Legislator Case Law & Legislation
B20000133505 DK

Bekendtgørelse om indbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing for medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere ved udbetaling af dagpenge m.v.

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Bekendtgørelse 2000 1335 Historic

§ 1. Arbejdsløshedskasser for lønmodtagere tilbageholder særlig pensionsopsparing hos medlemmer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller fuld godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Endvidere tilbageholder kasserne den særlige pensionsopsparing hos medlemmer over 25 år, der modtager uddannelsesgodtgørelse, og hos medlemmer, som modtager aktiveringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

Bekendtgørelse 2000 1335 Historic

§ 2. Pensionsopsparingen udgør 1 procent af den ugentlige ydelse efter fradrag af medlemmets del af ATP-bidraget af den pågældende ydelse.

Stk. 2. Opsparingen for en uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Bekendtgørelse 2000 1335 Historic

§ 3. Arbejdsløshedskasserne opgør og indbetaler den tilbageholdte pensionsopsparing kvartalsvis bagud til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Sidste rettidige betalingsdag er den 14. i måneden efter hvert kvartals udløb. For oktober kvartal er sidste rettidige betalingsdag dog den 20. januar.

Stk. 2. Betaling skal ske til Arbejdsmarkedets Tillægspensions konto for Den Særlige Pensionsopsparing med angivelse af det SE-nummer, den enkelte ydelse er udbetalt under.

Stk. 3. Indbetaler kassen ikke opsparing rettidigt, finder reglerne i § 17, stk. 2-5 og 7, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Reglerne for udbetaling af forskud og refusion til de anerkendte arbejdsløshedskasser til dækning af dagpenge, godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, uddannelsesgodtgørelse til personer over 25 år samt aktiveringsydelse finder anvendelse på beløb, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse 2000 1335 Historic

§ 4. For hvert medlem skal arbejdsløshedskasserne senest den 1. juni hvert år indberette størrelsen af den indbetalte pensionsopsparing for det foregående år. Indberetningen sker direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bekendtgørelse 2000 1335 Historic

§ 5. Hvis et medlem skal tilbagebetale dagpenge, godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse, der er modtaget med urette, skal indbetalte opsparingsbeløb af ydelsen overføres fra Arbejdsmarkedets Tillægspension til arbejdsløshedskassen. Beløb under 50 kr. overføres dog ikke.

Bekendtgørelse 2000 1335 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001. 1)

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 37 af 20. januar 2000 om indbetaling af Den Særlige Pensionsopsparing for medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere ved udbetaling af dagpenge mv. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på kursusgodtgørelse og praktikydelse.

Arbejdsministeriet, den 14. december 2000

Ove Hygum

/Vibeke Dalbro

Bekendtgørelse 2000 1335 Historic

Bekendtgørelse om indbetaling af Den Særlige

Pensionsopsparing for medlemmer af arbejdsløshedskasser for

lønmodtagere ved udbetaling af dagpenge m.v.

I medfør af § 85 e, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000, § 14, stk. 3, i lov nr. 400 af 31. maj 2000 om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som ændret ved lov nr. 1251 af 20. december 2000, og § 41 c, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 23. august 2000, som ændret ved lov nr. 1250 af 20. december 2000, fastsættes efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension

Bekendtgørelse 2000 1335 Historic

1) Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen udarbejder en vejledning til denne bekendtgørelse.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →