Legislator Case Law & Legislation
B20000083605 DK

Bekendtgørelse om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter

7 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (7)

Statutory Text (7 Articles)

Bekendtgørelse 2000 836 Historic

§ 1. Denne bekendtgørelse omhandler naturforvaltningsprojekter, der gennemføres med hjemmel i kapitel 8 i lov om naturbeskyttelse, hvis projektsum er eller forventes at blive af en sådan størrelse, at der efter de gældende regler skal ske forelæggelse for Naturforvaltningsudvalget.

Bekendtgørelse 2000 836 Historic

§ 2. De statslige eller amtskommunale myndigheder, der træffer beslutning i sagen, skal informere de berørte lodsejere og de lokale myndigheder og inddrager disse i det indledende planlægningsarbejde.

Bekendtgørelse 2000 836 Historic

§ 3. Inden beslutning træffes om gennemførelse af et projekt, bekendtgør den besluttende myndighed planerne om projektet i stedlige blade efter myndighedens nærmere bestemmelse og indkalder til offentligt møde om sagen, medmindre der ikke skønnes at være behov herfor.

Stk. 2. Ved bekendtgørelsen efter stk. 1 fastsætter den besluttende myndighed en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planerne om projektet.

Stk. 3. Senest 2 uger inden bekendtgørelsen efter stk. 1 giver den besluttende myndighed skriftlig underretning om hovedindholdet af planerne til

1) de berørte lodsejere,

2) statslige og kommunale myndigheder, hvis interesse berøres af planerne,

3) følgende foreninger og organisationer, såfremt de har anmodet om underretning

a) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i planerne,

b) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og

c) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når planerne berører sådanne interesser.

Stk. 4. Underretningen skal oplyse om fristen efter stk. 2.

Bekendtgørelse 2000 836 Historic

§ 4. Hvis der træffes beslutning om gennemførelse af et projekt, skal den besluttende myndighed inddrage berørte lodsejere, lokale interesseorganisationer samt repræsentanter for lokalsamfundet i planlægningen heraf under projektforløbet f.eks. ved repræsentation i udvalg, følgegrupper m.v.

Bekendtgørelse 2000 836 Historic

§ 5. Det lokale statsskovdistrikts brugerråd skal inddrages i forbindelse med projekter på arealer, der ejes af Skov- og Naturstyrelsen eller erhverves af styrelsen som et led i projektets gennemførelse.

Bekendtgørelse 2000 836 Historic

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 16. september 2000.

Miljø- og Energiministeriet, den 4. september 2000

Svend Auken

/Ole Christiansen

Bekendtgørelse 2000 836 Historic

Bekendtgørelse om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter

I medfør af § 60 b, stk. 2, i lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997, som ændret ved lov nr. 478 af 1. juli 1998, lov nr. 282 af 12. maj 1999 samt ved § 9 i lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.), fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →