Legislator Case Law & Legislation
B20001116905 DK

Bestemmelser om praktisk uddannelse til flyveledercertifikat m.m. (BL 6-95, 3. udg.)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Bekendtgørelse 2000 11169 Historic

Bestemmelser om praktisk uddannelse til flyveledercertifikat m.m. (BL 6-95, 3. udg.)

I medfør af I medfør af § 73 og § 149, stk. 10, i lov om luftfart, jf. lovbekendtgørelse nr. 373 af 4. juni 1997, fastsætter Statens Luftfartsvæsen herved efter bemyndigelse fra Trafikministeriet, jf. bekendtgørelse nr. 810 af 19. november 1998 om delegation af beføjelser til Statens Luftfartsvæsen og om kundgørelse af de af luftfartsvæsenet udfærdigede forskrifter, følgende

1.

Referencedokumenter

1.1 BL 6-70, Bestemmelser om flyveledercertifikat, seneste udgave.

1.2 BL 6-94, Bestemmelser om teoretisk uddannelse til flyveledercertifikat m.m., seneste udgave.

2.

Anvendelsesområde

Denne BL fastsætter bestemmelser for

a.

tilladelse til lufttrafiktjenesteenheder til praktisk uddannelse i flyvekontrol-, flyveinformations- og alarmeringstjeneste,

b.

godkendelse af chefinstruktører ved sådanne lufttrafiktjenesteenheder,

c.

lufttrafiktjenesteenhedens og chefinstruktørens ansvar,

d.

praktisk uddannelse for udstedelse af flyveledercertifikat, jf. BL 6-70, for

1.

tårnkontroltjeneste,

2.

tårnkontroltjeneste med anvendelse af radar,

3.

indflyvningskontroltjeneste,

4.

indflyvningskontroltjeneste med anvendelse af radar,

5.

indflyvningskontroltjeneste med præcisionsradarindflyvning (PAR-indflyvning),

6.

områdekontroltjeneste og

7.

områdekontroltjeneste med anvendelse af radar.

3.

Tilladelse til lufttrafiktjenesteenheder

3.1 En lufttrafiktjenesteenhed, der er omfattet af denne BL, skal have tilladelse af Statens Luftfartsvæsen til praktisk uddannelse i den pågældende kategori af flyvekontroltjeneste.

3.2 Ansøgning om tilladelse til praktisk uddannelse skal være vedlagt oplysninger om følgende

a.

Lufttrafiktjenesteenhedens navn og adresse, samt hvem der er økonomisk ansvarlig for enheden. Er denne et aktieselskab eller anpartsselskab, skal udskrift fra Erhvervs- og Selskabsregistret vedlægges. Drives enheden i anden selskabsform eller i form af et sameje, skal dokumentation herfor vedlægges.

b.

Chefinstruktørens navn.

c.

Undervisningsudstyr.

d.

Uddannelsesprogrammer, som beskriver, hvorledes de uddannelser, som enheden søger tilladelse til at udføre, agtes gennemført.

3.2.1 Uddannelsesprogrammer skal godkendes af Statens Luftfartsvæsen.

3.3 Tilladelsen gives for én eller flere af de praktiske uddannelser, der er krævet af Statens Luftfartsvæsen for at opnå flyveledercertifikat.

3.4 En tilladelse udstedes gældende for 1 år og kan derefter fornys for 3 år ad gangen.

3.5 En tilladelse til praktisk uddannelse i flyvekontrol-, flyveinformations- og alarmeringstjeneste bortfalder, hvis lufttrafiktjenesteenheden ikke længere har ansat en chefinstruktør, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, jf. afsnit 4.

4.

Godkendelse af chefinstruktør

4.1 Den praktiske uddannelse ved en lufttrafiktjenesteenhed skal ledes af en chefinstruktør, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen.

4.2 En godkendelse som chefinstruktør til praktisk uddannelse er betinget af,

a.

at ansøgeren er indehaver af et gyldigt flyveledercertifikat, der giver ret til at udøve tjeneste ved den pågældende enhed,

b.

at ansøgeren i mindst 3 år har beskæftiget sig med udøvelse af den pågældende kategori af flyvekontroltjeneste i Statens Luftfartsvæsen eller i en anden offentlig myndighed eller i et privat foretagende, der har tilladelse til at drive lufttrafiktjeneste,

c.

at ansøgeren er heltidsansat i et foretagende, der har tilladelse til at drive lufttrafiktjeneste, og

d.

at ansøgeren af Statens Luftfartsvæsen anses for egnet til at varetage hvervet.

4.3 En godkendelse som chefinstruktør vil blive tilbagekaldt,

a.

hvis lufttrafiktjenesteenheden eller chefinstruktøren anmoder herom,

b.

hvis chefinstruktøren ikke længere opfylder kravene i pkt. 4.2,

c.

hvis chefinstruktøren groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne BL, eller

d.

hvis retten til at udøve virksomheden som chefinstruktør frakendes i medfør af straffelovens § 79.

4.4 En godkendelse som chefinstruktør bortfalder, hvis Statens Luftfartsvæsen tilbagekalder vedkommende lufttrafiktjenesteenheds tilladelse som uddannelsessted, jf. pkt. 3.1.

5.

Ansvar

5.1 Lufttrafiktjenesteenheden skal sikre,

a.

at enheden råder over lokaler, der er anvendelige til briefing, debriefing og administration af den praktiske uddannelse,

b.

at enheden råder over udstyr, der er anvendeligt for den pågældende form for uddannelse,

c.

at de regler, der eventuelt er fastsat af andre myndigheder i forbindelse med undervisningen, er opfyldt,

d.

at der for hver elev foreligger dokumentation for den uddannelse, eleven har gennemgået ved lufttrafiktjenesteenheden, samt for de resultater, der er opnået herunder,

e.

at dokumentationen opbevares af lufttrafiktjenesteenheden i mindst 2 år efter uddannelsens afslutning, og

f.

at Statens Luftfartsvæsen omgående underrettes, hvis forudsætningerne for lufttrafiktjenesteenhedens tilladelse ikke længere er til stede, eller hvis der sker væsentlige ændringer i lufttrafiktjenesteenhedens ejerforhold.

5.2

Chefinstruktøren skal sikre,

a.

at undervisningen foretages af instruktører, der er egnet og behørigt certificerede til kategorien af flyvekontroltjeneste ved den pågældende lufttrafiktjenesteenhed,

b.

at uddannelsesprogrammer udarbejdes, ajourføres og indsendes til Statens Luftfartsvæsen,

c.

at instruktørerne til enhver tid er orienteret om uddannelsesplaner og -programmer, elevens standpunkt og videre uddannelsesforløb, samt at der foregår en standardisering af instruktørernes virksomhed,

d.

at undervisningen tilrettelægges således, at eleven får maksimalt udbytte af denne,

e.

at undervisningens indhold og omfang i øvrigt er i overensstemmelse med de godkendte uddannelsesplaner og de bestemmelser, der er fastsat af Statens Luftfartsvæsen for den pågældende uddannelse, og

f.

at der udstedes bevis for, at eleven har gennemgået den praktiske uddannelse med tilfredsstillende resultat ved den pågældende lufttrafiktjenesteenhed.

6.

Praktisk uddannelse

6.1 For at kunne deltage i den praktiske uddannelse til flyveledercertifikat skal den tilsvarende teoretiske prøve være bestået og have bevaret sin gyldighed, jf. BL 6-94.

6.2 Uddannelsen skal omfatte de emner, der er nævnt i afsnit 7, og skal gennemføres som en teoretisk undervisning samt som praktisk indøvning på flyvelederposition.

6.3 Forud for hver lektion skal instruktøren give eleven en briefing om lektionens teoretiske og praktiske aspekter.

6.4 Efter hver lektion skal instruktøren give eleven en debriefing.

6.5 Efter hver lektion, som eleven har gennemført, føres en daglig log, som skal indeholde oplysning om position og tidsrum, samt bemærkninger om indøvningens forløb.

6.6 Daglig log underskrives af eleven og den pågældende instruktør.

7.

Uddannelsesprogram

7.1 De praktiske uddannelser skal ske efter godkendte uddannelsesprogrammer, jf. pkt. 3.2.1.

7.2 De praktiske uddannelser skal mindst omfatte følgende fag og emner

7.2.1

Grunduddannelse

a.

Dokumenter

1.

Tjenesteforskrifter.

2.

ATS-bestemmelser.

3.

Særlige bestemmelser, aftaler, kutymer.

4.

Alarmeringsplaner.

5.

Checklister.

6

Driftshåndbøger.

b.

Geografi

1.

Lokalgeografi.

2.

Områdegeografi.

c.

Udstyr

1.

Betjening af udstyr.

2.

Operationelle begrænsninger.

3.

Nødudstyr.

4.

Fejlmelding af udstyr.

7.2.1.1 Tårnkontroltjeneste

7.2.1.1.1 Tårnkontroltjeneste for flyvepladstrafik uden anvendelse af radar

Den praktiske indøvning skal have en varighed af mindst 20 vagter og skal omfatte følgende emner

1.

Flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafik.

2.

Luftfartøjer, der gennemflyver ansvarsområdet.

3.

Flyveinformations- og alarmeringstjeneste.

7.2.1.1.2 Tårnkontroltjeneste for flyvepladstrafik med anvendelse af radar

Den praktiske indøvning skal have en varighed af mindst 60 vagter og skal omfatte følgende emner

1.

Flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafik.

2.

Luftfartøjer, der gennemflyver ansvarsområdet.

3.

Flyveinformations- og alarmeringstjeneste.

7.2.1.1.3 Tårnkontroltjeneste for flyvepladstrafik på manøvreområdet uden anvendelse af radar

Den praktiske indøvning skal have en varighed af mindst 20 vagter og skal omfatte følgende emner

1.

Flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafik på manøvreområdet.

2.

Flyveinformations- og alarmeringstjeneste.

7.2.1.1.4 Tårnkontroltjeneste for flyvepladstrafik på manøvreområdet med anvendelse af radar

Den praktiske indøvning skal have en varighed af mindst 60 vagter og skal omfatte følgende emner

1.

Flyvekontroltjeneste for flyvepladstrafik på manøvreområdet.

2.

Flyveinformations- og alarmeringstjeneste.

7.2.1.2 Indflyvningskontroltjeneste

7.2.1.2.1 Indflyvningskontroltjeneste uden anvendelse af radar

Den praktiske indøvning skal have en varighed af mindst 60 vagter og skal omfatte følgende emner

1.

Flyvekontroltjeneste for ankommende og afgående kontrollerede flyvninger.

2.

Luftfartøjer, der gennemflyver ansvarsområdet.

3.

Flyveinformations- og alarmeringstjeneste.

7.2.1.2.2 Indflyvningskontroltjeneste med anvendelse af radar

Den praktiske indøvning skal have en varighed af mindst 60 vagter og skal omfatte følgende emner

1.

Flyvekontroltjeneste for ankommende og afgående kontrollerede flyvninger.

2.

Luftfartøjer, der gennemflyver ansvarsområdet.

3.

Flyveinformations- og alarmeringstjeneste.

7.2.1.2.3 Indflyvningskontroltjeneste med præcisionsradarindflyvning (PAR-indflyvning)

Den praktiske indøvning skal omfatte mindst 200 præcisionsindflyvninger, hvoraf højst 100 indflyvninger må foretages i simulator godkendt af Statens Luftfartsvæsen.

7.2.1.3 Områdekontroltjeneste

7.2.1.3.1 Områdekontroltjeneste uden anvendelse af radar

Den praktiske indøvning skal have en varighed af mindst 60 vagter og skal omfatte følgende emner

1.

Flyvekontroltjeneste for kontrollerede flyvninger inden for kontrolområder.

2.

Flyveinformations- og alarmeringstjeneste.

7.2.1.3.2 Områdekontroltjeneste med anvendelse af radar

Den praktiske indøvning skal have en varighed af mindst 60 vagter og skal omfatte følgende emner

1.

Flyvekontroltjeneste for kontrollerede flyvninger inden for kontrolområder.

2.

Flyveinformations- og alarmeringstjeneste.

7.2.1.3.3 Flyveinformations- og alarmeringstjeneste uden anvendelse af radar

Den praktiske indøvning skal have en varighed af mindst 60 vagter og skal omfatte følgende emner

1.

Navigationsassistance.

2.

Undvigerådgivning.

3.

Flyveinformations- og alarmeringstjeneste.

7.2.1.3.4 Flyveinformations- og alarmeringstjeneste med anvendelse af radar

Den praktiske indøvning skal have en varighed af mindst 60 vagter og skal omfatte følgende emner

1.

Navigationsassistance.

2.

Undvigerådgivning.

3.

Flyveinformations- og alarmeringstjeneste.

7.3 For en praktisk uddannelse, der kombinerer uddannelsen til flere kategorier af flyvekontroltjeneste, fastsætter Statens Luftfartsvæsen for hver enkelt lufttrafiktjenesteenhed antallet af indøvningsvagter for den kombinerede uddannelse.

7.4 Eleven skal efter endt praktisk uddannelse være i stand til på en sikker, smidig og hensigtsmæssig måde og ved anvendelse af det udstyr, som certifikatet giver rettighed til, at udøve den pågældende kategori af flyvekontroltjeneste ved den pågældende lufttrafiktjenesteenhed i overensstemmelse med de bestemmelser, som Statens Luftfartsvæsen har fastsat herfor.

8.

Bedømmelse

8.1 Bedømmelse af eleven foregår som en daglig vurdering suppleret med standpunktsrapporter for hver væsentlig del af et uddannelsesforløb. Bedømmelsen skal slutte med en endelig standpunktsrapport, der skal indeholde en vurdering af, om eleven har opnået de fornødne færdigheder.

8.2 Bevis for, at eleven har afsluttet den praktiske uddannelse med et tilfredsstillende resultat, udstedes og underskrives af chefinstruktøren ved den lufttrafiktjenesteenhed, hvor uddannelsen har fundet sted.

8.2.1 Beviset skal indeholde oplysning om, hvornår den praktiske uddannelse er afsluttet, samt om de resultater, der er opnået.

9.

Dispensation

Statens Luftfartsvæsen kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i denne BL, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

10.

Klageadgang

Afgørelser truffet af Statens Luftfartsvæsen efter bestemmelserne i denne BL kan påklages til Trafikministeriet.

11.

Straf

11.1 Overtrædelse af bestemmelserne i afsnit 5 straffes med bøde.

11.2 For overtrædelser begået af selskaber m.v. (juridiske personer) kan der pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. luftfartslovens § 149, stk. 14.

12.

Ikrafttræden

12.1 Denne BL træder i kraft den 15. april 2000.

12.2 Samtidig ophæves BL 6-95, 2. udgave af 7. april 1997.

Statens Luftfartsvæsen, den 21. marts 2000

Ole Asmussen

/Sven E. Andresen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →