Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2000/2001

Bilag 1

Tabel 1

Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Tabel 2

Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes

Tabel 3

Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Bilag 1

Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

Korr.

udbytte

kg N/hkg

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 *1)

JB 1-4

JB 5-10

Afgrøde

Udbyttenorm

hkg/ha

Kvælstofnorm

kg N/ha

Udbyttenorm

hkg/ha

Kvælstofnorm

kg N/ha

Udbyttenorm

hkg/ha

Kvælstofnorm

kg N/ha

Udbyttenorm

hkg/ha

Kvælstofnorm

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Vårsæd

Vårbyg efter minimum 2 års korn

41

120

48

116

53

136

59

122

1,5

Vårbyg eft. 1. års korn, brak og frøgræs

41

116

48

111

53

131

59

117

1,5

Vårbyg efter roer

41

102

48

98

53

118

59

104

1,5

Vårbyg efter kløvergræs og lucerne

41

59

48

54

53

74

59

60

1,5

Vårbyg efter kartofler

41

111

48

107

53

127

59

113

1,5

Vårbyg efter andre forfrugter

41

98

48

94

53

114

59

100

1,5

Havre

41

89

48

85

53

105

59

91

1,5

Vårhvede efter minimum 2 års korn

41

127

48

124

53

145

59

131

1,7

Vårhvede efter andre forfrugter

41

114

48

111

53

131

59

118

1,7

Forårssået korn, i øvrigt

41

98

48

94

53

114

59

100

1,5

Vårsæd + bælgsæd til modenhed (maksimum 50 pct. bælgsæd)

31

67

38

56

43

72

49

53

0,5

Vintersæd

Vinterhvede efter korn og brak*2)

52

158

70

166

70

179

87

176

1,3

Vinterhvede efter korn eller brak og med for- forfrugt kløvergræs eller lucerne*2)

52

109

70

117

70

130

87

128

1,3

Vinterhvede efter vinterraps

52

114

70

122

70

135

87

132

1,3

Vinterhvede efter bælgsæd, vårraps og oliehør

52

123

70

130

70

144

87

141

1,3

Vinterhvede efter frøgræs

52

136

70

144

70

157

87

154

1,3

Vinterhvede efter kløvergræs og lucerne

52

92

70

100

70

113

87

110

1,3

Vinterhvede efter andre forfrugter

52

136

70

144

70

157

87

154

1,3

Tillæg for brødhvede

52

18

70

25

70

25

87

31

0,4

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

Korr.

udbytte

kg N/hkg

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 *1)

JB 1-4

JB 5-10

Afgrøde

Udbytte-

norm

hkg/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

Udbytte-

norm

hkg/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

Udbytte-

norm

hkg/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

Udbytte-

norm

hkg/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Vinterrug efter korn og brak

41

107

53

107

53

120

63

109

1,2

Hybridrug efter korn og brak

49

116

64

118

64

131

76

123

1,2

Vinterrug efter andre forfrugter

41

98

53

98

53

111

63

100

1,2

Hybridrug efter andre forfrugter

49

107

64

109

64

123

76

114

1,2

Vinterbyg efter korn og brak

50

146

58

142

58

155

71

146

1,2

Vinterbyg efter kløvergræs og lucerne

50

102

58

98

58

111

71

102

1,2

Vinterbyg efter andre forfrugter

50

129

58

124

58

138

71

129

1,2

Vintertriticale

41

131

53

132

53

145

63

135

1,3

Vintersæd i øvrigt

41

124

53

124

53

138

63

126

1,2

Industriafgrøder

Vinterraps (inkl. efterår)

19

159

27

169

27

169

32

176

1,5

Vårraps

19

123

21

113

23

129

23

107

1,5

Oliehør

15

92

15

79

15

92

15

70

1,5

Spindhør

90

57

90

44

90

57

90

35

-

Hamp

-

105

-

105

-

105

-

105

-

Andre industriafgrøder

-

79

-

79

-

79

-

79

-

Bælgsæd

Markært

45

0

45

0

45

0

45

0

-

Hestebønner

45

0

45

0

45

0

45

0

-

Lucerne

120

0

120

0

120

0

120

0

-

Lucerne med minimum 25 pct. græs

120

66

120

66

120

66

120

66

-

Anden bælgsæd

-

0

-

0

-

0

-

0

-

Frøafgrøder

Rajgræs, alm. tidlig, hybrid og ital.

12

101

12

101

12

101

12

101

-

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

Korr.

udbytte

kg N/hkg

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 *1)

JB 1-4

JB 5-10

Afgrøde

Udbytte-

norm

hkg/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

Udbytte-

norm

hkg/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

Udbytte-

norm

hkg/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

Udbytte-

norm

hkg/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Rajgræs, alm. sildig

12

114

12

114

12

114

12

114

-

2. års alm. rajgræs

12

123

12

123

12

123

12

123

-

Rajgræs, efterårsudlagt*3)

-

35

-

35

-

35

-

35

-

Timothe

5

96

5

96

5

96

5

96

-

Hundegræs

9

140

9

140

9

140

9

140

-

Engsvingel

8

105

8

105

8

105

8

105

-

Rødsvingel, marktyper

11

105

11

105

11

105

11

105

-

Rødsvingel, plænegræstyper

8

114

8

114

8

114

8

114

-

Stivbladet svingel

8

105

8

105

8

105

8

105

-

Engrapgræs efter hvidkløver

10

96

10

96

10

96

10

96

-

Engrapgræs, marktyper*4)

11

131

11

131

11

131

11

131

-

Engrapgræs, plænegræstyper*4)

8

140

8

140

8

140

8

140

-

Alm. rapgræs

8

96

8

96

8

96

8

96

-

Strandsvingel

8

140

8

140

8

140

8

140

-

Rød- og hvidkløver

4

0

4

0

4

0

4

0

-

Kommen

11

114

11

114

11

114

11

114

4,0

Valmue

9

118

9

105

9

118

9

96

4,0

Spinatfrø

17

145

17

131

17

145

17

123

-

Bederoe- og sukkeroefrø

-

158

-

158

-

158

-

158

-

Andet frø til udsæd

-

105

-

105

-

105

-

105

-

Rodfrugter

Industrikartofler

350

169

400

165

450

187

450

165

0,2

Spisekartofler

300

146

300

133

400

164

400

142

0,2

Læggekartofler

250

109

275

100

300

117

300

95

0,2

Fabriksroer

350

114

425

108

500

127

500

105

0,1

Tillæg for bjærget top

-

26

-

26

-

26

-

26

-

Andre rodfrugter

-

109

-

109

-

109

-

109

-

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

Korr.

udbytte

kg N/netto fe

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 *1)

JB 1-4

JB 5-10

Afgrøde

Udbytte-

norm

netto fe/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

Udbytte-

norm

netto fe/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

Udbytte-

norm

netto fe/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

Udbytte-

norm

netto fe/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Grovfoder

Fodersukkerroer, rod + top

9000

175

12000

175

12000

188

13000

171

-

Kålroer, rod + top

7000

165

8500

158

8500

171

8500

149

-

Silomajs efter korn og andre forfrugter

5000

145

7000

140

8000

158

8000

136

-

Silomajs efter silomajs og kløvergræs

5000

131

7000

127

8000

145

8000

123

-

Vårsædhelsæd efter kløvergræs

4600

80

5400

74

6000

92

6700

76

-

Vårsædhelsæd efter andre forfrugter

4600

123

5400

117

6000

136

6700

120

-

Vårsæd/ærtehelsæd

4600

62

5400

56

6000

74

6700

59

-

Vintersædhelsæd

6000

153

8000

158

8000

171

10000

166

-

Vårsæd, grønkorn

2300

98

3000

97

2700

105

3350

95

-

Vårsæd + bælgsæd til grønfoder

2300

62

3000

55

2700

66

3350

50

-

Vintersæd, grønkorn

3000

118

4000

123

4000

136

5000

131

-

Græs til fabrik*5)

11

263

13

315

15

368

14

342

30

Græs uden kløver

6500

290

7000

299

8500

325

7500

307

-

Græs uden kløver (lavt udbytte)

4500

193

5000

201

6500

228

5500

210

-

Græs, ekstensiv benyttelse

(vedvarende græs)

3000

140

3000

140

3000

140

3000

140

-

Kløvergræs med under 50 pct. kløver

6000

207

6250

211

7500

233

6500

215

-

Kløvergræs med under 50 pct. kløver, ekstensiv benyttelse

4000

172

4250

176

5500

198

4500

180

-

Kløvergræs med over 50 pct. kløver

5000

55

5500

60

6500

70

6500

70

-

Miljøgræs, MVJ-ordning, 1 (80 N)*6)

3000

80

3000

80

3000

80

3000

80

-

Miljøgræs, MVJ-ordning, 2 (0 N)*6)

2000

0

2000

0

2000

0

2000

0

-

Græs til udegrise*7)

-

140

-

140

-

140

-

140

-

Græsudlæg efter grønkorn o.lign. høstet i juni

4000

184

4250

188

5500

210

3900

182

-

Græsudlæg efter helsæd*8)

2300

130

2500

134

2600

136

2200

129

-

Græsudlæg efter korn*9)

1000

53

1000

53

1100

55

1000

53

-

Kløvergræs, udlæg efter grønkorn o.lign. høstet i juni

3500

157

3750

157

5000

158

3400

156

-

Kløvergræs, udlæg efter helsæd*8)

1300

100

1500

100

1500

100

1300

100

-

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Lerjord

Korr.

udbytte

kg N/netto fe

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 *1)

JB 1-4

JB 5-10

Afgrøde

Udbytte-

norm

netto fe/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

Udbytte-

norm

netto fe/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

Udbytte-

norm

netto fe/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

Udbytte-

norm

netto fe/ha

Kvælstof-

norm

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Kløvergræs, udlæg efter korn*9)

1000

33

1000

33

1100

33

1000

33

-

Andet grovfoder, 7 mdr. vækstsæson

-

175

-

175

-

175

-

175

-

Andet grovfoder, 5 mdr. vækstsæson

-

105

-

105

-

105

-

105

-

Andet grovfoder, 3 mdr. vækstsæson

-

70

-

70

-

70

-

70

-

Efterafgrøder, grøngødning o.lign.

Gul sennep

-

0

-

0

-

0

-

0

-

Andre efterafgrøder, grøngødninger

-

0

-

0

-

0

-

0

-

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet jord

Lerjord

JB 1+3

JB 2+4 og 11+12 *1)

Alle jordtyper

JB 5-10

Korr.

Afgrøde

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

Udbytte-

Kvælstof-

udbytte

norm

norm

norm

norm

norm

norm

norm

norm

kg N/hkg

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Grønsager på friland

Asier

-

135

-

120

-

135

-

110

-

Asparges

-

150

-

135

-

150

-

125

-

Bladselleri

-

215

-

200

-

215

-

190

-

Blomkål

-

255

-

240

-

255

-

230

-

Broccoli

-

215

-

200

-

215

-

190

-

Grønkål

-

165

-

150

-

165

-

140

-

Gulerod

400

125

400

110

400

125

400

100

0,1

Hvidkål

-

285

-

270

-

285

-

260

-

Kepaløg

-

165

-

150

-

165

-

140

-

Kinakål

-

195

-

180

-

195

-

170

-

Knoldselleri

-

235

-

220

-

235

-

210

-

Pastinak

-

165

-

150

-

165

-

140

-

Rodpersille

-

165

-

150

-

165

-

140

-

Bladpersille

-

205

-

190

-

205

-

180

-

Porre

-

225

-

210

-

225

-

200

-

Rosenkål

-

240

-

225

-

240

-

215

-

Rødbede

-

180

-

165

-

180

-

155

-

Rødkål

-

265

-

250

-

265

-

240

-

Salat

-

165

-

150

-

165

-

140

-

Savoykål

-

265

-

250

-

265

-

240

-

Spidskål

-

265

-

250

-

265

-

240

-

Spinat, blad

-

120

-

105

-

120

-

95

-

Sukkermajs

-

155

-

140

-

155

-

130

-

Ærter til konsum

-

0

-

0

-

0

-

0

-

Andre grønsager (pr. år)

-

265

-

250

-

265

-

240

-

Jordtype: Jordtypen angives som den dominerende jordtype i rodzonen, d.v.s. at jordtypen kan afvige fra jordtypen i pløjelaget.

Forfrugt: Forfrugt er den først høstede afgrøde året før.

Udbytter: De fastsatte standardudbytter for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.

For kartofler er udbyttet afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagersvind.

For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.

For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 fe = 1,2 kg færdigvare.

Normer for græs: Indplacering af græsmarker i græs uden kløver, græs uden kløver (lavt udbytte) eller græs, ekstensiv benyttelse (f.eks. vedvarende græs) skal ske efter udbyttets størrelse, herunder antallet af græssende dyr pr. ha. Dette gælder også for kløvergræs.

*1) JB 12 kan indplaceres efter andre jordtypegrupper efter teksturen.

*2) Dyrkes vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne, skal normen for »vinterhvede efter korn eller brak og med for-forfrugt kløvergræs eller lucerne« anvendes.

*3) Tilførsel i efteråret, hvor rajgræsset er lagt ud.

*4) Efter andre forfrugter end hvidkløver.

*5) Normen omfatter også kløvergræs anvendt udelukkende til fabrik. Udbytte i tons færdigvare pr. ha (93 pct. tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvare med faktoren 1 fe = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion kan foretages med 30 kg N pr. tons færdigvare, jf. § 10, stk. 4.

*6) Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktion af kvælstof i husdyrgødningen.

*7) Normen er inkl. gødning afsat af udegrisene og inkl. eftervirkning i følgende år

*8) Til efterafgrøde efter helsæd og efterslæt efter tidlig høstet frøgræs (høstet inden 1. august).

*9) Til efterafgrøde efter korn til modenhed, brak og efterslæt efter sildige frøgræsser (høstet efter 1. august).

Bilag 1

Tabel 2: Vinterhvedesorter, hvortil tillægget for brødhvede kan anvendes.

Alrø

Asketis

Aspect

Baltimore

Bandit

Bill

Borneo

Bussard

Cardos

Classic

Complet

Flair

Fold

Gefion

Grommit

Hanseat

Hereward

Herzog

Hybris

Kris

Maverick

Palast

Pentium

Rialto

Ritmo

Shamrock

Sovereign

Stava

Tarso

Terra

Toronto

Turbulent

Ure

Versailles

Yacht

Bilag 1

Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Afgrøde

Kvælstofnorm

kg N/ha

Havefrø

Chrysanthemum Garland

40

Dild

90

Kinesisk kål

140

Karse

120

Roquette

110

Radis

120

Bladbede, rødbede

210

Grønkål

160

Gulerødder

160

Kål (hvidkål)

200

Kruspersille og rodpersille

210

Kørvel

180

Majroe

160

Pastinak

120

Skorzonerrod

150

Havrerod

150

Purløg

120

Timian

120

Andet havefrø

100

Blomsterfrø

60

Markkultur, friland

Blomsterløg

300

En-årige og stauder

300

Buske og træer, planteskoler

150

Energiafgrøder

Energipil

75

Elefantgræs

75

Containerplads1)

Alle kulturer

550

Frugt og bær

Jordbær

80

Solbær, ribs

160

Hindbær

100

Kirsebær og blomme

100

Undervækst af græs i kirsebær- og blommekulturer2)

150

Hyld

200

Hassel

85

Pærer

140

Æbler

140

Andre frugtarter

100

Væksthuskultur, åbent system3)

Tomat

2350

Agurk

2100

Salat

900

Andre grønsager

800

Snitblomster

1100

Potteplanter

950

Væksthuskultur, lukket system4)

Alle kulturer

Udbragt mængde N

Champignondyrkning

Champignon

Udbragt mængde N

Skovdrift, herunder juletræer og klippegrønt

Juletræer og klippegrønt

75

Nyplantninger i skov med træhøjde under 3 meter

15

Skovrejsning på tidligere landsbrugsjord

0

1) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

2) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket og som høstes eller afgræsses i planperioden.

3) Kvælstofnormerne er angivet i kg N årligt pr. ha. grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.

4) Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand) føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

§ 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, men som anvender en anden end de branchekoder, der er nævnt i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, herefter loven, bilag 1, kan anmeldes til Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2, hvis aktiviteterne medfører en momspligtig årlig omsætning på mere end 20.000 kr.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte virksomheder, der har en samlet husdyrbesætning på mere end 10 dyreenheder, har mere end 1,0 dyreenheder pr. hektar eller modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden, skal anmeldes Plantedirektoratets register, jf. lovens § 2.

Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Bilag 2

Tabel 1

Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Tabel 2

Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Tabel 3

Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Tabel 4

Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg

Tabel 5

Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin

Bilag 2

Tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Husdyrart

Opgørelse

1 årsko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

(stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsammeko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

(stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsopdræt (både fra malkekøer og ammekøer)

Antallet opgøres uanset alder

(stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsstud (både fra malkekøer og ammekøer)

Antallet opgøres uanset alder

(stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 stk. produceret fedekvæg

Salgsbilag i perioden

(stor race og Jersey opgøres hver for sig)

1 årsso med 22 grise til 7,5 kg

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning

Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage

10 stk. producerede smågrise,

7,5 30 kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning som slagtesvin og det antal, der sælges ved 30 kg

10 stk. producerede slagtesvin,

30 98 kg

Salgsbilag i perioden

1000 stk. producerede slagtekyllinger

Salgsbilag i perioden, fordelt på de tre kategorier 36, 39 eller 42 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger

100 stk. producerede kalkuner

Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier tunge eller mini

100 stk. producerede ænder

Salgsbilag i perioden

100 årshøns

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

100 stk. producerede hønniker

Salgsbilag i perioden

1 årstæve, mink

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

1 årstæve,

ræve eller finnraccoon

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

1 årshest

Opgøres inden for vægtkategorierne 400 kg, 600 kg og 800 kg

1 moderfår med lam

Antal får uafhængigt af antal lam

Bilag 2

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning

Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype og gødningstype.

For visse dyrearter kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning. Der henvises til tabel 3.

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold

kg kvælstof

(ab lager)

1 årsko uden opdræt (RDM og SDM)

Bindestald med grebning

Staldgødning

54,8

+ ajle

58,5

Bindestald med riste

Gylle

121,7

Sengebåsestald med fast gulv

Gylle

115,3

Sengebåsestald med spalter

Gylle

121,7

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

128,5

Dybstrøelse, ædeplads med spalter

Dybstrøelse

65,8

+ gylle

59,6

Trædeudmugning

Dybstrøelse

108,4

1 årsko uden opdræt (Jersey)

Bindestald med grebning

Staldgødning

46,5

+ ajle

48,5

Bindestald med riste

Gylle

102,2

Sengebåsestald med fast gulv

Gylle

96,8

Sengebåsestald med spalter

Gylle

102,2

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

110,9

Dybstrøelse, ædeplads med spalter

Dybstrøelse

57,0

+ gylle

49,8

Trædeudmugning

Dybstrøelse

91,8

1 årsammeko uden opdræt 1)

Bindestald med grebning

Staldgødning

21,4

+ ajle

29,7

Bindestald med riste

Gylle

54,4

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

58,5

1 årsopdræt eller årsstud, stor race 2)

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

5,3

Kvier/stude, bindestald

Staldgødning

13,3

+ ajle

14,3

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

5,3

Kvier/stude, spaltegulvbokse

Gylle

27,8

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

5,3

Kvier/stude, dybstrøelsesstald

Dybstrøelse

31,5

1 årsopdræt eller årsstud, Jersey 2)

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

4,5

Kvier/stude, bindestald

Staldgødning

10,5

+ ajle

9,3

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

4,5

Kvier/stude, spaltegulvbokse

Gylle

19,8

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

4,5

Kvier/stude, dybstrøelsesstald

Dybstrøelse

24,0

Fedekvæg, stor race 2) + 3)

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

10,9

Ungtyre, bindestald

Staldgødning

9,7

+ ajle

12,1

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

10,9

Ungtyre, bindestald med riste

Gylle

23,1

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

10,9

Ungtyre, dybstrøelsesstald

Dybstrøelse

24,3

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

10,9

Ungtyre, spaltegulvbokse

Gylle

21,9

Fedekvæg, Jersey 2) + 4)

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

8,3

Ungtyre, bindestald

Staldgødning

8,0

+ ajle

8,4

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

8,3

Ungtyre, bindestald med riste

Gylle

17,4

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

8,3

Ungtyre, dybstrøelsesstald

Dybstrøelse

19,2

Småkalve, bokse

Dybstrøelse

8,3

Ungtyre, spaltegulvbokse

Gylle

16,4

1 årsso m. 22 grise til 7,5 kg 5) + 6)

Delvis spaltegulv

Gylle

21,7

Individuel opstaldning, fast gulv

Staldgødning

5,5

+ ajle

12,8

Dybstrøelse

Dybstrøelse

21,4

Opdelt lejeareal

Dybstrøelse

5,9

+ gylle

16,2

10 smågrise, 7,5-30 kg

Fuldspaltegulv

Gylle

5,7

Delvis spaltegulv

Gylle

6,0

Fast gulv

Staldgødning

1,5

+ ajle

3,0

Dybstrøelse

Dybstrøelse

4,1

10 producerede slagtesvin, 30-98 kg 7)

Fuldspaltegulv

Gylle

27,3

Delvis spaltegulv

Gylle

27,4

Fast gulv

Staldgødning

9,1

+ ajle

14,2

Opdelt lejeareal

Dybstrøelse

10,2

+ gylle

13,7

Dybstrøelse

Dybstrøelse

20,4

Slagtefjerkræ

Slagtekyllinger, 36 dage, 1000

producerede8)

Dybstrøelse

26,0

Slagtekyllinger, 39 dage, 1000

producerede8)

Dybstrøelse

31,1

Slagtekyllinger, 42 dage, 1000

producerede8)

Dybstrøelse

36,2

Skrabekyllinger, 56 dage, 1000

producerede

Dybstrøelse

38,8

Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage, 1000 producerede

Dybstrøelse

94,8

Kalkuner, tunge, 133 dage, 100

producerede9)

Dybstrøelse

41,7

Kalkuner, mini, 70 dage, 100

producerede9)

Dybstrøelse

10,5

Ænder, 52 dage, 100 producerede

Dybstrøelse

11,4

Høns og hønniker

Fritgående med kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

13,7

+ staldgødning

24,9

Fritgående uden kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

41,2

Økologiske med kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

15,5

+ staldgødning

28,1

Økologiske uden kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

46,4

Skrabehøns med kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

15,9

+ staldgødning

29,2

Skrabehøns uden kummer, 100 årshøner

Dybstrøelse

48,1

Burhøns, gødning uden vandtilsætning, 100 årshøner

Staldgødning

55,5

Burhøns, gødning med vandtilsætning, 100 årshøner

Gylle

64,0

Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift, 100 årshøner

Dybstrøelse

57,3

Hønniker, konsum, netdrift, 119 dage, 100 producerede

Gylle

8,0

Hønniker, konsum, gulvdrift, 119 dage, 100 producerede

Dybstrøelse

5,8

Hønniker, rugeæg, gulvdrift, 119 dage, 100 producerede

Dybstrøelse

8,2

Pelsdyr

Mink, 1 årstæve, gødningsrende

Gylle

2,4

Mink, 1 årstæve, grusbund

Fast gødning

1,0

Ræve og finnraccoon, 1 årstæve

Fast gødning

2,7

Heste og får

1 voksen årshest, 400 kg

Dybstrøelse

33,7

1 voksen årshest, 600 kg

Dybstrøelse

45,2

1 voksen årshest, 800 kg

Dybstrøelse

57,5

1 moderfår med lam

Dybstrøelse

18,8

Andre dyrearter eller staldsystemer 10)

kg kvælstof pr. DE

Kvæg, andre staldsystemer

112,2

Svin, andre staldsystemer

86,4

Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer

83,4

Pelsdyr, andre staldsystemer

51,7

Heste, andre staldsystemer

82,6

Andre dyrearter

98,6

1) For opdræt og fedekvæg anvendes normen for henholdsvis årsopdræt, stor race og fedekvæg, stor race.

2) Gødningsproduktionen fra opdræt og fedekvæg er opdelt i henholdsvis småkalve og kvier/stude/ungtyre.

Kalvene er defineret som småkalve i de første 4-6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. Ved angivelsen af antal dyr angives det fulde antal årsdyr/producerede dyr for både småkalve og kvier/tyre.

3) For avlstyre op til 450 kg anvendes samme normer som for fedekvæg. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg.

4) For avlstyre op til 330 kg anvendes samme normer som for fedekvæg. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg.

5) Normalt fordeler gødningsproduktionen for en årsso sig med 2/3 i løbe-drægtighedsstalden og 1/3 i farestalden.

6) Hvis der sælges polte, der afviger fra en afgangsvægt på 98 kg, kan kvælstofmængden korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. Hvis der købes polte, der har en indgangsvægt på under 98 kg, kan der korrigeres på samme måde som for slagtesvin med afvigende vægtintervaller. Efter 98 kg er poltene indregnet i soholdet.

7) For tungsvin (30-110 kg) med en gennemsnitlig slagtevægt på 84 kg ganges normtallene med 1,23.

8) Ved afvigende slagtealder kan der ud fra værdierne for de angivne slagtealdre korrigeres til mellemliggende slagtealdre.

9) Kvælstofmængderne for kalkuner forudsætter, at produktionsflokkene består af ca. 50% hanner og ca. 50% hunner. Afviger kønsfordelingen væsentligt fra dette, skal korrektionsformlerne anvendes.

10) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed.

Bilag 2

Tabel 3: Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Kvælstofindholdet i husdyrgødningen kan for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.

Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning

Malkekøer, stor race

Type 1

For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 7450 kg mælk pr. årsko for stor race, tillægges eller fratrækkes 0,7% af kvælstoffet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((fe pr. årsko x g råprotein pr. fe / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,7)/128

Malkekøer, Jersey

Type 1

For hver 100 kg mælk, som produceres mere eller mindre end 5230 kg mælk pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 1,1% af kvælstoffet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((fe pr. årsko x g råprotein pr. fe / 6250) (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) 1,0)/107

Fedekvæg, stor race, 220-440 kg

Type 1

Hvis afgangsvægten afviger fra 440 kg, korrigeres med følgende faktor

1,825 x afgangsvægt + 0,00605 x (afgangsvægt)² 695

1280

Type 2:*

Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((fe pr. tyr i vægtintervallet x g råprotein pr. fe / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/24,3

Fedekvæg, Jersey, 145-328 kg

Type 1

Hvis afgangsvægten afviger fra 328 kg, korrigeres med følgende faktor

2,308 x afgangsvægt + 0,00676 x (afgangsvægt)² 476

1008

Type 2:*

Ved opgørelse af fodermængde fra 6 måneders alderen, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((fe pr. tyr i vægtintervallet x g råprotein pr. fe / 6250) (kg tilvækst x 0,0245))/18,2

Søer

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((fe pr. årsso x g råprotein pr. fe / 6250) 1,44 (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,024 kg N pr. kg tilvækst))/25,7

Smågrise

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor

(afgangsvægt indgangsvægt) x (22,4 + (0,2 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))

673

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, fravænningsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((fe pr. produceret gris x g råprotein pr. fe / 6250) ((afgangsvægt fravænningsvægt) x 0,026 kg N pr. kg tilvækst))/0,67

Slagtesvin

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor

(afgangsvægt indgangsvægt) x (22,4 + (0,2 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))

3280

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((fe pr. produceret svin x g råprotein pr. fe / 6250) ((slagtevægt x 1,31 indgangsvægt) x 0,028 kg N pr. kg tilvækst))/3,28

Slagtefjerkræ

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne

Slagtekyllinger, 36 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg ilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/42,8

Slagtekyllinger, 39 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/51,3

Slagtekyllinger, 42 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/59,8

Skrabekyllinger, 56 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/64,7

Slagtekyllinger, økol, 81 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,8))/156,6

Kalkuner, tunge

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/69,2

Kalkuner, mini

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/17,4

Ænder, 52 dage

((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,5

Høns og hønniker

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlerne

Fritgående høns

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/82,6

Økologiske høns

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/93,2

Skrabehøns

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/93,4

Burhøns

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/86,8

HPR-høner

((kg foder pr. indsat høne x protein pct. i foder x 0,16) (kg æg pr. indsat høne x 1,81) (kg tilvækst pr. indsat høne x 2,88))/88,4

Hønniker, konsum

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/9,3

Hønniker, HPR

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/13,1

Mink

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

(kg foder pr. årstæve)/196

* Anvendes formlen, kan der også korrigeres for kvælstofindholdet i dybstrøelse fra småkalve. Hvis småkalvenes ophold på dybstrøelse afviger fra 6 måneder, kan kvælstofindholdet korrigeres forholdsvist.

Bilag 2

Tabel 4: Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg

Afgrøder

Gram råprotein

pr. foderenhed

Roer, rod + top

Foderroer

73

Sukkerroer

59

Kålroer

100

Turnips

113

Rod + top

126

Roetop, frisk

198

Roetop, ensilage

225

Kålroetop

241

Top + pulpetter

180

Top + halm

204

Top + halm + pulpetter

200

Helsæd + top

155

Samensilage

Ensilerede roer + top + pulpetter

148

Ensilerede roer + halm

111

Gulerødder og kartofler

Gulerødder

106

Kartofler

90

Lucerne

Lucerne, begyndende blomstring

288

Lucerne i blomst

296

Lucerne efter blomstring

333

Kløvergræs

Kløvergræs, 1. uge, 10-30% kløver

240

Kløvergræs, 2. uge, 10-30% kløver

219

Kløvergræs, 4. uge, 10-30% kløver

189

Kløvergræs, 1. uge, 30-50% kløver

248

Kløvergræs, 2. uge, 30-50% kløver

228

Kløvergræs, 4. uge, 30-50% kløver

197

Kløvergræs, 1. uge, over 50% kløver

255

Kløvergræs, 2. uge, over 50% kløver

236

Kløvergræs, 4. uge, over 50% kløver

226

Kløvergræs, storfold, tidl., vanding

235

Kløvergræs, storfold, midt, vanding

250

Kløvergræs, storfold, sen, vanding

273

Kløvergræs, storfold, tidl., ingen vanding

223

Kløvergræs, storfold, midt, ingen vanding

232

Kløvergræs, storfold, sen, ingen vanding

278

Kløvergræs, ration, tidl., vanding

214

Kløvergræs, ration, midt, vanding

221

Kløvergræs, ration, sen, vanding

262

Italiensk rajgræs

Italiensk rajgræs, forår, tidl.

238

Italiensk rajgræs, forår, midt

216

Italiensk rajgræs, forår, sen

203

Italiensk rajgræs, efter helsæd

211

Italiensk rajgræs, efter korn

222

Hundegræs/enggræs/timothe

Hundegræs, 4. uge

190

Varigt enggræs

232

Timothe, 4. uge

180

Græs

Græs, 1. uge, 70 N

187

Græs, 2. uge, 70 N

181

Græs, 4. uge, 70 N

160

Græs, 1. uge, 100 N

206

Græs, 2. uge, 100 N

209

Græs, 4. uge, 100 N

177

Græs, 1. uge, 125 N

222

Græs, 2. uge, 125 N

220

Græs, 4. uge, 125 N

194

Helsæd, frisk

Galega

278

Hvidkløver, begyndende blomstring

238

Rødkløver, begyndende blomstring

196

Fodermarvkål

148

Hestebønner

210

Sød lupin

264

Havre, ærter, vikker

206

Grønbyg før skridning

185

Byghelsæd

137

Havrehelsæd

190

Majs, frisk

128

Rug, frisk

168

Ærter

188

Lucerneensilage

Lucerneensilage, begyndende blomstring

290

Lucerneensilage, i blomst

270

Kløvergræsensilage

Kløvergræsensilage, let fordøjelighed, 10-30% kløver

190

Kløvergræsensilage, middel fordøjelighed, 10-30% kløver

197

Kløvergræsensilage, tung fordøjelighed, 10-30% kløver

200

Kløvergræsensilage, let fordøjelighed, 30-50% kløver

200

Kløvergræsensilage, middel fordøjelighed, 30-50% kløver

207

Kløvergræsensilage, tung fordøjelighed, 30-50% kløver

212

Kløvergræsensilage, let fordøjelighed, over 50% kløver

209

Kløvergræsensilage, middel fordøjelighed, over 50% kløver

216

Kløvergræsensilage, tung fordøjelighed, over 50% kløver

222

Græsensilage

Forårsudlagt ital. rajgræs, ensilage

209

Efterafgrøde, helsæd, ensilage

221

Efterafgrøde, korn, ensilage

221

Hundegræs, ensilage

231

Varigt enggræs, ensilage

218

Græsensilage, let fordøjelighed, 70 N

175

Græsensilage, middel fordøjelighed, 70 N

184

Græsensilage, tung fordøjelighed, 70 N

191

Græsensilage, let fordøjelighed, 100 N

190

Græsensilage, middel fordøjelighed, 100 N

200

Græsensilage, tung fordøjelighed, 100 N

204

Græsensilage, let fordøjelighed, 125 N

211

Græsensilage, middel fordøjelighed, 125 N

215

Græsensilage, tung fordøjelighed, 125 N

227

Græsensilage, tung fordøjelighed

212

Galega-, kløver- og fodermarvkålensilage m.v.

Galega, ensilage

288

Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage

264

Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage

209

Fodermarvkål, ensilage

171

Hestebønne, ensilage

221

Sød lupin, ensilage

273

Havre + ærter + vikke, ensilage

207

Helsædensilage

Grønbygensilage

208

Byghelsæd, ensilage, let fordøjelighed

130

Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed

140

Byghelsæd, ensilage, tung fordøjelighed

149

Vinterbyghelsæd, ensilage

156

Havrehelsæd, ensilage

190

Hvede-græs, ensilage

176

Hvede-ært, ensilage

163

Hvedehelsæd, ensilage, let fordøjelighed

122

Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed

124

Hvedehelsæd, ensilage, tung fordøjelighed

133

Majsensilage, let fordøjelighed

105

Majsensilage, middel fordøjelighed

112

Majsensilage, tung fordøjelighed

130

Grønrug, ensilage

175

Byg-ært, ensilage, 25% ærter

155

Byg-ært, ensilage, over 50% ærter

168

Ærteensilage

191

Hø og grønpiller

Lucernehø, i blomst

282

Kløverhø, i knop

213

Kløverhø, i blomst

179

Græshø

196

Grønpiller, høj fordøjelighed

238

Grønpiller, middel fordøjelighed

266

Grønpiller, lav fordøjelighed

299

Lucernepiller, høj fordøjelighed

276

Lucernepiller, lav fordøjelighed

327

NH3- og NaOH-behandlet halm

Byghalm, NaOH-behandlet

104

Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed

191

Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed

183

Havrehalm, NH3-behandlet

200

Hvedehalm, NH3-behandlet

208

Rughalm, NH3-behandlet

264

Frøgræshalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed

235

Frøgræshalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed

247

Halm, ubehandlet

Byghalm, vår

156

Byghalm, vinter

172

Havrehalm

159

Hvedehalm

142

Rughalm

179

Ærtehalm

202

Frøgræshalm

196

Korn

Byg

107

Havre

129

Hvede

103

Rug

92

Triticale

117

Frø

Hestebønner

267

Hørfrø

139

Rapsfrø, dobbeltlav

117

Ærter

186

Bilag 2

Tabel 5: Gram råprotein pr. foderenhed i fodermidler til svin

Fodermidler

Gram råprotein

pr. foderenhed

Vårbyg, 1998 høst

98

Vårbyg, 1999 høst

93

Vinterbyg, 1998 høst

111

Vinterbyg, 1999 høst

104

Hvede, 1998 høst

93

Hvede, 1999 høst

89

Rug, 1998 høst

79

Rug, 1999 høst

78

Tritikale, 1998 høst

98

Tritikale, 1999 høst

93

Ærter, 1998 høst

192

Ærter, 1999 høst

204

Havre

141

Sojaskrå, toasted (USA/Europa)

379

Sojaskrå, toasted (Sydamerika)

395

Sojaskrå, toasted (ukendt)

388

Rapsfrø

107

Rapsskrå

401

Rapskage, 5% fedt

343

Rapskage, 9% fedt

296

Rapskage, 14% fedt

262

Solsikkeskrå, delvis afskallet

473

Sojaproteinkoncentrat

515

Fiskemel, askefattigt

512

Fiskemel, Island

485

Kødbenmel, min. 40 % protein

558

Kødmel, min. 55 % protein

527

Fedt, teknisk animalsk fedt

0

Valle, kategori A

83

Valle, kategori B

57

Gærfløde, øl

287

Gærfløde, insulin (produktion)

398

Gærfløde, sprit

388

§ 2. Anmeldelse til Plantedirektoratets register sker på en af direktoratet udarbejdet anmeldelsesblanket. Anmeldelsen skal være dateret og underskrevet af den, der er ansvarlig for virksomheden.

Stk. 2. Anmeldelse til registeret skal ske senest 31. juli, for at virksomheden med virkning fra førstkommende 1. august kan købe afgiftsfri gødning. Hvis virksomheden er nyetableret i perioden fra den 1. august 2000 til den 31. juli 2001, kan virksomheden anmeldes med virkning for hele planperioden 2000/2001. Direktoratet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra de fastsatte frister.

Stk. 3. Til de registrerede virksomheder udsteder direktoratet et bevis for registreringen. Registreringen gælder for fremtidige planperioder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret eller til virksomheden afmeldes registret, jf. lovens § 2, stk. 8.

Gødskning

Bilag 3

Tabel 1

Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder

Tabel 2

Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøder

Bilag 3

Tabel 1: Afgrøder til opfyldelse af krav om 6 procent efterafgrøder

- græsudlæg

- korn og græs sået efter høst, dog sået senest den 1. august

- korsblomstrede afgrøder sået umiddelbart før eller efter høst, dog senest den 20. august1

- frøgræs.

1) arealer med korsblomstrede afgrøder indgår med en faktor på 0,5 i opgørelsen af arealet med efterafgrøder.

Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der på 6 procent af arealet skal etableres eller udlægges efterafgrøde

- korn (vår- og vintersæd)

- ærter

- vår- og vinterraps

- hestebønner

- rybs

- solsikke

- soya

- oliehør o.lign.

- sennep

Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.

§ 3. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland, jf. lovens § 6, stk. 3 og 4, fremgår af bilag 1, tabel 1. For hver af virksomhedens marker beregnes en kvælstofkvote som markens areal, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende afgrøde. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artspecifikt af bilag 1, tabel 1, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Ved beregning af markens kvælstofkvote skal afgrødens kvælstofnorm for markens jordbonitet anvendes.

Stk. 2. For planperioden 2000/2001, jf. lovens § 6, udgør hele landet ét klimaområde.

Stk. 3. En marks kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder, der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl.

Stk. 4. Ved dyrkning af de vinterhvedesorter, der er nævnt i bilag 1, tabel 2, kan kvælstofnormen for vinterhvede forøges med tillægget for brødhvede fastsat i bilag 1, tabel 1.

Stk. 5. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. tabel 1, kolonne 7, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha.

Stk. 6. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm, jf. bilag 1, tabel 1, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af markens kvælstofkvote.

§ 4. Kvælstofnormer for andre plantekulturer, jf. lovens § 6, stk. 4, fremgår af bilag 1, tabel 3. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes.

Stk. 2. Efter skriftlig ansøgning kan Plantedirektoratet tillade en højere kvælstofnorm end anført i tabel 3 for kulturer, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for den fastsatte fællesnorm for »andre grønsager« anført i tabel 1. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Stk. 3. For planperioden skal virksomhedens samlede kvælstofkvote beregnes som summen af kvoterne for hver af virksomhedens kulturer. Kvoterne for hver af virksomhedens kulturer beregnes som det samlede areal med kulturen, angivet i hektar med mindst én decimal, ganget med kvælstofnormen for den pågældende kultur.

§ 5. I virksomhedens samlede kvælstofkvote skal for planperioden fradrages følgende andele af kvælstofindholdet i husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning tildelt virksomhedens arealer i forrige planperiode, jf. lovens § 7 (eftervirkning)

1) svine- og kvæggylle

10 pct.

2) dybstrøelse

15 pct.

3) anden husdyrgødning

10 pct.

4) anden organisk gødning end husdyrgødning

10 pct.

Stk. 2. For kartoffelfrugtsaft og pressesaft fra grøntpilleproduktion skal der ikke fradrages nogen andel.

Stk. 3. Har en del af en virksomheds marker en kvote for kvælstof på 0 kg N/ha, nedsættes fradraget i forhold til dette areals størrelse.

§ 6. En afgrødes kvælstofkvote kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 10. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt mark- eller gødningsplaner, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. §§ 1 og 2, kan ikke anvendes som dokumentation for planperioderne 1998/1999 og 1999/2000. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding o.lign.

Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde indenfor de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter 31. marts i indeværende planperiode. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 7. Hvis der på grund af ekstreme vejrligstilfælde bortfyger eller udvaskes udbragt kvælstof fra en mark eller dele af en mark, kan virksomhedens kvælstofkvote, jf. lovens § 9, forhøjes på grundlag af en erklæring fra en planteavlskonsulent, der er ansat i en landøkonomisk forening, eller fra en konsulent, der er godkendt hertil af Plantedirektoratet.

Stk. 2. Erklæringen skal indeholde en begrundet forklaring på, hvorfor de pågældende marker afviger fra det normale. Erklæringen afgives på en blanket, der er godkendt af direktoratet. Erklæringen skal fremsendes til direktoratet inden udgangen af planperioden. Den yderligere tilførsel af kvælstof må først gennemføres, når direktoratet skriftligt har godkendt erklæringen.

§ 8. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden, jf. lovens § 11, stk. 2, beregnes for hver husdyrart og staldsystem som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i perioden 1. august til 31. juli. Virksomhedens besætningsstørrelse skal kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

§ 9. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i perioden 1. august til 31. juli i planperioden.

Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien "Andre dyrearter eller staldsystemer" i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 10. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes.

Stk. 2. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol, ajourførte foderplaner eller afregninger med slagteri, mejeri el. lign. og skal mindst omfatte en periode på 3 måneder efter 1. maj i forrige planperiode. Samtlige oplysninger om virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning fra denne periode skal foreligge og anvendes ved beregning af korrektionsfaktorer.

Stk. 3. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning.

Stk. 4. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer omfattet af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, kan trækkes fra den producerede mængde kvælstof. Dette gælder, når der efter nævnte bekendtgørelse er fastsat bestemmelser om, at der må tilføres et bestemt niveau kvælstof ud over den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af udegående husdyr på de pågældende arealer.

§ 11. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i husdyrgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.

Stk. 2. Ultimolageret for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 procent af virksomhedens produktion af husdyrgødning i perioden 1. august til 31. juli i planperioden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning, der i perioden 1. august til 31. juli er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 procent af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof.

Stk. 3. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.

§ 12. Husdyrgødning, som virksomheden modtager eller afgiver, skal dokumenteres ved en skriftlig husdyrgødningsaftale, der indeholder oplysninger om

1) navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der afgiver husdyrgødning,

2) navn, adresse og SE-nr. på den virksomhed, der modtager husdyrgødning,

3) det totale antal kg kvælstof i husdyrgødning og typen af husdyrgødning,

4) det antal dyreenheder og det antal hektar, som den leverede husdyrgødning svarer til,

5) den periode, aftalen har virkning i, og

6) modtagers skriftlige bekræftelse på aftalen ved dateret underskrift.

§ 13. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er overført til biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 15, stk. 6. Alternativt kan biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver foretaget mindst en gang inden for perioden 1. august til 31. juli i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for.

Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Plantedirektoratet efter bekendtgørelse om autoriserede laboratorier, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning efter bekendtgørelse om akkreditering af selskaber mv. til inspektion.

Stk. 3. Afgasset biomasse sidestilles med husdyrgødning med hensyn til krav om husdyrgødningsaftaler.

§ 14. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes

1) svinegylle

55 pct.

2) kvæggylle

50 pct.

3) dybstrøelse

20 pct.

4) anden husdyrgødning

45 pct.

Stk. 2. For blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning beregnes den andel, der skal anvendes, som anført i lovens § 12, stk. 2. Alternativt kan andelen fastsættes som andelen for svinegylle.

Stk. 3. Ved forekomst af meget smitsomme husdyrsygdomme, der udløser krav om håndtering af husdyrgødning således, at det nedsætter gødskningsværdien, kan Plantedirektoratet tillade, at andelene i stk. 1 fraviges.

§ 15. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinierne i § 13, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres.

Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål.

Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden, jf. lovens § 4.

Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes

1) spildevandsslam

30 pct.

2) komposteret husholdningsaffald

10 pct.

3) kartoffelfrugtsaft

50 pct.

4) pressesaft fra grøntpillefabrikation

40 pct.

Stk. 5. For andre typer af anden organisk gødning end nævnt i stk. 4 fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, til 30 procent. I særlige tilfælde kan Plantedirektoratet efter skriftlig ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4 og 5, 1. pkt.

Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

§ 16. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december.

Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted.

Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

Overdragelse

§ 17. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en skriftlig opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg. kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdysgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning.

Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Den skriftlige opgørelse videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i mark- og gødningsplanen efter lovens § 21, stk. 5.

Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registreret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der overtager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til Plantedirektoratet af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest en måned efter afmeldingen fra registeret. Der henvises i øvrigt til § 23, stk. 3.

Stk. 4. Hvis virksomhedens arealer med en kvælstofkvote bortsælges, bortforpagtes eller hvis brugsretten på anden måde ophører, og hvis der på den overdragende virksomhed i den forudgående planperiode er tilført husdyrgødning eller anden organisk gødning, skal kvælstofkvoten ved udarbejdelse af gødningsplanen reduceres som nævnt i § 5. Medmindre parterne skriftligt aftaler andet, skal virksomheder, der har et areal med en kvælstofkvote, og som ophører med at eje en del af arealet, eller som bortforpagter en del heraf, reducere kvoten forholdsmæssigt mellem det overdragne areal og det samlede areal før overdragelsen.

Stk. 5. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af Plantedirektoratet.

§ 18. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet, hvis overførslen ikke er dokumenteret af en skriftlig husdyrgødningsaftale, jf. § 12.

Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1) virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning,

2) produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

3) mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og

4) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet.

Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan Plantedirektoratet godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 13, stk. 2.

Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning skal opgøres på grundlag af

1) mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,

2) mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet og

3) virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 19. Mark- og gødningsplaner, gødningsregnskab og opgørelse af kvælstofkvote og -forbrug, jf. § 17, samt opgørelse af virksomhedens ultimobeholdning af handelsgødning og husdyrgødning, jf. § 18, skal opbevares i mindst 5 år.

Plantedække

§ 20. Virksomheden skal ud over det i lovens § 18, stk. 1, nævnte areal med plantedække etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper.

Stk. 2. Arealet med efterafgrøder som nævnt i stk. 1 skal mindst udgøre 6 procent af det areal, der i planperioden er 1-årigt udtaget eller dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2 (efterafgrødegrundarealet). Undtaget herfra er dog virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet er mindre end 2 ha samt virksomheder, hvor mindst 90 procent af efterafgrødegrundarealet udgøres af afgrøder med græsudlæg, inklusive græsudlæg indeholdende bælgplanter eller 1-årigt braklagte arealer.

Stk. 3. Efterafgrøder nævnt i stk. 1 må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober i den efterfølgende planperiode. Arealer med disse efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.

Stk. 4. Det i stk. 2 nævnte mindstekrav på 6 procent anses for opfyldt, hvis arealet med efterafgrøder som gennemsnit over indeværende planperiode og op til de fire forudgående planperioder fra og med planperioden 1998/1999 mindst udgør 6 procent af efterafgrødegrundarealet i de pågældende planperioder.

Stk. 5. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at en virksomhed fraviger bestemmelserne i lovens § 18.

Planlægnings- og regnskabskrav

§ 21. Der skal foreligge en kortskitse over virksomhedens dyrkede og udtagne arealer med angivelse af markernes numre og beliggenhed. Kortskitsen skal være påført navn og planperiode.

Stk. 2. Mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskab skal udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Plantedirektoratet. Direktoratet kan godkende andre skemaer, herunder skemaer baseret på edb-programmer. Ved godkendelse af skemaer baseret på edb-programmer kan direktoratet stille krav om, hvordan programmerne skal datere og ajourføre skemaerne.

Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der afgiver husdyrgødning, skal indeholde skriftlig bekræftelse fra hver virksomhed, der modtager husdyrgødning, på det antal dyreenheder den leverede mængde svarer til, samt på det totale antal kg kvælstof i og typen af den husdyrgødning, der er leveret i perioden 1. august til 31. juli i den senest afsluttede planperiode.

§ 22. For virksomheder, der alene er omfattet af reglerne om plantedække, jf. lovens § 3, skal der for hver planperiode udarbejdes en markplan.

Stk. 2. Den del af markplanen, der omfatter marker, hvor der er etableret et plantedække, eller som er udtaget af driften, jf. lovens § 18, stk. 1, og det samlede areal, der planlægges udtaget eller dyrket, skal udarbejdes senest 1. september.

Stk. 3. Den del af markplanen, der omfatter marker, der i planperioden er udtaget, dyrkes med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, samt marker, hvor der etableres eller udlægges efterafgrøder, jf. § 20, stk. 1, skal udarbejdes senest 31. marts.

Gødningsleverandører

§ 23. Virksomheder registreret efter § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., der sælger eller afgiver afgiftsfri handelsgødning til virksomheder registreret efter § 2 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder registreret efter lovens § 2, der er afsat gødning til i perioden 1. august til 31. juli. Handelsgødning, der i henhold til faktura eller andet dateret driftsbilag er solgt eller aftalt afgivet i planperioden, skal medtages i indberetningen. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden.

Stk. 2.Virksomheder registeret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder eller personer, der er afsat handelsgødning til i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal omfatte navn, adresse, CPR-nr. eller virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed eller person, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden eller personen i perioden.

Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring som nævnt i § 17, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning som nævnt i stk. 2, 1. pkt. for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i perioden 1. august til 31. juli af den, der overdrog arealerne.

Stk. 4. Virksomheder, som hverken er registeret i medfør af lovens § 2 eller er registeret i medfør af § 2, stk. 1 og 2, i lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., og som sælger eller afgiver handelsgødning til virksomheder omfattet af lovens § 2, skal hvert år senest 1. november indberette til Plantedirektoratet, hvilke virksomheder omfattet af lovens § 2, der er afsat gødning til i perioden 1. august til 31. juli. Oplysningerne skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden.

Stk. 5. Ved levering af flydende ammoniak, jf. stk. 1-4, der anvendes til foder, skal den mængde, der anvendes til foder, opgøres særskilt. Leveringer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

Stk. 6. Virksomheder, herunder offentlige myndigheder, der leverer anden organisk gødning end husdyrgødning samt biogas- og fællesanlæg, der leverer afgasset biomasse, skal indberette i hvilket omfang gødningsproduktet er leveret til brug på virksomheder omfattet af lovens § 2. Dette gælder uanset, om gødningen er leveret gennem tredjemand til virksomheder omfattet af lovens § 2. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og SE-nr. på virksomheder omfattet af lovens § 2, der har modtaget gødningen, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den gødning, der er solgt eller afgivet af virksomheden i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal ske til Plantedirektoratet hvert år senest den 1. oktober.

Stk. 7. Biogas- og fællesanlæg, som modtager husdyrgødning, skal hvert år indberette, hvilke virksomheder omfattet af lovens § 2, anlægget har modtaget husdyrgødning fra. Dette gælder uanset, om husdyrgødningen er leveret til biogas- og fællesanlægget gennem tredjemand. Indberetningen skal omfatte navn, adresse og SE-nr. på virksomheder omfattet af lovens § 2, der er modtaget husdyrgødning fra, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den husdyrgødning, der er modtaget i perioden 1. august til 31. juli. Indberetningen skal ske til Plantedirektoratet hvert år senest den 1. november.

Stk. 8. De i stk. 7 nævnte biogas- og fællesanlæg skal hvert år senest 1. november indberette oplysninger til Plantedirektoratet om type, mængde og kvælstofindholdet i anden organisk gødning end husdyrgødning, der er tilført anlægget i perioden 1. august til 31. juli.

Stk. 9. Indberetning af de i stk. 1-4 og stk. 6-8 nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til direktoratet. Plantedirektoratet kan dog efter anmodning tillade anden form for overførsel af data. Direktoratet fastsætter nærmere regler for, hvordan oplysningerne skal indberettes, herunder dataformat og -struktur. Direktoratet kan ligeledes stille krav til, hvordan de indberettede oplysninger skal dateres og ajourføres.

Nyregistrerede virksomheder

§ 24. For virksomheder, der ikke i planperioden 1999/2000 har været omfattet af bekendtgørelse nr. 587 af 12. juli 1999 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 1999/2000, gælder

1) at den andel af det totale indhold af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning, der skal fradrages virksomhedens samlede kvælstofkvote, skal fastsættes som 10 procent af virksomhedens samlede forventede forbrug af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning i planperioden 2000/2001,

2) at virksomhedens primolager af kvælstof i husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2000 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2000. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden,

3) at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2000 fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august til 30. september til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2000. Opgørelsen af primolageret skal være skriftlig og dateret og skal opbevares sammen med mark- og gødningsplanen for planperioden, og

4) at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Kvælstofnormen for en afgrøde med specifik forfrugt kan kun anvendes ved fastsættelse af arealers kvælstofkvote, hvis forfrugten kan dokumenteres ved markplan eller anden form for dokumentation fra den foregående planperiode.

Kontrol og klageadgang

§ 25. Plantedirektoratet fører kontrol med, at bekendtgørelsen overholdes.

Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af loven, skal efter anmodning fra Plantedirektoratet give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollen, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens regler.

Straffebestemmelser

§ 26. Overtrædelse af § 1, stk. 3, § 2, stk. 1 og 2, § 3, stk. 1, 3, 5 og 6, § 4, stk. 3, § 5, stk. 1, § 6, § 7, stk. 2, §§ 8-9, § 10, stk. 1 og 2, §§ 11-17, § 18, stk. 1, 2 og 4, § 19, § 20, stk. 1, 2 og 3, §§ 21-24 og § 25, stk. 2, straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

Ikrafttrædelse

§ 27. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000. §§ 1-2 træder dog i kraft den 15. juli 2000.

Plantedirektoratet, den 4. juli 2000

Mogens Nagel Larsen

/Tine Østergaard

Bilagsoversigt

Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2000/2001

I medfør af § 2, stk. 10 og 11, § 6, stk. 3 og 4, § 7, § 8, stk. 2, § 9, § 11, stk. 5 og 6, § 12, stk. 1, § 13, stk. 2, § 14, stk. 2, § 17, § 18, stk. 2 og 3, § 21, stk. 6, § 22, stk. 3, § 24, § 29, stk. 3 og § 32 i lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og efter bemyndigelse fastsættes

Registrering