Legislator Case Law & Legislation
B20000089505 DK

Bekendtgørelse om beregning af omsætning i konkurrenceloven

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

§ 1. Med »omsætning« forstås i denne bekendtgørelse nettoomsætningen i forbindelse med den ordinære drift med fradrag af merværdiafgift og andre afgif § 2. Omsætningen for en deltagende virksomhed omfatter også omsætningen i tilknyttede virksomheder, jf. § 3. En deltagende eller tilknyttet virksomhed § 3. Ved tilknyttede virksomheder forstås § 4. Når to eller flere deltagende virksomheder enten i fællesskab eller en eller flere af de deltagende virksomheder sammen med tredjemand udøver bes § 5. Har en deltagende virksomhed indgået lignende aftaler med andre virksomheder, medregnes disse virksomheders omsætning i den samlede omsætning eft § 6. Omsætningen, jf. konkurrencelovens § 7, stk. 1, i en brancheforening eller i en anden sammenslutning, der må sidestilles hermed, beregnes som den § 7. For forsikringsselskaber anvendes i stedet for omsætning værdien af de tegnede bruttopræmier, som omfatter samtlige modtagne eller fremtidige bel § 8. For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder anvendes i stedet for omsætning summen af følgende indtægter i givet fald med fradrag af § 9. For staten anvendes i stedet for omsætning de samlede bruttoudgifter til drift og anlæg for det pågældende ministerområde for det seneste regnska § 10. Omsætningen i Danmark, jf. konkurrencelovens § 12, stk. 1, omfatter salg af varer eller tjenesteydelser til kunder, som på tidspunktet for aftal § 11. Omsætning i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter den gennemsnitlige vekselkurs i virksomhedens sidste regnskabsår. § 12. Undtagelsen i konkurrencelovens § 7, stk. 1, fra forbudet i lovens § 6, stk. 1, gælder, selv om de deltagende virksomheder overskrider de nævnte § 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2000. Den fulde tekst

Statutory Text (14 Articles)

Bekendtgørelse 2000 895 Historic

§ 1. Med »omsætning« forstås i denne bekendtgørelse nettoomsætningen i forbindelse med den ordinære drift med fradrag af merværdiafgift og andre afgifter eller skatter, der er direkte forbundet med salget, jf. dog §§ 7-9.

Stk. 2. En deltagende virksomheds omsætning, jf. konkurrencelovens § 7, stk. 1, eller § 12, stk. 1, opgøres som omsætningen i sidste regnskabsår, jf. dog denne bekendtgørelses §§ 7-9.

Stk. 3. Omsætningen efter konkurrencelovens § 7, stk. 1, eller § 12, stk. 1, nr. 1, 1. led, opgøres som summen af de deltagende virksomheders omsætning.

Stk. 4. Hvis en eller flere af de deltagende virksomheder efter sidste regnskabsårs afslutning har foretaget en delvis afhændelse af sin virksomhed, skal den del af omsætningen, der kan henføres hertil, fratrækkes i den deltagende virksomheds omsætning. Omsætning, der kan henføres til aktiver, hvormed der er erhvervet kontrol efter sidste regnskabsårs afslutning, skal lægges til den deltagende virksomheds omsætning.

Koncernomsætning

Bekendtgørelse 2000 895 Historic

§ 2. Omsætningen for en deltagende virksomhed omfatter også omsætningen i tilknyttede virksomheder, jf. § 3. En deltagende eller tilknyttet virksomhed kan også være staten, en kommune, en amtskommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 9.

Stk. 2. Omsætningen for en deltagende virksomhed omfatter ikke omsætningen mellem den deltagende virksomhed og de tilknyttede virksomheder eller mellem de tilknyttede virksomheder.

Bekendtgørelse 2000 895 Historic

§ 3. Ved tilknyttede virksomheder forstås

1) Dattervirksomheder; det vil sige virksomheder m.v., hvori en deltagende virksomhed direkte eller indirekte kan udøve den i aktieselskabslovens § 2 angivne bestemmende indflydelse.

2) Modervirksomheder; det vil sige virksomheder m.v., der kan udøve bestemmende indflydelse i en deltagende virksomhed.

3) Andre virksomheder, hvori en modervirksomhed kan udøve bestemmende indflydelse.

4) Virksomheder, hvori flere virksomheder m.v., som er nævnt i nr. 1 til 3, i fællesskab kan udøve bestemmende indflydelse.

5) Virksomheder, der uden at være omfattet af nr. 1-4, er undergivet fælles ledelse m.v., som omhandlet i § 4 i bekendtgørelse nr. 1029 af 17. december 1997 om aftaler inden for samme virksomhed eller koncern.

Bekendtgørelse 2000 895 Historic

§ 4. Når to eller flere deltagende virksomheder enten i fællesskab eller en eller flere af de deltagende virksomheder sammen med tredjemand udøver bestemmende indflydelse i en anden virksomhed (joint venture), jf. konkurrencelovens § 12 a, stk. 1, nr. 2, indgår joint venturets omsætning i hver af de deltagende virksomheders omsætning i forhold til disses deltagelse i joint venturet.

Stk. 2. Omsætningen efter stk. 1 omfatter ikke omsætningen mellem joint venturet og hver af de deltagende virksomheder eller en med dem tilknyttet virksomhed.

Anden omsætning

Bekendtgørelse 2000 895 Historic

§ 5. Har en deltagende virksomhed indgået lignende aftaler med andre virksomheder, medregnes disse virksomheders omsætning i den samlede omsætning efter konkurrencelovens § 7, stk. 1.

Stk. 2. Den samlede omsætning omfatter ikke omsætning mellem de virksomheder, der er nævnt i stk. 1.

Brancheforeninger m.v.

Bekendtgørelse 2000 895 Historic

§ 6. Omsætningen, jf. konkurrencelovens § 7, stk. 1, i en brancheforening eller i en anden sammenslutning, der må sidestilles hermed, beregnes som den samlede omsætning for foreningens medlemmer med tillæg af foreningens egen omsætning.

Stk. 2. Foreningens omsætning efter stk. 1 opgøres med fradrag af omsætning mellem foreningens medlemmer og mellem foreningen og dens medlemmer.

Finansielle virksomheder

Bekendtgørelse 2000 895 Historic

§ 7. For forsikringsselskaber anvendes i stedet for omsætning værdien af de tegnede bruttopræmier, som omfatter samtlige modtagne eller fremtidige beløb i henhold til forsikringsaftaler, der er tegnet af disse selskaber eller for deres regning, herunder udgående genforsikringspræmier, efter fradrag af skatter eller skattelignende afgifter, der opkræves på grundlag af præmiebeløbet eller forsikringssummen.

Bekendtgørelse 2000 895 Historic

§ 8. For kreditinstitutter og andre finansielle virksomheder anvendes i stedet for omsætning summen af følgende indtægter i givet fald med fradrag af merværdiafgift og andre skatter, der står i direkte relation til disse indtægter

1) Renteindtægter m.v.

2) Udbytte af aktier m.v. og andre kapitalandele.

3) Gebyr- og provisionsindtægter m.v.

4) Kursreguleringer af værdipapirer og valuta m.v., såfremt disse samlet er positive.

5) Andre ordinære indtægter.

Stk. 2. For virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr. 10991 af 18. februar 1999 om regnskabsaflæggelse m.v. for pengeinstitutter, sparevirksomheder og visse kreditinstitutter beregnes indtægterne i stk. 1 i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 43, §§ 45-46 og §§ 48-49.

Stk. 3. For virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr. 10992 af 14. december 1999 om regnskabsaflæggelse m.v. for realkreditinstitutter og realkreditkoncerner beregnes indtægterne i stk. 1 i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 40, §§ 42-43 og §§ 45-46.

Stk. 4. For virksomheder omfattet af bekendtgørelse nr. 10002 af 10. januar 1996 om regnskabsaflæggelse for fondsmæglerselskaber beregnes omsætningen i stk. 1 i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 9, pkt. 1, pkt. 3-4 og pkt. 6-7.

Stat, kommuner og amtskommuner

Bekendtgørelse 2000 895 Historic

§ 9. For staten anvendes i stedet for omsætning de samlede bruttoudgifter til drift og anlæg for det pågældende ministerområde for det seneste regnskabsår, jf. hovedarterne 1 og 3 i statens kontoplan.

Stk. 2. For en kommune eller en amtskommune anvendes i stedet for omsætning de samlede bruttoudgifter til drift og anlæg for det seneste regnskabsår, jf. hovedarterne 1-2 og 4 i den kommunale kontoplan.

Stk. 3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse. Dette gælder dog ikke, hvis det kommunale fællesskab aflægger regnskab efter årsregnskabsloven. I så fald finder § 1 anvendelse.

Omsætning i Danmark

Bekendtgørelse 2000 895 Historic

§ 10. Omsætningen i Danmark, jf. konkurrencelovens § 12, stk. 1, omfatter salg af varer eller tjenesteydelser til kunder, som på tidspunktet for aftalens indgåelse er hjemmehørende i Danmark.

Omregning af omsætning til danske kroner

Bekendtgørelse 2000 895 Historic

§ 11. Omsætning i fremmed valuta omregnes til danske kroner efter den gennemsnitlige vekselkurs i virksomhedens sidste regnskabsår.

Overskridelse af omsætnings- og markedsandelsgrænser

Bekendtgørelse 2000 895 Historic

§ 12. Undtagelsen i konkurrencelovens § 7, stk. 1, fra forbudet i lovens § 6, stk. 1, gælder, selv om de deltagende virksomheder overskrider de nævnte omsætnings- og markedsandelsgrænser med højest en tiendedel i to på hinanden følgende regnskabsår.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt overskridelsen af de nævnte grænser for omsætning og markedsandel er resultatet af en fusion, jf. konkurrencelovens § 12 a, stk. 1.

Ikrafttræden

Bekendtgørelse 2000 895 Historic

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2000.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1030 af 17. december 1997 om beregning af omsætning m.v. i konkurrencelovens § 7, stk. 1, ophæves.

Erhvervsministeriet, den 21. september 2000

Pia Gjellerup

/Finn Lauritzen

Bekendtgørelse 2000 895 Historic

Bekendtgørelse om beregning af omsætning i konkurrenceloven

I medfør af § 7, stk. 4 og 5, og § 12, stk. 4, i konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 687 af 12. juli 2000, fastsættes

Omsætning

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →