Legislator Case Law & Legislation
B20000085305 DK

Bekendtgørelse om indførsel af fiskevarer fra Kenya, Malaysia, Mozambique, Norge og Uganda

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 2000 853 Historic

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter indførsel til Danmark samt indførsel til andre EU-lande, Norge og Island via Danmark af fiskevarer med oprindelse i eller afsendt fra Kenya, Malaysia, Mozambique og Uganda, samt modtagelse i Danmark af ikke-renset laks (Salmo salar), havørred og regnbueørred med oprindelse i Norge.

Stk. 2. Ved fiskevarer forstås produkter, der består af eller indeholder fisk, krebs- eller bløddyr eller bestanddele heraf.

Stk. 3. Ved et parti forstås en mængde fiskevarer af samme art og forarbejdningsgrad, som er omfattet af samme sundhedscertifikat, hidrører fra samme afsender, transporteres med samme transportmiddel, præsenteres samtidig for veterinærkontrol og er bestemt til samme modtager.

Bekendtgørelse 2000 853 Historic

§ 2. Det er forbudt at indføre fiskevarer i enhver form fra følgende virksomhed i Malaysia: Sea Master Trading, Penang, kode nr. 12.

Bekendtgørelse 2000 853 Historic

§ 3. Det er forbudt at indføre fiskevarer i enhver form, som er fanget i eller hidrører fra Victoria-søen, og som har oprindelse i eller er afsendt fra Kenya.

Bekendtgørelse 2000 853 Historic

§ 4. Ved indførsel af partier af fiskevarer med oprindelse i eller afsendt fra Kenya eller Mozambique, skal det ledsagende sundhedscertifikat, jf. bilaget til Kommissionens beslutning nr. 95/328/EF, være forsynet med følgende tillægsattestation: »Resultatet af lægetilsynet, jf. kapitel III, punkt II B, i bilaget til direktiv 91/493/EØF, med de personer, der arbejder med eller håndterer ovennævnte fiskevarer eller akvakulturprodukter, har været tilfredsstillende«.

Bekendtgørelse 2000 853 Historic

§ 5. Ved indførsel af partier af fiskevarer, som er fanget i eller hidrører fra Victoria-søen, og som har oprindelse i eller er afsendt fra Uganda, skal følgende indsættes i punkt IV i det ledsagende sundhedscertifikat, jf. bilaget til Kommissionens beslutning nr. 95/328/EF: »4. Undertegnede officielle inspektør attesterer, at ovennævnte fiskerivarer er fremstillet under overholdelse af den kontrolordning, der er fastsat i kapitel V, punkt II.3.B, i bilaget til direktiv 91/493/EØF, og at kontrolresultaterne var tilfredsstillende.«.

Bekendtgørelse 2000 853 Historic

§ 6. Modtagelse ved samhandel af slagtet, ikke-renset laks (Salmo salar), havørred og regnbueørred med oprindelse i Norge må kun ske, såfremt varen er ledsaget af det til enhver tid af EU foreskrevne sundhedscertifikat.

Stk. 2. Modtagelse ved samhandel af levende laksefisk (Salmonidae) samt rogn og mælke heraf med oprindelse i Norge er ikke tilladt, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Indførsel af levende laksefisk (Salmonidae) samt rogn og mælke heraf med oprindelse i Norge som vareprøve til videnskabelige formål må kun ske efter forudgående tilladelse fra Fødevaredirektoratet.

Bekendtgørelse 2000 853 Historic

§ 7. Overtrædelse af §§ 2-6 straffes med bøde.

Stk. 2. For overtrædelser, som angår fødevarer omfattet af fødevareloven, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og hvis der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 2000 853 Historic

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. september 2000.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 162 af 9. marts 2000 om indførsel af fiskevarer fra Kenya, Malaysia, Mozambique, Norge og Uganda ophæves.

Fødevaredirektoratet, den 11. september 2000

Per Harding Kristiansen

/Erik Engelst Petersen

Bekendtgørelse 2000 853 Historic

Bekendtgørelse om indførsel af fiskevarer fra Kenya, Malaysia, Mozambique, Norge og Uganda1)

I medfør af § 22, og § 43, stk. 2, i lov nr. 351 af 2. juni 1999 om sygdomme og infektioner hos dyr og § 54, stk. 2 og 3, § 61, stk. 1 og 2, samt § 78, stk. 3, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m. (fødevareloven) fastsættes

Bekendtgørelse 2000 853 Historic

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Kommissionens beslutning nr. 97/518, EF-Tidende 1997 L 214 s. 55, Kommissionens beslutning nr. 98/418, EF-Tidende 1998 L 190 s. 53, Kommissionens beslutning nr. 1999/253, EF-Tidende 1999 L 98 s. 15, som ændret ved beslutning nr. 2000/127, EF-Tidende 2000 L 36, s. 43, Kommissionens beslutning nr. 1999/766, EF-Tidende 1999 L 302 s. 23, som ændret ved beslutning nr. 2000/431, EF-Tidende 2000 L 170 s. 15, og Kommissionens beslutning nr. 2000/493, EF-Tidende 2000 L 199 s. 84.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →