Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning
Statutory Text (3 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse) foretages følgende ændring
1. I § 10 indsættes efter stk. 3, som nyt stykke
»Stk. 4. I forbindelse med fornyelse og udvikling af bymæssig bebyggelse, der er af væsentlig betydning for kommunen, og som ligger inden for støjkonsekvensområdet omkring forsvarets øvelsespladser og skyde- og øvelsesområder, kan miljø- og energiministeren i særlige tilfælde og efter indhentet udtalelse fra Forsvarsministeriet tillade mindre fravigelser af stk. 1-3, hvor støjbelastningen ikke væsentligt overstiger LC,DEN 55dB.«
§ 2
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2000.
Miljø- og Energiministeriet, den 16. november 2000
Svend Auken
/Kirsten Vintersborg
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning