Bekendtgørelse om uddannelsen til former

Kapitel 1

Uddannelsen

Kapitel 1

Uddannelsen

§ 1. Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som former.

Uddannelsens mål

Kapitel 2

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

Kapitel 2

Uddannelsens varighed og struktur m.v.

§ 2. Den uddannede former skal kunne udføre alle former for manuelle og maskinelle støbeprocesser Den uddannede skal, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser, kunne udføre alle arbejdsprocesser, der forekommer inden for det område, som uddannelsen rettes imod. Den uddannede skal kunne planlægge, tilrettelægge og udføre arbejdet ud fra et teknisk og hensigtsmæssigt samt økonomisk forløb under hensyntagen til gældende standarder love og bestemmelser.

Kapitel 3

Skoleundervisningen

Kapitel 3

Skoleundervisningen

§ 3. Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Håndværk og teknik, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Det faglige udvalg for uddannelsen er Det faglige Udvalg for Smede- og Stålkonstruktioner.

Kapitel 4

Karaktergivning

Kapitel 4

Karaktergivning

§ 4. Uddannelsen til former varer 3 år og 6 måneder.

Stk. 2. Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. bekendtgørelse om grundforløb, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og 22 ugers obligatorisk skoleundervisning. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed.

Stk. 3. Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet er opbygget af skoleperioder på henholdsvis 8, 6, 4 og 4 uger, der omfatter grundfag, områdefag og specialefag. Den sidste skoleperiode placeres inden for de sidste 6 måneder af uddannelsestiden.

Stk. 4. I grundforløbet har eleven mulighed for valgfri undervisning, jf. grundforløbsbekendtgørelsen. Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4.

Stk. 5. Skolen kan bestemme, at undervisningen i hovedforløbet foregår på en uddannelsesinstitution i Sverige, som gennemfører en tilsvarende svensk uddannelse og optager danske elever.

Stk. 6. Uddannelsens varighed og struktur fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. §§ 6 og 7.

§ 5. Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag i henhold til reglerne om grundforløb samt i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 9.

Stk. 2. Faget i § 9, stk. 1, nr. 2, skal være gennemført efter reglerne for faget.

Voksenuddannelsesforløb

§ 6. For personer, der er fyldt 25 år, og som har relevant erhvervserfaring, kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusive eventuelt suppleringskursus, jf. § 7, må ikke overstige 42 uger.

Stk. 2. Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra alderskravet og kravet til erhvervserfaring efter stk. 1.

Stk. 3. Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de fastsatte mål.

§ 7. Det i § 6 nævnte forløb kan begynder med et supplerende kursus på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet, jf. erhvervsuddannelseslovens §16. Skolen kan under suppleringskurset foretage vurdering af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsen § 20, stk. 2. Suppleringskurset kan gennemføres uden uddannelsesaftale.

Fritagelse for dele af uddannelsen

§ 8. Elever kan fritages for dele af uddannelsen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser mv. (meritbekendtgørelsen) samt på baggrund af relevant uddannelse eller beskæftigelse, jf. anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.

§ 9. Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der er særlige for det efterfølgende hovedforløb

1) Maskin og værktøjskendskab

Niveau: begynder

Eleven har kendskab til manuelle og maskinelle bearbejdningsmetoder, sammenføjningsmetoder, afkortning, tildannelse, opmærkning, opmåling, montage- og demontagemetoder, sikkerhedsbestemmelser ved arbejde på værktøjsmaskiner, håndtering og vedligeholdelse af håndværktøj og måleværktøj. Eleven har kendskab til de generelle teorier der knytter sig til faget og forståelse for den betydning, som overholdelse af de enkelte kvalitets- og tidskrav har for helheden og indsigt i sammenhængen mellem produktion og økonomi.

2) Arbejdsmiljø og sikkerhed ved svejsning i rustfri stål (nikkelkursus)

Formålet er, at eleven opnår kendskab til relevante arbejdsmiljøpåvirkninger, herunder sundhedsrisici ved svejsning af rustfrit stål efter gældende regler.

3) Termisk sammenføjning

Niveau: begynder

Eleven har opnået en generel teoretisk viden om kvalitetskrav ved svejsning og kan sikkerhedsmæssigt forsvarligt udføre forskellige svejsemetoder i et fremstillingsforløb. Eleven har eleven kendskab til forskellige svejseformer og svejsemetoder, betjening og vedligeholdelse af svejseudstyret, sikkerhed ved arbejde med svejsning, den generelle teori ved svejsning og svejsemetoders anvendelighed og udbredelse.

4) Fremstilling af emner

Niveau: begynder

Eleven har kendskab til udvælgelse af materialer til fremstilling af et typisk emne i branchen. Eleven kan udvælge egnet materiale og anvende det i et mindre og ukompliceret fremstillingsforløb og fremstille et emne fra start til slut under hensyntagen til gældende normer og standarder. Eleven har kendskab til nogle af de tekniske normer og standarder, der gælder for branchen samt kendskab til elementære planlægningsteknikker. Eleven kan udføre detailplanlægning af mindre fremstillingsforløb. Eleven har forståelse for produktion og økonomi og forståelse for den betydning, som overholdelse af de enkelte kvalitetskrav og tidskrav har for helheden.

Stk. 2. De områdefag, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 5 uger.

§ 10. Undervisningen i hovedforløbet omfatter grundfaget produktudvikling, produktion og service, et modul, jf. bekendtgørelse om grundfag.

§ 11. Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag

1) Håndformning

Rutineniveau

Eleven kan anvende udstyr og værktøjer til en given opgave.

2) Maskinformning

Rutineniveau

Eleven kan betjene formeanlæg og maskiner.

3) Modelteknik

Rutineniveau

Eleven har kendskab til modelfremstilling samt kendskab til anvendelse af cad/cam-udstyr til modelfremstilling.

4) Kokille- og pressestøbning

Rutineniveau

Eleven har kendskab til kokille- og pressestøbning.

5) Tegningsforståelse

Begynderniveau

Eleven kan fremstille og anvende tegninger.

6) Efterbehandling

Rutineniveau

Eleven har opnået kendskab til kvalitetskravene ved efterbehandling af støbte emner.

Stk. 2. Undervisningen i områdefag i hovedforløbet varer i alt 11 uger.

§ 12. Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden følgende bundne specialefag

1) Pressestøbeværktøj

Avanceret niveau

Eleven har viden om støbeværktøjer og deres egenskaber.

2) Kokille- og pressestøbning

Avanceret niveau

Eleven har kendskab til kokille- og pressestøbning, herunder flerpartede forme.

3) Tegningsforståelse

Avanceret niveau

Eleven kan fremstille og anvende tegninger til fremstilling af hjælpeværktøjer og modeller.

4) Efterbehandling

Niveau: avanceret

Eleven har kendskab til kvalitetskravene ved efterbehandling af støbte emner og foretage slutkontrol.

5) Materialeteknologi

Avanceret niveau

Eleven har kendskab til de almindelige støbelegeringers sammensætning og kan analysere disse.

Stk. 2. De bundne specialefag varer i alt 10 uger.

Praktikuddannelsen

§ 13. Praktikuddannelsen omfatter følgende arbejdsområder og funktioner

1) Medvirken ved konstruktion, dokumentation og produktion af emner.

2) Medvirke ved fastlæggelse af fremstillingsmetoder i henhold til aktuelle specifikationer.

3) Fremstilling af emner og samling af disse til funktionsduelige helheder.

4) Afprøvning og kontrol af færdige emner.

Stk. 2. Målene med praktikuddannelsen er

1) Eleven skal på avanceret niveau kunne konstruere og fremstille emner i henhold til det valgte speciale samt kunne afprøve og indkøre disse.

2) Eleven skal på rutineniveau kunne medvirke til nyudvikling, samt bistå ved udarbejdelse af et produktionsgrundlag.

3) Eleven skal endvidere kunne udføre arbejdsopgaver, jf. stk. 1, under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser.

Stk. 3. Praktikperioderne skal tilrettelægges således, at eleven opnår rutine og videreudvikler sine færdigheder i overensstemmelse med skoleundervisningen.

Stk. 4. Praktikuddannelsen er knyttet til de enkelte område- og specialefag efter anvisning i vejledningen til denne bekendtgørelse.

Uddannelsesbog mv.

§ 14 . De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen. Indholdet af skolevejledingerne og praktikerklæringerne følger reglerne i retsbekendtgørelsen.

§ 15. Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, idet der dog ved undervisning i Sverige, jf. § 4, stk. 5, anvendes de regler om karaktergivning, som gælder i Sverige.

Skolens bedømmelse

§ 16. Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen.

Stk. 2. Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en standpunktskarakter, jf. dog § 15.

Afsluttende prøve (svendeprøve)

§ 17. Efter den sidste skoleperiode i hovedforløbet, når skolebevis er udstedt, afholder det faglige udvalg en praktisk prøve (delprøve) i virksomheden i den sidste praktikperiode. Det tilstræbes, at svendeprøven afholdes i uddannelsestidens sidste dage. Den praktiske prøve indgår i den samlede svendeprøve.

Stk. 2. Ved indkaldelsen af elever til den sidste skoleperiode, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg. Virksomheden anmelder eleven til svendeprøve efter det faglige udvalgs retningslinier. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger: Elevens navn og privatadresse, elevens cpr.nr. eller fødselsdato, dato for uddannelsens afslutning samt praktikvirksomhedens navn og adresse.

Stk. 3. Prøven planlægges og tilrettelægges af det faglige udvalg og består af en eller flere opgaver, som eleven udfører i forbindelse med skoleundervisningens sidste 4 uger. Eleven udfører opgaverne inden for 24 klokketimer. Tegninger, instruktioner og andet skriftligt materiale skal være til rådighed for eleverne under opgaven. Prøven anses for færdig udført, når eleven melder klar, og værktøj m.v. er rengjorte og på plads.

Stk. 4. Elevernes løsning bedømmes af to censorer (skuemestre), udpeget af det faglige udvalg.

Stk. 5. Censorerne (skuemestrene) skal være til stede under udførelsen af den praktiske prøve.

§ 18. Ved bedømmelsen anvendes 13-skalaen. Censorerne giver samlet en karakter.

Stk. 2. Ved bedømmelsen lægges vægt på

1) Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål.

2) Elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed.

Stk. 3. Svendeprøven er bestået, hvis karakteren mindst 6 er opnået.

Stk. 4. Censorerne underretter eleven om den opnåede karakter straks efter bedømmelsen af prøven.

§ 19. Det faglige udvalg skal tilbyde eleven en ny praktisk prøve, eventuelt efter supplerende praktik- eller skoleophold, såfremt eleven ikke består prøven, eller såfremt eleven kan godtgøre, at vedkommende på grund af sygdom eller af anden gyldig grund ikke har kunnet møde eller gennemføre opgaverne til svendeprøven.

Stk. 2. Eleven kan indgive klage til det faglige udvalg inden to uger efter, at karakteren på sædvanlig måde er meddelt den pågældende, såfremt klagen er begrundet i de forhold, som er nævnt i § 44, stk. 3, i bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervssskolerne. Det faglige udvalg træffer afgørelse, om der skal ske ombedømmelse eller gives tilbud om omprøve, eller om klagen ikke kan tages til følge. Eleven skal orienteres om klageadgang og om klagefristen.

Skolebevis og afsluttende praktikerklæring

§ 20. Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen når skoleundervisningen er gennemført., jf. stk. 2.

Stk. 2. Ved gennemførelse af undervisning i Sverige udstedes skolebevis, når undervisningen er gennemført efter de regler, som gælder i Sverige.

Stk. 3. Hvis betingelserne for udstedelse af skolebevis ikke er opfyldt, udsteder skolen en skolevejledning.

§ 21. Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. § 36 i hovedbekendtgørelsen.

Uddannelsesbevis

§ 22. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1.

Stk. 2. Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, svendeprøven er bestået, og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt.

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2001.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 624 af 17. juli 1995 om formeruddannelsen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse finder dog anvendelse for elever med uddannelsesaftale, der er begyndt på 3. skoleperiode på ikrafttrædelsestidspunktet.

Stk. 4. Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen eller de i stk. 5 nævnte skoleperioder efter tidligere regler.

Stk. 5. Elever, der har gennemført 2. skoleperiode i følgende uddannelser, er fritaget for grundforløbet, herunder de områdefag, der er særlige for hovedforløbet

1) Formeruddannelsen.

2) Smedeuddannelsen.

3) Uddannelsen til beslagsmed.

4) Uddannelsen til skibsbygger.

Undervisningsministeriet, den 14. december 2000

P.M.V.

Ivan Sørensen

Styrelseschef

/Arne Andreasen

Bekendtgørelse om uddannelsen til former

I medfør af § 4, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, fastsættes