Teknisk forskrift om flytbare boreenheders bygning og udstyr m.v. (mo-dus)
Table of Provisions (28)
Statutory Text (28 Articles)
§ 1. Forskriften gælder for flytbare boreenheder (Mobile Offshore Drilling Units (MO-DU s)).
Stk. 2. For flytbare boreenheder, der befinder sig på dansk kontinentalsokkelområde eller søterritorium gælder forskriften dog ikke, hvis de udfører operationer i forbindelse med efterforskning eller indvinding af olie og gas fra havbunden, jf. lov om visse havanlæg.
Sikkerhedsregler
Kapitel 2
Konstruktion, styrke og materialer
Kapitel 2
Konstruktion, styrke og materialer
2.1a Konstruktionsregler
2.1a.1 Enhver boreenhed skal i hele sin indretning besidde den for formålet fornødne styrke.
2.1a.2 Enhver boreenhed skal være klasset i et af de anerkendte klassifikationsselskaber ii 1).
2.1a.3 Udover de krav, der findes i denne forskrift, skal boreenheder være konstruerede, byggede og vedligeholdt i overensstemmelse med reglerne fra et klassifikationsselskab, som er anerkendt af Søfartsstyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i Søfartsstyrelsens tekniske forskrift om anerkendelse og autorisation af organisationer, som udfører inspektion og syn af skibe, med hensyn til skrogkonstruktion, styrke, materialedimensioner, ankre, kæder, ankerspil og slæbetrosser, maskineri, kedelanlæg og elektriske installationer, eller opfylde Søfartsstyrelsens nationale standarder, som skal give et tilsvarende sikkerhedniveau.
2.1a.4 Det skal for den enkelte enheds vedkommende meddeles Søfartsstyrelsen, hvilke dele eller områder der helt eller delvis falder uden for klassens regler og tilsyn.
§ 2. Flytbare boreenheder skal opfylde bestemmelserne i IMO s »Code for the Construction and Equipment of Mobile Offshore Drilling Units«, med senere ændringer. Ved afgørelse af hvilken version af MODU-koderne og hvilke ændringer, der gælder for en flytbar boreenhed, henvises til kodernes og ændringernes bestemmelser herom.
Stk. 2. Opholdsrum mv. på flytbare boreenheder skal opfylde bestemmelserne herom i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitel II-3, idet der dog tages hensyn til de særlige forhold om bord i sådanne enheder.
Stk. 3. Endvidere skal flytbare boreenheder bygget efter den 1. januar 2001 opfylde de supplerende bestemmelser angivet i bilaget til forskriften.
Straffebestemmelser, ikrafttræden m.v.
Kapitel 3
Inddeling, stabilitet og fribord
Kapitel 3
Inddeling, stabilitet og fribord
Mobile boreenheder skal udover bestemmelserne i MODU-kodens kapitel 3 opfylde anbefalingerne for flytbare boreenheder (MO-DU s) i »Code on Intact Stability for All types of Ships Covered by IMO Instruments (resolution A.749(18)) as amended«.
§ 3. Overtrædelse af bestemmelserne nævnt i § 2 straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år hvis der
1) ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
2) tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold eller
3) ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Det skal betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 2, nr. 1.
Stk. 4. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 6. Såfremt forholdet alene er omfattet af lov om skibes sikkerhed m.v., kan der alene idømmes straf af bøde eller hæfte.
Kapitel 4
Maskininstallationer for alle typer af enheder
Kapitel 4
Maskininstallationer for alle typer af enheder
4.1 Almindelige bestemmelser
4.1.3.1 Boreenheder med egne fremdrivningsmidler skal med hensyn til maskineri og elektriske installationer foruden bestemmelserne i kapitel 4, 5 og 6 opfylde de gældende bestemmelser i SOLAS 74, hvor disse er relevante.
4.1.3.2 Ethvert maskinrum skal være tilstrækkeligt ventileret under hensyntagen til dets anvendelse. af hensyn til personalets sikkerhed og sundhed samt maskinernes drift skal der i maskinrum af kategori A være tilstrækkelig lufttilførsel til rummene, når maskineri eller kedler i disse rum arbejder ved fuld ydelse under alle vejrforhold, herunder hårdt vejr.
4.1.3.3 Der skal i fornødent omfang være anbragt solide og forsvarligt sikrede gelændere, håndlister, fodskærme eller lignende. Dørk og ristværket skal være skridsikre og skal være udført i stål eller andet ikke brændbart materiale.
4.1.3.4 Der skal være draget omsorg for, at alle udstødsrør og lyddæmpere er tætte, skærmet og isoleret med ikke-brændbart materiale i tilstrækkeligt omfang.
4.1.3.5 Alle udstødsrør fra maskineri af type med indvendig forbrænding skal være ført særskilt til fri luft.
4.1.3.6 Maskinrum skal være godt belyst ved elektrisk lys og installationen skal være opdelt i mindst to grupper.
4.4 Damprørssystemer
4.4.4 Damprør skal være isolerede, beklædt med ikke-brændbart materiale og skærmet i det omfang, hensynet til afværgelse af ulykke kræver det.
4.13 Maskinanlæg for drift af løftesystem for selvhævende enheder
4.13.1 Maskinanlæg for drift af hævesystemer skal være konstrueret i henhold til et anerkendt klassifikationsselskabs regler.
4.13.2 Løftesystemet skal være således konstrueret, at boreenhedens position kan opretholdes under en afbrydelse i den normale kraftforsyning til løftesystemet eller ved et komplet havari i hvilken som helst af løfteenhederne på hvert ben.
4.13.3 Hydraulisk drevet maskineri for drift af løftesystemer skal være således konstrueret, at tryktab i en hvilken som helst slange eller rør på grund af havari på disse ikke medfører nogen sikkerhedsrisiko med hensyn til at opretholde kontrol over boreenheden.
4.13.4 Hydrauliske systemer skal have mindst 2 hovedpumper hver med 100% kapacitet og med separate elektrisk kraftforsyning fra hver del af en adskilt hovedtavle.
4.13.5 Løftesystemet skal være konstrueret og udført så det har kapacitet til at løfte og sænke enheden på en sikker måde op til de for enheden definerede maksimale løfte- og sænkebelastninger. Systement skal desuden være i stand til at modstå kræfter, der påføres i statisk tilstand fra de for enheden definerede maksimale »preload« og stormbelastninger.
4.14 Kontrol- og alarmsystemer for hævesystemer
4.14.1 Løftesystemet skal kunne manøvreres og styres fra et centralt sted, og desuden skal det være muligt at betjene løftesystemet for hvert ben lokalt, hvis boreenheden er forsynet med clamping system.
4.14.2 I det centrale kontrolrum skal et alarmsystem dækkende løftesystemet være placeret.
4.14.3 I det centrale kontrolrum skal der være instrumenter der viser
.1 Totale effekt eller strømforbrug under »jacking«.
.2 Boreenhedens hældning omkring 2 akser vinkelret på hinanden. Disse instrumenter kan udføres som et instrument, der viser en kombination af disse to værdier.
4.14.4 Der skal være et kommunikationssystem mellem stedet, hvor hvert ben kan styres lokalt, og til det centrale kontrolrum.
4.14.5 Visuelle og akustiske alarmer skal installeres, således at der gives alarm, når systemet ikke arbejder inden for fastsatte grænser.
§ 4. Forskriften træder i kraft den 1. juli 2000.
Bilag til teknisk forskrift om konstruktion og udrustning m.v.
af flytbare boreenheder
(1989 MODU-koden med supplerende bestemmelser)
Indledning
I henhold til § 2 i forskriften skal flytbare boreenheder bygget efter forskriftens ikrafttræden opfylde bestemmelserne i IMO s »Code for the Construction and Equipment of Mobile Offshore Drilling Units« med senere ændringer. Endvidere skal sådanne flytbare boreenheder opfylde de supplerende bestemmelser angivet i dette bilag.
Nummereringen i bilaget referer til nummereringen i 1989 MODU-koden.
Tekst med almindelig skrifttype angiver teksten, som den findes i MODU 1989 koden, mens tekst med kursiv skrifttype angiver de supplerende nationale bestemmelser. Hvor MODU-kodens tekst er gengivet, sker det alene for at lette forståelsen af den supplerende tekst.
For tiden findes følgende rettelser til Resolution A.649(16) »Code for the Construction and Equipment of Mobile Offshore Drilling Units (1989 MODU Code),
MSC/Circ.561 af 3. juli 1991, »Amendments to the MODU Code«, og
Resolution MSC.38(63) af 19. maj 1994 »Adoption of Amendments to the Code for the Construction and Equipment of Mobile Offshore Drilling Units, 1989«.
Opmærksomheden henledes på, at ud over nærværende regler, finder Søfartsstyrelsens arbejdsmiljøregler anvendelse, herunder teknisk forskrift nr. 5 af 3. juli 1997 om støj i skibe, med bemærkninger i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen 4/98.
Regler og principper for konstruktion og udrustning
af flytbare boreenhederKapitel 1
Almindelige bestemmelser
1.5 Ækvivalens
1.5.1 Hvor MODU-koden, forskriften eller dette bilag kræver, at et bestemt tilbehør, materiale, anordning eller apparat, udstyr, eller type heraf skal installeres eller forefindes på en enhed, eller bestemte krav stilles med hensyn til konstruktion og bygning, eller at der skal træffes en bestemt foranstaltning, eller at en bestemt fremgangsmåde eller ordning skal følges, kan tilsynsmyndigheden tillade, at der installeres eller forefindes et andet tilbehør, materiale, anordning eller apparat, udstyr, eller type heraf, eller enheden er konstrueret eller bygget i henhold til et andet design, eller at der træffes en anden foranstaltning, eller at en anden fremgangsmåde eller ordning følges på enheden, hvis administrationen ved afprøvning heraf eller på anden måde finder det godtgjort, at et sådant tilbehør, materiale, anordning eller apparat, udstyr eller type heraf, eller konstruktion og bygning, eller anden foranstaltning, fremgangsmåde eller ordning er mindst lige så effektiv som det, der foreskrives i denne forskrift.
1.5.2. Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af uafhængige, anerkendte prøveinstitutter, herunder af prøveinstitutter i andre EU og EØS-medlemsstater, og som giver passende og tilfredsstillende garantier af en teknisk, faglig og uafhængig art i den Europæiske Union.
Kapitel 5
Elektriske installationer i alle typer af enheder
Kapitel 5
Elektriske installationer i alle typer af enheder
Kapitel 6
Maskineri og elektriske
Kapitel 6
Maskineri og elektriske
installationer i eksplosions- og
brandfarlige områder om bord på alle typer af enheder
6.2 Klasseinddeling af eksplosionsfarlige områder
6.2.1 [Efter MODU-kodens tekst tilføjes:] Ved fastlæggelse af »eksplosionsfarlige områder« må bl.a. følgende faktorer tages i betragtning
a. Udslipsteder
b. Mængde og rækkevidde af udslip
c. Ventilation
d. Egenskaber ved de brændbare luftarter, dampe eller væsker (temperatur, flammepunkt, massefylde, koncentration).
e. Konsekvenser
f. Særlige sikkerhedsforanstaltninger
(I MODU-koden er der i det efterfølgende angivet retningslinier for zonernes udstrækning under normale forhold).
6.4 Ventilation af rum
6.4.4 Anvendes mekanisk ventilation til at omklassificere et område, skal der installeres midler til at overvåge tryk. Disse skal uafhængigt af hinanden udkoble elektrisk udstyr, som ikke er i eksplosionssikker udførelse svarende til den klassifikation, som vil være gældende uden ventilation. Afbrydelse skal ske i uklassificeret område eller med eksplosionssikkert materiel. Se endvidere retningslinierne i IEC 61892-7, afsnit 8.
6.4.5 Ventilationsanlæg skal udføres, således at det både under drift og stop undgås, at luft fra klassificeret område trænger ind i uklassificeret område.
6.6 Elektriske installationer i farlige områder
6.6.2 ...
.1 Elektrisk materiel i farlige områder skal konstrueres, installeres og vedligeholdes således, at det ikke vil give anledning til antændelse af brændbare gas/luftblandinger i og omkring materiellet.
.2 Elektrisk materiel i farlige områder skal kunne modstå de miljømæssige påvirkninger i området.
.3 Eksplosionsbeskyttet elektrisk udstyr skal være konstrueret i henhold til normer og rekommandationer fastlagt af IEC eller til andre anerkendte standarder. Udstyret skal være certificeret af et anerkendt afprøvningsinstitut som velegnet for de brændbare gas/luft-blandinger, der kan forekomme.
.4 Alt eksplosionsbeskyttet udstyr skal på-mærkes i overensstemmelse med konstruktionsbestemmelserne og skal let kunne identificeres.
6.6.4 ...
.1 Kabler for egensikre strømkredse må ikke fremføres sammen med andre kabler inden for eller uden for farlige områder, jf. dog IEC 61892-7, afsnit 7.9.7.
Kapitel 7
Maskineri og elektriske
Kapitel 7
Maskineri og elektriske
installationer i enheder med egne fremdrivningsmidler
Kapitel 8
Periodisk ubemandede maskinrum for alle typer af enheder
Kapitel 8
Periodisk ubemandede maskinrum for alle typer af enheder
8.3 Brandsikring
8.3.9 ...
.1 [Efter MODU-kodens tekst tilføjes i stedet for »; eller«:], brandkontrolsta-tionen (hvis en sådan forefindes) og på boreenhedens leders kontor; eller
8.4 Beskyttelse mod fyldning
8.4.4 Kontrolanordningerne for enhver ventil, der betjener en søforbindelse, en overbordledning under vandlinien eller et rendestensejektorsystem, skal være således anbragt, at der er tilstrækkelig tid til at betjene dem i tilfælde af, at der strømmer vand ind i rummet, under hensyntagen til den tid, der må antages at være nødvendig for at kunne nå frem til og betjene disse kontrolanordninger. Hvis den højde, hvortil rummet ville kunne fyldes med boreenheden i fuldt lastet tilstand, kræver det, at der skal træffes foranstaltninger til at betjene kontrolanordningerne fra et sted over dette niveau.
8.4.5 I periodevis ubemandede maskinrum skal hver enkelt søforbindelse kunne betjenes fra et let tilgængeligt sted over maskindørk eller ristværk, hvortil der er uhindret adkomst oppefra.
Dørk eller ristværk, hvorfra betjeningen af ventilerne skal finde sted, skal være så højt placeret, at vandet i tilfælde af rørbrud ved største søforbindelse ikke vil nå op i højde med disse inden for 10 minutter fra det tidspunkt, hvor vandfyldningsalarm eller alarm for trykfald i systemet er indgået. Betjeningshåndtagene skal være forsynet med let synlig indikering, der viser, om ventilen er åben eller lukket. Hvor der måtte herske tvivl om, hvorvidt ventilerne er anbragt tilstrækkelig højt over tanktoppen, må det ved en beregning af vandindstrømningen kunne påvises, at kravet er opfyldt.
8.8 Særlige krav for maskin- og kedelinstallationer samt for elektriske installationer
8.10 Periodisk ubemandede fremdrivningsmaskinrum
Boreenheder, der er konstrueret til uden bistand udefra at foretage sejladser, og som har periodisk ubemandede maskinrum, hvor der forefindes maskineri i forbindelse med søværts fremdrivning skal opfylde de relevante bestemmelser i SOLAS.
Kapitel 9
Brandsikring
Kapitel 9
Brandsikring
9.1 Konstruktionsmæssig brandbeskyttelse
Vinduer, der fører ud mod boredækket skal udføres som en typegodkendt klasse A-60 konstruktion.
9.1.8 [Efter MODU-kodens tekst tilføjes:] og må ikke kunne fastholdes i åbentstående stilling. Vejrtætte ståldøre, der ikke er selvlukkende, kan accepteres som ækvivalens til A-0 døre. Dørene skal på begge sider forsynes med påmærkning »BRANDDØR SKAL HOL-DES LUKKET«.
9.1.9 Al aptering skal befinde sig uden for det eksplosionsfarlige område og skal placeres så langt væk fra sådanne områder som praktisk muligt.
9.2 Beskyttelse af apteringsrum, tjenesterum og kontrolrum
9.2.1 Alle skodder, der ifølge reglerne skal være klasse »A« eller »B« inddelinger [resten af MODU-kodens tekst uændret].
9.2.5 Bortset fra isolation i kølerum, skal .ikke-brændbart materiale. Isolation af rørstykker til kølesystemer, dampspærrer og lim brugt i forbindelse med isolering, såvel som isolationsmateriale til vandrør, behøver ikke være af ikke-brændbart materiale, men må ikke afgive giftig røg jf. Code on Fire Test Procedure og [resten af MODU-kodens tekst uændret, incl. Fodnote].
9.2.16 ...
.2 et brandspjæld placeret i den nederste ende af kanalen, samt et brandspjæld i den øverste ende af kanalen;
.5 betjening af brandspjæld, stop af sugeventilation samt udløsning af slukningsanlægget skal være placeret samlet og umiddelbart uden for rummet, men dog i »læ« for en brand; og
.6 der skal ved udløsningsstedet være anbragt en tydelig instruktion for betjening af slukningsarrangementet.
9.3 Udgangsveje
9.3.2 Der skal være tilvejebragt to udgangsmuligheder fra ethvert maskinrum af kategori A, på en af følgende måder
.1 ... Den beskyttede opgang skal være brandsikret til klasse A-60; eller
.2 ...
.3 Samtlige lejdere, der indgår i flugtveje i maskinrum af kategori A, skal være af stål og skal være skærmet på undersiden.
9.3.6 Hvis der fra en radiostation ikke er direkte adgang til frit dæk, skal der være to udgangsmuligheder fra denne. (Gælder ikke for den alternative radiostation indført med 1991 rettelserne) En af disse udgange kan være et koøje eller et vindue af tilstrækkelig størrelse eller andet godkendt arrangement.
9.5 Brandslukningsinstallationer i maskinrum og i rum, der indeholder oliefyrede aggregater
9.5.5 Højtryks- CO2-anlæg
.1 Anlægget skal være således indrettet og udført, at betjeningsventiler m.v. er tilgængeligt anbragt og på en sådan måde, at de ikke let afskæres i tilfælde af brand.
.2 Anlægget skal være manuelt betjent.
CO2-rum
.3 Rummet, hvori CO2-flaskerne er anbragt, skal have direkte adgang fra frit dæk og må ikke anvendes til andre formål
.4 Rummet skal isoleres, ventileres og arrangeres således, at temperaturen nor-malt ikke vil overstige 40° C.
.3 Afløb skal føres separat over bord eller til frit dæk.
.5 Alle døre og lemme skal på enkel måde kunne betjenes fra begge sider.
.6 Der skal være samtalemulighed via almindelige telefoner, transportable radiotelefoner eller lign. mellem styrehus eller brandkontrolrum og anlæggets udløsningssteder.
.7 CO2-flaskerne skal være solidt fastspændt i opretstående stilling og placeret således, at flaskeventiler let kan kontrolleres. De skal endvidere være hævet over dørk og være beskyttet mod korrosion.
CO2-flasker
.8 CO2-flaskerne skal opfylde de til enhver tid gældende danske bestemmelser for beholdere af omhandlede art. CO2-flasker af udenlandsk oprindelse kan tillades anvendt, såfremt de opfylder et anerkendt klassifikationsselskabs regler for sådanne flasker.
.9 Enhver flaske eller enhver flaskeventil skal være forsynet med en sprængplade, der af fabrikanten garanteres at sikre flasken mod skadeligt overtryk, og arrangementet skal tillade fri passage af gassen fra flasken, såfremt sprængpladen brister.
.10 Flaskerne skal være påstemplet tara- og bruttovægt, måned og år for seneste trykprøvning samt prøvetryk.
.11 Fyldningsfirmaerne er ansvarlige for flaskernes fyldningsgrad, og fyldningsgraden må ikke overstige 0,67 kg pr. liter flaskevolumen. Fyldningsfirmaerne skal udstede certifikat for flaskernes fyldningsgrad.
.12 Hvis der i forbindelse med kontrolvejning eller kontrolmåling af CO2-flasker konstateres vægtforringelse på 10% eller derover i forhold til den påstemplede ladningsvægt, skal den pågældende flaske genopfyldes.
.13 CO2-flaskerne skal trykprøves hvert 20. år af en anerkendt prøveanstalt, et anerkendt klassifikationsselskab eller af det pågældende skibs maskinchef. Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en afladet flaske ikke genoplades, før fornyet trykprøve er afholdt med tilfredsstillende resultat.
CO2-rør m.v.
.14 Alle rør uden for maskin- og kedelrum skal være ud- og indvendigt galvaniserede, ligesom anvendte fittings skal være korrosionsbestandige.
.15 Mellem flaskeventiler og CO2-flaskernes samlerør tillades kun fleksible højtryksslanger.
.16 Den indvendige diameter af CO2-flaskernes forbindelser til samlerør skal være mindst 10 mm.
.17 Der skal være kontraventiler mellem de enkelte flasker og samlerøret, således at en flaske, hvis nødvendigt, kan fjernes fra batteriet, uden at dette sættes ud af drift. Kontraventilen skal være fast monteret til samlerøret.
.18 CO2-rørene fra og med samlerør skal være udført af sømløse certifikatrør af stål. Der må kun anvendes flanger for tryktrin10 N/mm2. Samlerøret skal være forsynet med sikkerhedsventil, hvis afgangsrør skal føres til fri luft. Ventilen skal åbne ved 13 N/mm2 og være dimensioneret således, at den kan forhindre skadeligt overtryk i samlerøret. Udvendige diametre og vægtykkelser skal være i overensstemmelse med tabel I. Afvigelser i vægtykkelser vil kunne tillades for rør fremstillet efter andre standarder.
.19 Der skal umiddelbart efter hovedstopventilen forefindes en tilkoblingsmulighed for gennemblæsning af CO2-rør-ledningerne.
Tabel I
Samlerør inklusive rør til hovedstopventil
Diameter i mm
Vægtykkelse
Indvendig - Udvendig
i mm
21,3 - 26,9
3,2
30 - 48,3
4
51 - 60,3
4,5
63,5 - 76,1
5
82,5 - 88,9
5,6
101,6
6,3
108 - 114,3
114,3
127
8
133 - 139,7
8
152,4 - 168,3
8,8
.20 Fordelingsventilerne til lastrum skal for at undgå tilfrysning være af den hurtigtåbnende type, og de skal være således mærket, at det tydeligt angives, til hvilke rum rørene er ført.
.21 Alle anvendte fittings mellem flaskeventiler og hovedstopventil/ ventilregister skal være udført af stål. Gevindfittings må kun anvendes i installationer med indtil 2'' RG.
.22 Hovedstopventiler skal være udført af stål eller tilsvarende godkendt materiale og beregnet for 10 N/mm2 som arbejdstryk.
.23 Afvigelser i vægtykkelser vil kunne tillades for rør fremstillet efter andre standarder.
.24 Alle anvendte fittings mellem hovedstopventiler og/eller mellem ventilregister og udløbsdyser kan være udført af adusergods eller sejjern, og samlingerne skal være således udført, at der ikke forekommer frie gevind.
.25 Rør fra hovedstopventil/ventilregister til udløbsdyser skal mindst have en vægtykkelse som anført i tabel II.
.26 Rør fra CO2-flasker til ventiler skal mindst have en udvendig diameter og vægtykkelse, som anført i tabel I.
Tabel II
Fra hovedstopventil/ventilregister til udløbsdyser
Diameter i mm
Vægtykkelse i mm
Indvendig - Udvendig
21,3 - 26,9
2,6
30 - 48,3
3,2
51 - 60,3
3,6
63,5 - 76,1
3,6
82,5 - 88,9
4
101,6
4
108 - 114,3
4,5
127
4,5
133 - 139,7
5
152,4 - 168,3
5,6
.27 CO2-rør for »total flooding«-anlæg til maskinrum skal dimensioneres efter den CO2-mængde, de skal føre. Maksimum CO2-mængden, som tillades ført i rørene, må ikke overstige værdierne i tabel III.
Tabel III
Indvendig
CO2-mængde
Rørdiameter
45 kg
13 mm
100 kg
19 mm
135 kg
25 mm
275 kg
32 mm
450 kg
38 mm
1100 kg
50 mm
2000 kg
76 mm
3250 kg
89 mm
4750 kg
101 mm
6800 kg
114 mm
9500 kg
127 mm
15250 kg
152 mm
Trykprøver af rør
.28 Hele rørsystemet skal trykprøves med væsketryk. Prøvetrykket mellem flaskeventiler og blindflange og mellem flaskeventiler og ventilregister til lastrum skal være mindst 19 N/mm2 , og prøvetrykket af det øvrige rørsystem skal være mindst 2,5 N/mm2. Styreledninger skal dog trykprøves til 1,3 × arbejdstrykket.
.29 Den under .1 nævnte trykprøvning af samlerør m.v. kan evt. foretages inden installationen om bord, men i så fald skal producentens prøvningscertifikat foreligge.
.30 Efter at de under .1 og .2 nævnte trykprøvninger er afholdt, skal der om bord foretages en tæthedsprøvning af hele rørsystemet. Trykket skal være 1 N/mm2, og prøvningen kan foretages med luft.
Udløsning af CO2-anlæg
.31 Såfremt CO2-mængden overstiger 225 kg, skal der til udløsning af flaskerne forefindes servoarrangement til åbning af flaskeventiler og hovedstopventiler. Wiretræk må ikke anvendes i sådanne anlæg.
.32 Servobetjent udløsningssted for CO2 skal, hvis det er anbragt ved CO2-rummet, være afskottet fra dette. Der skal være direkte adgang fra frit dæk til betjeningsstedet.
.33 Servoarrangementet skal være således indrettet og udført, at en eventuel fejl i manøvrerækkefølgen ikke hindrer udtømning af CO2-mængden.
.34 Hovedstopventiler skal lokalt kunne åbnes og lukkes manuelt ved fuldt CO2-tryk i samlerøret. Ventilen skal være forsynet med indikering for åben og lukket stilling, og den skal være placeret således, at den er let tilgængelig.
.35 Hvor luft og/eller hydraulisk servoarrangement anvendes, skal der i rørledningen mellem startflasker og servocylindre være anbragt en mellemventil, som kan betjenes fra det sted, anlægget udløses.
.36 Anvendes CO2 til drift af servoinstallation, må installationen ikke kunne afluftes til et lukket rum, f.eks. CO2-rummet, medmindre CO2-mængden giver en koncentration på under 3% i det pågældende rum.
.37 Manøvremidler og alle til et servoudstyr hørende komponenter herunder evt. energikilder og ledninger skal i brandteknisk henseende være uafhængige af det eller de rum, som anlægget beskytter.
.38 Anlægget skal være forsynet med et pneumatisk aktiveret og drevet arrangement (tidsforsinkelse) som sikre, at CO2 først udløses til et rum efter at CO2-alarmen har været aktiveret mellem 30 og 60 sekunder. Aktiveringen skal være uafhængig af den aktivering, som er krævet i 2.11. Arrangementet skal være forsynet med omløb (by pass).
Alarmudstyr m.v. for »total flooding«-anlæg
.39 I et CO2-beskyttet rum skal der forefindes akustisk alarmgiver, som automatisk skal træde i funktion, inden første udløsergreb foretages. Alarmgiverne skal ved maksimalt støjniveau i rummet kunne registreres overalt i det CO2-beskyttede rum, og de må ikke kunne forveksles med andre alarmgivere. Alarmgiverne skal være mærket »CO2-ALARM«.
.40 Der skal være truffet forsvarlige foranstaltninger til sikring mod uagtsom kompromittering af alarmsystemet. Disse foranstaltninger omfatter bl.a. mærkning og blokering i åben stilling af visse ventiler for drivluft til alarmgivere og speciel mærkning af elektriske afbrydere og sikringer. Alarmudstyret må ikke kunne sættes ud af drift på grund af brand i det CO2-beskyttede rum, ligesom elektrisk alarmudstyr skal strømforsynes fra nødenergikilden. Alarmsignalapparater, der drives af den udstrømmende CO2, kan ikke godkendes som forskriftsmæssigt alarmsignalapparat i arbejdsrum.
.41 Hovedsamlerøret skal være forsynet med manometer og pressostat. Pressostaten skal være tilsluttet maskin-alarmanlægget eller anden hensigtsmæssig alarmgiver.
Prøvning af anlægget
.42 Prøvning af det færdigmonterede anlæg skal udføres til Søfartsstyrelsens tilfredshed. Prøvning omfatter bl.a.
.1 Tæthedsprøvning og trykprøvning, såfremt sidstnævnte ikke er afholdt tidligere.
.2 Kontrol af fri gennemstrømning i alle rør og dyser ved gennemblæsning.
.3 Alarmudstyrets funktion.
.4 Betjeningsudstyrets funktion - herunder udløsning af anlægget frem til hovedstopventil og derefter frem til den under 2.13.1 omhandlede blindflange (»total flooding« prøve).
Særlige bestemmelser
.43 Anlægget skal kunne sikres mod utilsigtet udløsning under værftsophold o.lign. ved isætning af blindflanger (skydeflanger) efter hovedstopventiler.
.44 CO2-anlæg, som installeres med det formål at slukke brande i maskineriet, f.eks. skylleluftbrande i dieselmotorer, kan tillades installeret på et hensigtsmæssigt sted i maskinrummet, såfremt CO2-koncentrationen ikke overstiger 3% i det pågældende rum.
Lavtryks-CO2-anlæg
.45 Med undtagelse af afsnittet om CO2-flasker finder bestemmelserne for højtryks-CO2-anlæg tilsvarende anvendelse, idet dog rør- og dyseberegninger skal fremsendes til Søfartsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde.
.46 Tanke til opbevaring af CO2 skal med hensyn til konstruktion, materiale, materialedimensioner og prøvningstryk opfylde regler svarende til de af et anerkendt klassifikationsselskab eller af anerkendt myndighed anvendte. Tankene skal være mærket, så de kan identificeres, og være påmærket prøvetryk og -dato samt arbejdstryk, rum-indhold og kontrollantmærke.
.47 Nye CO2-tanke skal trykprøves inden de anbringes om bord, derefter skal tankene med tilbehør besigtiges udvendigt hvert 5. år. Trykprøven samt udvendige besigtigelser skal udføres af enten Søfartsstyrelsen, et anerkendt klassifikationsselskab eller det pågældende skibs maskinchef. Ved de udvendige besigtigelser hvert 5. år skal tank-isolationen kun fjernes på de steder, hvor det i det pågældende tilfælde skønnes nødvendigt. Rør og ventiler i overgange mellem isolerede og uisolerede områder (kuldebroer) samt tank-understøtninger, rørstudse og ventiler skal omfattes af den udvendige besigtigelse hvert 5. år. Endvidere skal skibets maskinchef mindst en gang hvert år foretage en grundig udvendig besigtigelse af forannævnte tankunderstøtninger, rørstudse og ventiler. Resultatet af en sådan besigtigelse skal indføres i skibets tilsynsbog med angivelse af tid og sted.
.48 Direkte på hver tank skal der være anbragt mindst 2 sikkerhedsventiler. Trevejsventil tillades monteret mellem sikkerhedsventiler og tank, når ventilen er indrettet, så kun 1 sikkerhedsventil ad gangen kan afspærres, og når der uanset ventilens stilling altid er fri gennemstrømning.
.49 Sikkerhedsventilernes åbningstryk må ikke overstige tankens tilladte arbejdstryk, og hver ventils gennemstrømningsareal skal være tilstrækkeligt til, at tankene ikke udsættes for overtryk, selv om begge under pkt. 2.14.11 nævnte køleaggregater svigter.
.50 Afgangsrør fra sikkerhedsventiler skal være ført til frit dæk, og rørets udmunding skal være placeret således, at CO2 ikke kan strømme til skibets indre. Rørets gennemstrømningsareal skal være mindst 2 × ventilernes samlede gennemstrømningsareal.
.51 Der skal på hver tank være monteret mindst 1 trykmåler, som skal kunne afspærres fra tanken.
.52 På hver tank skal der være monteret et udvendigt rør for måling af CO2-væskeniveauet, og hver tank skal have automatisk virkende niveaukontrol, der alarmerer ved min. 95% CO2 -indhold.
.53 Midler til kontrol af CO2-mængden skal være konstrueret således, at beskadigelse ikke medfører lækage.
.54 Alle fra tanken udgående rør med undtagelse af montagestuds for sikkerhedsventil skal kunne afspærres ved et direkte på tanken anbragt afspærringsmiddel.
.55 CO2-lavtrykstanke skal have mindst 2 af hinanden fuldstændig uafhængige køleaggregater med lige stor kapacitet og med alarm for driftssvigt.
.56 Automatisk virkende alarm for CO2-lækage i tankrummet skal forefindes. Alarmen skal være tilsluttet maskin-alarmsystemet, og den skal træde i funktion, før koncentrationen har nået 3%.
.57 Hovedstopventilen på tanken skal kunne låses i lukket stilling.
9.6 Transportable ildslukkere i apteringsrum (opholdsrum), tjenesterum og arbejdsrum.
9.6.1 Der skal forefindes reserveladninger i overensstemmelse med krav, der fastsættes af Søfartsstyrelsen.
.1 For ildslukkere af typer, der kan genoplades om bord, skal der forefindes mindst en reserveladning for hver foreskreven ildslukker.
.2 For ildslukkere af typer, der ikke kan genoplades om bord, skal der forefindes mindst en komplet i reserve for hver foreskrevne 4 ildslukkere eller del deraf.
9.6.2 Ildslukkere, som indeholder et slukkemiddel, der efter tilsynsmyndighedens mening enten spontant eller under de forventede anvendelsesforhold afgiver giftige luftarter i sådanne mængder, at de frembyder en fare for de ombordværende personer, må ikke anvendes.
9.6.3 Et transportabelt skumaggregat til anvendelse i forbindelse med brandledningen skal bestå af en skumejektor og et luftskumstrålerør, som kan tilsluttes hovedbrandledningen ved hjælp af en brandslange, samt en transportabel tank. Strålespidsen skal kunne producere effektivt skum, som egner sig til slukning af en oliebrand med en hastighed af mindst 1,5 m3 i minuttet.
9.6.4 Ildslukkere skal underkastes periodisk eftersyn og sådanne prøver, som Søfartsstyrelsen måtte foreskrive.
9.6.5 En af de transportable ildslukkere til brug i bestemte rum, skal anbringes i nærheden af indgangen til de pågældende rum.
9.6.7 Aptering, tjenesterum og kontrolrum skal være forsynet med transportable ildslukkere af passende type og i tilstrækkeligt antal til Søfartsstyrelsens tilfredshed.
9.6.8 Forskrifter vedrørende periodiske ef-tersyn m.v. af ildslukkere.
Periodiske eftersyn m.v. af ildslukkere
9.6.9 Generelt
.1 Ildslukkere og reserveladninger skal til stadighed være i orden og under rutinemæssig kontrol.
.2 Et passende antal af skibets transportable ildslukkere fra såvel aptering som maskinrum skal systematisk funktionsprøves i forbindelse med afholdelse af brandøvelser.
.3 De under .2 og .3 foreskrevne eftersyn må foretages om bord under ansvar af det pågældende skibs fører, maskinchef eller overstyrmand på vilkår, at fabrikantens serviceinstruktion for hver enkelt slukkertype, der forefindes om bord, følges. De under 8.4 nævnte trykprøvninger må foretages om bord af det pågældende skibs maskinchef på vilkår, at vedkommende har erhvervet bevis som skibsmaskinchef. Såfremt nævnte eftersyn og trykprøvninger ikke foretages om bord, skal de her i landet udføres af godkendte firmaer, personer eller prøvningsinstitutioner. I udlandet kan eftersyn og prøver foretages af stedlige anerkendte firmaer.
9.6.10 4-månedlige eftersyn af visse skumslukkere
.1 Proteinskumslukkere med opblandet skumladning, som er anbragt i maskinrum eller i rum, hvor normaltemperaturen i rummet overstiger 25°C, skal ladningen udskiftes hver 4. måned med en ny af leverandøren datomærket reserveladning, der ikke må være ældre end 1 år. Reserveladninger skal opbevares ved en temperatur under 15°C.
9.6.11 Årlige eftersyn, alle typer slukkere
.1 CO2-slukkere.
Slukkeren skal kontrolvejes i komplet monteret stand. Såfremt der konstateres en reduktion på mere en 10% af den på beholderen påstemplede ladningsvægt, skal slukkeren genoplades.
.2 Nitrogen- eller CO2-trykladede pulverslukkere
Det skal kontrolleres, at manometret er funktionsdygtigt.
Endvidere skal det kontrolleres, at manometret ved normal temperatur viser korrekt drivtryk. Såfremt drivtrykket er under det på manometret anførte normalområde, skal slukkeren genoplades. I forbindelse med de under .4 foreskrevne trykprøvninger skal pulverladningen udskiftes.
.3 Patrondrevne pulver-, vand- og skumslukkere
.3.1 Drivpatron m.v. skal afmonteres, og ladningen skal udskiftes med en ny. Pulverladninger skal dog ikke udskiftes, såfremt det effektivt kan konstateres, at pulveret er »letflydende« og absolut tørt.
.3.2 Drivpatronen skal rengøres og kontrolvejes. Såfremt der ikke konstateres formindskelse på mere end 10% af den på patronen påstemplede ladningsvægt, må patronen genanvendes. I forbindelse med de under 8.4 foreskrevne periodiske trykprøvninger, skal drivgaspatronen udskiftes med en ny.
.4 Fælles for de under .3.1, .3.2 og .3.3 omhandlede slukkere
.4.1 Beholderen skal inspiceres for udvendige deformiteter og begyndende udvendige rustangreb. Beholderen til de under .3 omhandlede slukkere skal tillige inspiceres indvendig. Konstateres begyndende rustangreb, skal disse fjernes, og genopmaling skal foretages. I tilfælde, hvor der er konstateret væsentlige ydre deformite-ter, og/eller kraftige udvendige rust-angreb, skal beholderen enten kasseres eller trykprøves og besigtiges indvendig i henhold til 8.4 med tilfredsstillende resultat.
.4.2 Ventil og slange m.v. skal være ubeskadiget. Evt. beskadigede dele skal udskiftes. Det skal nøje kontrolleres, at der er fri gennemstrømning. I forbindelse med eventuel udskiftning af beskadigede dele skal
.1 Pakninger være af olie, vejr- og ældningsbestandigt gummi af god kvalitet eller af andet materiale med tilsvarende egenskaber,
.2 slanger være af hensigtsmæssig længde, og de skal bestå af olie-, vejr- og ældningsbestandigt gum-mi af god kvalitet eller af andet materiale med tilsvarende egenskaber,
.3 slanger med tilhørende armatur for CO2-slukkere skal kunne tåle et prøvningstryk på 25 N/mm2 og for øvrige slukkertyper det dobbelte af drifttrykket.
.4.3 Det skal kontrolleres, at slukkerens betjeningsinstruktion er ubeskadiget og let læselig. I modsat fald skal instruktionen udskiftes.
.4.4 Eftersynet skal afsluttes med, at slukkerens betjeningsgreb plomberes, og at slukkeren på holdbar måde forsynes med kontroletiket, hvoraf skal fremgå
.1 Måned og årstal for seneste årlige eftersyn,
.2 navn og adresse på den person eller det firma, jf. .9.6.9.3, som har foretaget eftersynet.
9.6.12 Periodiske trykprøvninger m.v.
.1 CO2-slukkere
.1.1 Beholdere for CO2-slukkere skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 10. år. Prøvningstrykket skal være 20N/
mm2 eller 25N/mm2, afhængigt af
det på beholderen indstemplede prøvningstryk.
.1.2 Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en afladet CO2-slukker ikke genoplades, forinden ny trykprøvning er afholdt med tilfredsstillende resultat.
.2 Nitrogen- eller CO2-trykladede slukkere
.2.1 Beholdere for trykladede slukkere skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 10. år. Prøvningstrykket skal være 1,5 x fyldningstrykket, dog ikke under 1 N/mm2 , jf. i øvrigt det i beholderen indstemplede prøvningstryk.
.2.2 Såfremt der er hengået mere end 5 år siden seneste trykprøvning, må en trykladet slukker ikke genoplades, forinden ny trykprøvning er afholdt med tilfredsstillende resultat.
.3 Patrondrevne pulver-, vand- og skumslukkere
.3.1 Beholdere for slukkere med drivgaspatron skal rengøres og besigtiges indvendig samt trykprøves hvert 5. år. Prøvningstrykket skal være 1,5 x driftstrykket, dog ikke under 1 N/mm2 , jf. i øvrigt det i beholderen indstemplede prøvningstryk.
.4 Fælles for de under .1, .2 og .3 omhandlede slukkere
.4.1 Alle trykprøvninger skal foretages med væsketryk, og det skal omhyggeligt kontrolleres, at beholderen er helt væskefyldt. Prøvetrykket skal holdes konstant i mindst 15 sekunder, og beholderne må ikke vise tegn på utæthed eller blivende forandring. Efter trykprøvningen skal beholderen udtørres omhyggeligt.
.4.2 Måned og årstal for trykprøvningen skal på holdbar måde påmærkes beholderen.
9.9 Brandudrustning
9.9.1 Der skal forefindes mindst 6 sæt brandudrustninger, som opfylder bestemmelserne i regel II-2/17.1 og 17.2 og to sæt personligt udstyr2), iii 2), hvor hvert sæt skal omfatte de genstande, der er foreskrevet i regel II-2/17.1.1.1, 17.1.1.2 og 17.1.1.3 i SOLAS 74.
.3 Mængden af reserveluft til indåndingsapparater i lastskibe skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i enten .3.1 eller .3.2
.3.1 Der skal for hvert indåndingsapparat forefindes fyldte reservebeholdere, som tilsammen indeholder mindst 3600 liter luft målt ved atmosfærens tryk, eller
.3.2 der skal for hvert indåndingsapparat forefindes fyldte reservebeholdere, som tilsammen indeholder mindst 1200 liter luft målt ved atmosfærens tryk, og endvidere skal der til genopfyldning af samtlige reservebeholdere om bord forefindes en godkendt højtrykskompressor, der skal være forsynet med selvstændig drivkraft eller kunne drives af skibets nød-energikilde.
.4 Mængden og arrangementet af reserveluft til indåndingsapparater i passagerskibe skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. .4.1-.4.3.
.4.1 Der skal forefindes mindst 3600 liter reserveluft fordelt på tre luftflasker for hver krævet brandudrustning samt en godkendt luftkompressor til flaskefyldning med en kapacitet på 3600 liter pr. time pr. brandudrustning, dog behøver kapaciteten ikke overstige 25.000 liter luft pr. time.
.4.2 Luftkompressoren skal strømforsynes fra nødenergikilden eller være selvstændig dieseldrevet og konstrueret eller udstyret således, at luftflaskerne umiddelbart kan benyttes efter påfyldningen.
.4.3 Luftkompressoren skal placeres hensigtsmæssigt på skibets øverste dæk.
.5 Der må anvendes flasker med et arbejdstryk på op til 30 N/mm2.
.6 For nye og eksisterende skibe skal indåndings- og røgdykkerapparater efterses i henhold til fabrikantens anvisninger. Eftersynet kan foretages af enten skibets fører, overstyrmand, maskinchef, eller fabrikanten og dennes repræsentanter.
9.11 Bestemmelser vedrørende helikopteranlæg
9.11.1 [Efter MODU-kodens tekst tilføjes:] Som alternativ til »A-0« kravet kan et luftmellemrum på mindst 1 meter mellem toppen af dækshuset og undersiden af helikopterdækket accepteres. Toppen af dækshuse, der ligger lige under helikopterdæk, må ikke have nogen åbninger. Dækket skal være forsynet med midler til at undgå væskeansamlinger på helikopterdækket og til at forhindre, at sådanne væsker spredes til eller falder ned på andre dele af enheden.
9.11.15 Regler for tankning af luftfartøjer er angivet i Bestemmelser for Civil Luftfart, BL 3-6 Tankning af luftfartøjer m.m.
Kapitel 10
Redningsmidler og arrangementer
Kapitel 10
Redningsmidler og arrangementer
10.3 Mønstrings- og indskibningsarran-gementer for redningsbåde og redningsflåder
10.3.7 ...
.1 Der skal forefindes reposer (hvileplatforme) for at sikre forsvarlig indskibning, eller hvor konstruktionsmæssigt særlige omstændigheder umuliggør anbringelse af reposer, andre egnede foranstaltninger til at sikre forsvarlig indskibning.
.2 Reposer skal være forsynede med effektiv belysning. Vandoverfladen i deres nærhed skal ligeledes være effektivt belyst. Energiforsyningen til sådan belysning skal kunne leveres fra den elektriske nødenergikilde.
10.3.8 Hvis der ikke kan installeres faste lejdere, skal der forefindes et alternativt evakueringsmiddel med tilstrækkelig kapacitet til, at alle personer om bord sikkert kan komme ned til vandoverfladen på højst 10 minutter fra det tidspunkt, der gives signal til at begynde.
10.4 Udsætningssteder for redningsbåde og redningsflåder
Udsætningssteder skal placeres på sådanne steder, hvorfra det er sikkert at foretage udsætning, idet man især skal være opmærksom på, at der er tilstrækkelig afstand til en fritlagt skrue og stærkt overhængende dele af skroget samt den underliggende konstruktion. Så vidt muligt skal udsætningssteder placeres på en sådan måde, at redningsbåde og redningsflåder kan udsættes ned langs en lige side på boreenheden, bortset fra
.1 redningsbåde eller redningsflåder, der er beregnet til udsætning ved frit fald; og
.2 redningsbåde eller redningsflåder, der er anbragt på udbygninger, der sikrer, at de går fri af lavereliggende dele af boreenheden.
10.5 Anbringelse af redningsbåde og redningsflåder
10.5.1 ...
.2 så nær vandoverfladen, som det er sikkert og praktisk muligt. En redningsbåd eller nedfirbar redningdflåde skal være anbragt i en sådan position, at redningsbåden eller -flåden i indskibningspositionen er mindst 2 m over vandlinien, når boreenheden befinder sig i havareret tilstand, som beskrevet i kapitel 3, eller er krænget over til den vinkel, hvor kanten af boreenhedens vejrdæk befinder sig i vandoverfladen, alt efter hvad der er mindst.
10.6 Udsætnings- og ombordtagningsarrangementer for redningsbåde og redningsflåder
10.6.1 ...
.1 Udsætningsarrangementer skal gives specielle overvejelser for at siker, at redningsbåden eller -flåden passerer fri af underliggende strukturer mv. i en nødsituation.
.2 Hver redningsbåds ombordtagningsarrangement skal være forsynet med en anordning, der sikrer, at båden kan hives op på enheden med mindst 6 personer.
10.6.13 Uanset de i regel III/48.2.6 omtalte krav, behøver nedfiringshastigheden ikke være større end 1 meter per sekund. Den maksimale affiringshastighed må ikke overstige 1,5 m/sek for mand-overbord-både, 1,3 m/sek. for redningsbåde og 1,0 m/sek for redningsflåder.
10.9 Indskibnings-, udsætnings- og ombordtagningsarrangementer for mand-overbord-både
10.9.2 Udsætningsarrangementerne skal op-fylde bestemmelserne i stk. 10.6. Dog skal mand-over-bord båden kunne sættes ud, om nødvendigt ved anvendelse af fangeliner, når boreenheden bevæger sig i smult vande med en fart på op til 5 knob.
10.10 Redningsveste
10.10.1 ..... Antallet af ekstra redningsveste til personer på arbejde skal mindst udgøre 50% af antallet af ombordværende personer.
10.11 Redningsdragter
10.11.1 Mindst 3 beskyttelsesdragter velegnede til brug for mand-over-bord bådens besætning skal være placeret i nærheden af denne.
10.12 Redningskranse
10.12.3 For selvhævende boreenheder skal der tages hensyn til maksimum højde over vandet og for andre boreenheder letteste kondition. Redningslinen skal stuves således, at den let og uhindret kan løbe ud.
10.16 Alarmsignaler
10.16.3 Hovedalarmsystem og højttalersystem (Public Address system) skal opfylde bestemmelserne i SOLAS , kapitel III, regel 6.4 og 6.5 samt bestemmelserne herfor i IMO s Code of alarm and indicators.
10.16.3.2 Internt kommunikationssystem
.1 Boreenheden skal udstyres med et internt 2-vejs kommunikationsanlæg, der tilsluttet monstringssteder, evakueringssteder, kontrolrum, kommandobro, radiorum, messerum, fritidsrum, kontorer, maskinrum, kranførerhus(e) m.v., samt permanente arbejdsområder. For så vidt angår mønstingssteder og evakueringssteder kan det interne 2-vejs kommunikationsanlæg erstattes af bærbart radioudstyr.
.2 Det skal være muligt via højtalere at give meddelelser efter vælgerprincip eller kollektivt til kontrolrum, permanente arbejdsområder og overalt i apteringen.
.3 Hvor der er installeret et integreret kommunikations- og alarmanlæg, skal der forefindes 2 uafhængige forstærkerkredse med en automatisk tilslutningskontakt i tilfælde af svigt i en af kredsene. Der skal være indikering for hvilken kreds anlægget p.t. er tilsluttet, samt om den anden kreds er intakt. Energiforsyningen skal være som foreskrevet i 8.7. Hver forstærker skal have tilstrækkelig kapacitet til at drive hele højttaleranlægget. Højttalerkredsene skal være således indrettede, at der gives tilfredsstillende alarmering på samtlige steder fra mindst 2 uafhændige kredse. Hver kreds skal være beskyttet mod jordsvigt og kortslutning. Alarmfunktionen skal have prioritet over for kommunikationsfunktionen.
10.18 Beredskab, vedligeholdelse og eftersyn
Ugentlige eftersyn
10.18.6 ...
.2 alle motorer i redningsbåde og mand-overbord-både skal køres frem og bak i et samlet tidsrum af mindst 3 minutter, såfremt omgivelsestemperaturen ligger over den minimumstemperatur, der er nødvendig for at kunne starte motoren.
Kapitel 12
Hejsemidler
Kapitel 12
Hejsemidler
12.1 Kraner
12.1.1 Enhver kran, herunder dens understøttende dele, som anvendes til overførsel af materiale, udrustning eller personer mellem boreenhed og hjælpefartøjer, skal konstrueres og udføres til administrationens tilfredshed og være egnet til de påtænkte opgaver samt være i overensstemmelse med de krav3), iv ), der stilles af et anerkendt klassifikationsselskab, eller med nationale eller internationale normer eller forskrifter.
12.2 Personelevatorer
12.2.1 Personelevatorer skal være af en konstruktion, der er acceptabel for tilsynsmyndigheden4). v ), og tilstrækkelig egnede til den påtænkte anvendelse.
Kapitel 14
Operationelle krav
Kapitel 14
Operationelle krav
Supplerende forskrifter
14.3 Forebyggelse af forurening
Flytbare borenheder skal opfylde bestemmelerene om forebyggelse af forurening i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, kapitlerne XX-XXIV.
14.6 Dykkeranlæg
14.6.2 Dykkeranlæg skal konstrueres, udføres, vedligeholdes og attesteres i overensstemmelse med nationale eller internationale normer eller regler, som accepteres af tilsynsmyndigheden, såsom, »Code of Safety for Diving Systems« (resolution A.831(19)). Endvidere skal dykkerloven og de i medfør af loven udstedte admimistrative forskrifter efterleves.
Søfartsstyrelsen, den 18. maj 2000
Christian Breinholt
/Peter Lauridsen
Teknisk forskrift om flytbare boreenheders bygning og udstyr m.v.
(MODU-koderne med supplerende bestemmelser1)
I medfør af § 1, stk. 2, §§ 3-5, § 17, stk. 5, og § 32, stk. 4, i lov nr. 900 af 16. december 1998 om sikkerhed til søs, og i medfør af § 1, stk. 2, §§ 3-8, § 11, stk. 2, § 12, stk. 2, og § 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v., med senere ændringer, og efter samråd med miljø- og energiministeren, Færøernes Landsstyre og Grønlands hjemmestyre, og efter bemyndigelse fra erhvervsministeren, fastsættes
Område
1) Forskriften har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europaparlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret senest ved direktiv 98/48/EF.