Legislator Case Law & Legislation
B20001133305 DK

Bekendtgørelse om Arreskov Sø Vildtreservat

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 2000 11333 Historic

§ 1. Bekendtgørelsen har til formål at sikre Arreskov Sø mod forstyrrelser af hensyn til områdets betydning som raste- og yngleområde for vandfugle.

Bekendtgørelse 2000 11333 Historic

§ 2. Arreskov Sø Vildtreservat i Fyns Amt omfatter som angivet på kortbilag

Den del af Arreskov Sø, der er beliggende nord for en ret linie fra det sydøstligste punkt af matr.nr. 51a, Ø. Hæsinge By, Ø. Hæsinge til det sydvestligste punkt af matr.nr. 1a, Arreskov Hgd., Ø. Hæsinge.

Matr.nr. 4d, 45b og de to sydligste lodder af 51a Ø. Hæsinge By, Ø. Hæsinge.

De dele af matr.nr. 1a Arreskov Hgd., Ø. Hæsinge, der er beliggende nærmere end 50 meter fra Arreskov Sø.

Jagt

Bekendtgørelse 2000 11333 Historic

§ 3. Det er forbudt at udøve jagt på eller på anden måde at ombringe, indfange eller forjage vandfugle.

Stk. 2. Jagt på pattedyr, fasan, agerhøne og ringdue er forbudt fra 1. februar til 30. september.

Færdsel

Bekendtgørelse 2000 11333 Historic

§ 4. Sejlads er forbudt.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for ejere og brugere. Der må dog ikke sejles med højere hastighed end 5 knob med motordrevet fartøj.

Dispensation og tilsyn

Bekendtgørelse 2000 11333 Historic

§ 5. Skov- og Naturstyrelsen kan, når særlige forhold taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i § 3 og § 4.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelse 2000 11333 Historic

§ 6. Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med, at reservatbestemmelserne overholdes.

Straf og ikrafttrædelse

Bekendtgørelse 2000 11333 Historic

§ 7. Efter § 54, stk. 1, nr. 5 og nr. 7, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, straffes overtrædelse af bestemmelserne i § 3 og § 4 eller tilsidesættelse af vilkår, der er fastsat i en dispensation i medfør af § 5 med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning

Bekendtgørelse 2000 11333 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2000 og er gældende til den 31. august 2010.

Miljø- og Energiministeriet, den 15. juni 2000

Svend Auken

/Jens Peter Simonsen

Bekendtgørelse 2000 11333 Historic

Bekendtgørelse om Arreskov Sø Vildtreservat

I medfør af § 33 og § 49, stk. 1 og 3 i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 28. januar 1997, fastsættes

Formål

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →