Legislator Case Law & Legislation
B20000090105 DK

Bekendtgørelse om sygehusapotekers udførelse af opgaver for offentlige og private virksomheder og institutioner

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 2000 901 Historic

§ 1. Sygehusapoteker kan udføre opgaver for offentlige og private virksomheder og institutioner, i det omfang opgaverne naturligt og hensigtsmæssigt knytter sig til et sygehusapoteks virksomhed.

Bekendtgørelse 2000 901 Historic

§ 2. Sygehusapoteker skal foretage en kalkulation af de samlede omkostninger, der vil være forbundet med sygehusapotekets udførelse af en opgave, jf. lovens § 56 a, stk. 2, 3. pkt. Den betaling sygehusapoteket skal opkræve for at udføre opgaven skal mindst dække omkostningerne ved at udføre opgaven.

Bekendtgørelse 2000 901 Historic

§ 3. Kalkulationen af et sygehusapoteks samlede omkostninger ved udførelse af en opgave for offentlige og private virksomheder og institutioner skal omfatte

1) Alle de direkte omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks. løn incl. pensionsbidrag og andre løndele samt over- og merarbejde, tjenesterejser, materialer og specielt anskaffet apparatur.

2) Alle de indirekte omkostninger, der er forbundet med opgavevaretagelsen, f.eks. indirekte lønomkostninger, andel af fællesomkostninger til f.eks. ledelse, administration, husleje, udstyr, udvikling m.v. og lovpligtige forsikringer, pensionsforpligtelser, forrentning og afskrivning af anlægsværdier samt beregnede omkostninger for faciliteter i øvrigt, der er stillet til rådighed ved opgavevaretagelsen.

Bekendtgørelse 2000 901 Historic

§ 4. Sygehusapoteker, der efter lovens § 56 a udfører opgaver for offentlige og private virksomheder og institutioner, skal for hver enkelt opgave foretage løbende registrering af de med opgaven forbundne indtægter og omkostninger. De i årets løb oppebårne indtægter og afholdte omkostninger skal for hver opgave særskilt opføres på sygehusapotekets regnskab for det pågældende år. Omkostningerne skal specificeres i overensstemmelse med reglerne om aflæggelse af regnskab for sygehusapoteker.

Stk.2. I det år, hvor en opgave afsluttes, optages i sygehusapotekets årsregnskab en regnskabsmæssig redegørelse for opgaven, herunder for eventuelle afvigelser i forhold til omkostningskalkulationen i henhold til § 3.

Bekendtgørelse 2000 901 Historic

§ 5. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 2-4.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 2000 901 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. oktober 2000.

Sundhedsministeriet, den 27. september 2000

Sonja Mikkelsen

/J. Bartels Petersen

Bekendtgørelse 2000 901 Historic

Bekendtgørelse om sygehusapotekers udførelse af opgaver for offentlige og private virksomheder og institutioner

I medfør af § 56 a og § 72, stk. 2 og 3, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, som senest ændret ved lov nr. 472 af 31. maj 2000, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →