Legislator Case Law & Legislation
B20000067805 DK

Bekendtgørelse om produktionsafgift på fisk landet af danske fiskerfartøjer

12 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (12)

Statutory Text (12 Articles)

Bekendtgørelse 2000 678 Historic

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved

1) Fisk: Fisk af enhver art, krebs- og bløddyr samt alger fanget på såvel dansk som udenlandsk fiskeriterritorium.

2) Dansk fiskerfartøj: Dansk indregistreret fartøj, der er optaget i Fiskeridirektoratets fartøjsregister.

3) Landingsværdien: Værdien af fisk, krebs- og bløddyr samt alger i første omsætningsled uden merværdiafgift.

4) Fartøjsejer: Personer og eller selskaber, der er opført i Fiskeridirektoratets fartøjsregister som ejere af fartøjet.

5) Opkøber: Personer, virksomheder og selskaber der er bevillingspligtige efter fiskerilovens § 86, stk. 1, nr. 1-5, og som enten selv er den første køber eller formidler af det første salg af fisk efter landing (fx offentlig fiskeauktion, agent, kommissionær, fiskesalgsforening m.v.) samt godkendte producentorganisationer.

Bekendtgørelse 2000 678 Historic

§ 2. For fisk, der landes af danske fiskerfartøjer i dansk havn eller udenlandsk havn, skal der betales en produktionsafgift.

Stk. 2. Produktionsafgiften på fisk er 4 0/00 af landingsværdien.

Bekendtgørelse 2000 678 Historic

§ 3. Afgiftspligten gælder også ved landing fra og til driftsmæssigt adskilte enheder med samme ejer.

Bekendtgørelse 2000 678 Historic

§ 4. Produktionsafgiften indgår i Fiskeafgiftsfonden c/o Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 37, 1. sal, Boks 403, 1553 København V.

Bekendtgørelse 2000 678 Historic

§ 5. Det påhviler opkøber at tilbageholde afgiften ved afregning med sælgeren. Afgiften skal fremgå af salgsafregningen.

Stk. 2. Enhver opkøber, som har en årlig omsætning på 3 mill.kr. og derover, skal inden den 8. i hver måned udarbejde og indsende en indberetning over den samlede landingsværdi af fisk, der er modtaget fra danske fiskerfartøjer i den forudgående måned (afgiftsperiode). Indberetningen indsendes til Fiskeafgiftsfonden, og samtidig indbetaler opkøber de heraf skyldige produktionsafgifter til Fiskeafgiftsfondens girokonto nr. 1-665-5066, eller konto nr. 4180040978, Den Danske Bank, reg. nr. 4180. Opkøberen skal endvidere ved hvert regnskabsårs afslutning til fonden indsende en opgørelse over den samlede landingsværdi af fisk, der i det forløbne regnskabsår er modtaget fra danske fiskerfartøjer. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Alle øvrige opkøbere, som har en årlig omsætning på under 3 mill.kr., skal for hvert kalenderår udarbejde en indberetning over den samlede landingsværdi af fisk, der er modtaget fra danske fiskerfartøjer. Indberetningen indsendes til Fiskeafgiftsfonden senest 14 dage efter kalenderårets udløb. Samtidig indbetaler opkøberen de heraf skyldige produktionsafgifter til Fiskeafgiftsfondens girokonto nr. 1-665-5066, eller konto nr. 4180040978, Den Danske Bank, reg. nr. 4180. Med indberetningen skal følge en tro og love erklæring om oplysningernes rigtighed. Erklæringen skal afgives på en formular, som kan rekvireres hos Fiskeafgiftsfonden.

Stk. 4. De i stk. 1, 2 og 3 nævnte forpligtelser vedrørende indberetning og indbetaling påhviler ligeledes en udenlandsk opkøbers repræsentant her i landet, hvis afregning med sælger sker gennem denne repræsentant.

Bekendtgørelse 2000 678 Historic

§ 6. I de tilfælde hvor fisk landes i udenlandsk havn eller i dansk havn, mens afregning sker direkte fra en udenlandsk opkøber, har fartøjsejeren samme pligt til indberetning og indbetaling og til afgivelse af tro og love erklæring som den, der efter § 5, stk. 3 påhviler indenlandske opkøbere.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte forpligtigelser vedrørende indberetning og indbetaling påhviler ligeledes fartøjsejeren, hvis fangsten er landet og solgt her i landet direkte til forbrugere.

Bekendtgørelse 2000 678 Historic

§ 7. Fiskeafgiftsfonden kan, til kontrol af de indberettede oplysninger, fra Fiskeridirektoratet indhente oplysninger om, hvilke landinger der er foretaget hos de enkelte opkøbere, og hvilke landinger der er foretaget i udenlandsk havn.

Bekendtgørelse 2000 678 Historic

§ 8. Beløb, der ikke betales rettidigt, tillægges en årlig rente svarende til den rente, der er fastsat i henhold til rentelovens § 5, fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Bekendtgørelse 2000 678 Historic

§ 10. Den, der overtræder eller forsøger at overtræde §§ 5 og 6 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt i medfør af § 130 i fiskeriloven.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 2000 678 Historic

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 618 af 19. august 1998.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 7. juli 2000

Ritt Bjerregaard

/Anders T. Christensen

Bekendtgørelse 2000 678 Historic

Bekendtgørelse om produktionsafgift på fisk landet af danske fiskerfartøjer

I medfør af § 102, § 106, § 115, stk. 1 og §§ 116 og 130 i lov nr. 281 af 12. maj 1999 om fiskeri, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →