Legislator Case Law & Legislation
B20000114705 DK

Bekendtgørelse om produktionsafgift på frugt og gartneriprodukter

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 2000 1147 Historic

§ 1. Af alle dansk producerede gartneriprodukter omfattet af markedsordningen for levende planter og blomsterdyrkningens produkter og markedsordningen for frugt og grønsager betales en afgift. Afgiften, der opkræves som en omsætnings- og grundafgift, anvendes til fremme af erhvervsøkonomiske foranstaltninger inden for produktionen og afsætningen af frugt og gartneriprodukter. Afgiftsbeløbene indgår i Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter, c/o Gartneribrugets Afsætningsudvalg, jf. § 6.

Stk. 2. Dansk producerede gartneriprodukter er gartneriprodukter, som afsættes af de i stk. 5 nævnte virksomheder.

Stk. 3. Følgende gartneriprodukter er omfattet af afgiftspligt

1) Potteplanter.

2) Afskårne blomster, snitgrønt, blomsterløg og -knolde (tørløg og -knolde), herunder løgblomster.

3) Grønsager på friland eller i væksthus samt dyrkede svampe.

4) Planteskoleplanter.

5) Kernefrugt, stenfrugt og busk- og bærfrugt.

Stk. 4. Undtaget fra afgiften er juletræer (uden rod), grangrene, fyrregrene, mos, lav, græs o.lign. til buketter og pynt, birkegrene, pilegrene samt tørrede, farvede, blegede og imprægnerede blade, samt grene og andre plantedele under toldposition 06.04.

Stk. 5. Afgift påhviler følgende momspligtige virksomheder

1) For potteplanter, afskårne blomster, snitgrønt, blomsterløg og -knolde (tørløg og -knolde), herunder løgblomster, grønsager og dyrkede svampe påhviler afgiften den virksomhed, der producerer og afsætter sådanne produkter.

2) For planteskoleplanter påhviler afgiften den virksomhed, der er registreret efter Plantedirektoratets bekendtgørelse om planter, og som afsætter sådanne produkter.

3) For kernefrugt, stenfrugt og busk- og bærfrugt påhviler afgiften den virksomhed, der producerer sådanne produkter.

Stk. 6. Undtaget fra afgiftspligten er virksomheder, hvis afgiftsgrundlag, jf. § 2, er på 50.000 kr. eller derunder.

Bekendtgørelse 2000 1147 Historic

§ 2. For en i § 1, stk. 5, nr. 1, anført afgiftspligtig virksomhed er afgiftsgrundlaget virksomhedens omsætning ekskl. merværdiafgift i foregående kalender- eller regnskabsår. Omsætningen opgøres for hver afgiftspligtig varegruppe, med fradrag af indkøbsprisen ekskl. merværdiafgift for indkøbte planteprodukter.

Stk. 2. For en i § 1, stk. 5, nr. 2, anført afgiftspligtig virksomhed er afgiftsgrundlaget virksomhedens omsætning af planteskoleplanter ekskl. merværdiafgift i foregående kalender- eller regnskabsår. Omsætningen reduceres med indkøbsprisen for indkøbte planteskoleplanter ekskl. merværdiafgift.

Stk. 3. For en i § 1, stk. 5, nr. 3, anført afgiftspligtig virksomhed er afgiftsgrundlaget virksomhedens omsætning ekskl. merværdiafgift i foregående kalender- eller regnskabsår. Omsætningen opgøres for hver afgiftspligtig varegruppe.

Bekendtgørelse 2000 1147 Historic

§ 3. For afgiftspligtige virksomheder, jf. §§ 1 og 2, opkræves en grundafgift.

Stk. 2. Afgiften pr. virksomhed er 300 kr.

Bekendtgørelse 2000 1147 Historic

§ 4. For afgiftspligtige virksomheder, jf. §§ 1 og 2, opkræves en omsætningsafgift.

Stk. 2. For potteplanter er afgiften 3,20 0/00 af afgiftsgrundlaget.

Stk. 3. For afskårne blomster og snitgrønt er afgiften 1,60 0/00 af afgiftsgrundlaget. For blomsterløg og knolde (tørløg og -knolde), herunder løgblomster er afgiften 3,00 0/00 af afgiftsgrundlaget.

Stk. 4. For grønsager dyrket på friland er afgiften 2,20 0/00 af afgiftsgrundlaget.

Stk. 5. For grøntsager dyrket i væksthus er afgiften 1,80 0/00 af afgiftsgrundlaget.

Stk. 6. For dyrkede svampe er afgiften 1,80 0/00 af afgiftsgrundlaget.

Stk. 7. For planteskoleplanter er afgiften 5,50 0/00 af afgiftsgrundlaget.

Stk. 8. For pakket kernefrugt er afgiften 2,50 0/00 af afgiftsgrundlaget. For upakket kernefrugt er afgiften 3,60 0/00 af afgiftsgrundlaget.

Stk. 9. For stenfrugt er afgiften 2,65 0/00 af afgiftsgrundlaget.

Stk. 10. For busk- og bærfrugt er afgiften 2,60 0/00 af afgiftsgrundlaget.

Bekendtgørelse 2000 1147 Historic

§ 5. Afgiftspligtige virksomheder skal hvert år senest den 30. april til Gartneribrugets Afsætningsudvalg, Torveporten 10, 2500 Valby, meddele de for afgiftsberegningen nødvendige oplysninger. Oplysningsskema til brug ved afgivelsen af ovennævnte oplysninger kan rekvireres hos Gartneribrugets Afsætningsudvalg. Oplysningerne, skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af en af Jordbrugets anerkendte driftsøkonomiske konsulenter. Har en afgiftspligtig virksomhed et afgiftsgrundlag på 250.000 kr. eller derunder, kan ovennævnte attestation erstattes af en af den afgiftspligtige underskrevet tro og love erklæring. Erklæringen skal afgives på en formular, som rekvireres hos Gartneribrugets Afsætningsudvalg.

Stk. 2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan tillade anden attestation, såfremt Gartneribrugets Afsætningsudvalg skønner, at der herved gives tilstrækkelig sikkerhed for rigtigheden af de givne oplysninger.

Bekendtgørelse 2000 1147 Historic

§ 6. Afgiften indbetales af virksomheden det pågældende år i to rater, senest henholdsvis 31. maj og 30. november til Gartneribrugets Afsætningsudvalg, Torveporten 10, 2500 Valby, på giro nr. 5 64 38 64, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Såfremt det samlede afgiftsbeløb er på 1.000 kr. eller derunder, indbetales hele beløbet til Gartneribrugets Afsætningsudvalg senest den 31. maj.

Bekendtgørelse 2000 1147 Historic

§ 7. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri kan dispensere fra bestemmelserne i bekendtgørelsen, når særlige forhold taler derfor.

Bekendtgørelse 2000 1147 Historic

§ 8. Betales skyldige afgiftsbeløb ikke rettidigt, tillægges en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 2. Der er udpantningsret for forfaldne beløb, herunder for de i stk. 1 nævnte rentebeløb.

Bekendtgørelse 2000 1147 Historic

§ 9. Den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 5 eller 6 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 2000 1147 Historic

§ 10. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 897 af 3. december 1999 om produktionsafgift på frugt og gartneriprodukter.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 12. december 2000

Ritt Bjerregaard

/Pieter Feenstra

Bekendtgørelse 2000 1147 Historic

Bekendtgørelse om produktionsafgift på frugt og gartneriprodukter

I medfør af § 6, stk. 1 og 4, § 10, stk. 1 og 2 og § 24 i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 3. november 1999, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →