholm til position 56º 59,46 N. 9º 16,17 E øst for Borreholm;

d) mod øst af en ret linie fra sidstnævnte position til position 56º 59,66 N. 9º 16,22 E;

e) mod nordøst af en ret linie fra sidstnævnte position til skellet mellem 2aø og 21b Aggersborg By, Aggersborg.

Stk. 2. Mod land afgrænses de i stk. 1, nævnte dele af søterritoriet af højeste, daglige vandstandlinie.

Stk. 3. De anvendte koordinater er geografiske positioner i henhold til Mercator Projektion (WGS 84).

Jagt

Bekendtgørelse 2000 11351 Valid

§ 3. Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage vandfugle.

Stk. 2. Færdsel med ladt skydevåben er forbudt på reservatets vandareal.

Færdsel

Bekendtgørelse 2000 11351 Valid

§ 4. Færdsel er forbudt på reservatets landarealer.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for ejere og brugere samt disses husstand og personale.

Dispensation og tilsyn

Bekendtgørelse 2000 11351 Valid

§ 5. Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i §§ 3 og 4.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelse 2000 11351 Valid

§ 6. Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes.

Straf og ikrafttræden

Bekendtgørelse 2000 11351 Valid

§ 7. Efter § 54, stk. 1, nr. 5 og nr. 7, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 3 og 4 eller tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en dispensation i medfør af § 5 med bøde, med mindre strengere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Bekendtgørelse 2000 11351 Valid

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2000.

Stk. 2. Landbrugsministeriets bekendtgørelse af 21. oktober 1975 om Aggersborggård Vildtreservat ophæves.

Miljø- og Energiministeriet, den 16. maj 2000

Svend Auken

/Jens Peter Simonsen

Bekendtgørelse 2000 11351 Valid

Bekendtgørelse om Aggersborggård Vildtreservat

I medfør af § 33 og § 49, stk. 1 og 3, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, fastsættes

Formål

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →