Legislator Case Law & Legislation
B20000053105 DK

Bekendtgørelse om pengeinstitutters videregivelse af kreditoplysninger

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 2000 531 Valid

§ 1. Banker og sparekasser (pengeinstitutter), der første gang videregiver registrerede oplysninger eller bedømmelser om en kunde i pengeinstituttet, som alene tjener til bedømmelse af kundens økonomiske soliditet og kreditværdighed (kreditoplysninger), skal inden 4 uger efter videregivelsen give kunden meddelelse om, at der er videregivet sådanne oplysninger og bedømmelser.

Bekendtgørelse 2000 531 Valid

§ 2. Videregivelse af kreditoplysninger som nævnt i § 1 må ikke ske, hvis kunden har givet pengeinstituttet skriftlig meddelelse om, at den pågældende ikke ønsker sådanne oplysninger videregivet.

Bekendtgørelse 2000 531 Valid

§ 3. Pengeinstituttet skal til enhver tid på begæring af en kunde inden 4 uger på en let forståelig måde meddele denne indholdet af de kreditoplysninger, som pengeinstituttet har videregivet om den pågældende inden for de sidste 6 måneder.

Stk. 2. Pengeinstituttet skal endvidere give oplysning om kategorien af modtagere af oplysningerne samt tilgængelig information om, hvorfra de i stk. 1 nævnte oplysninger stammer.

Stk. 3. Kunden kan forlange, at pengeinstituttet giver meddelelse som nævnt i stk. 1 skriftligt.

Stk. 4. Har kunden forlangt, at meddelelse som nævnt i stk. 1 gives skriftligt, kan pengeinstituttet som betaling herfor kræve 10 kr. pr. påbegyndt side. Betalingen kan dog ikke overstige 200 kr. Har kunden forlangt skriftlig meddelelse om, at der ikke er videregivet oplysninger som nævnt i stk. 1 om vedkommende, kan pengeinstituttet som betaling herfor kræve 10 kr. De nævnte beløb omfatter samtlige omkostninger, herunder forsendelsesomkostninger m.v.

Stk. 5. Har kunden ikke forlangt, at meddelelse skal være skriftlig, kan betaling ikke kræves.

Bekendtgørelse 2000 531 Valid

§ 4. Har et pengeinstitut videregivet en kreditoplysning, der viser sig at være urigtig eller vildledende, skal pengeinstituttet straks berigtige oplysningen samt give skriftlig underretning om berigtigelsen til kunden og til alle, der har modtaget kreditoplysningen inden for de sidste 6 måneder, før pengeinstituttet blev bekendt med forholdet.

Bekendtgørelse 2000 531 Valid

§ 5. Henvendelser fra en kunde om berigtigelse af videregivne kreditoplysninger, der angives at være urigtige eller vildledende, skal snarest og inden 4 uger efter modtagelsen besvares skriftligt af pengeinstituttet.

Stk. 2. Nægter pengeinstituttet at foretage den begærede berigtigelse, kan kunden inden 4 uger efter modtagelsen af pengeinstituttets svar eller efter udløbet af den i stk. 1 nævnte svarfrist indbringe spørgsmålet for Datatilsynet, der træffer afgørelse om, hvorvidt der skal foretages berigtigelse. Bestemmelsen i § 4 gælder tilsvarende.

Stk. 3. Pengeinstituttets svar skal i det i stk. 2 nævnte tilfælde indeholde oplysning om adgangen til at indbringe spørgsmålet for Datatilsynet og om fristen herfor.

Bekendtgørelse 2000 531 Valid

§ 6. Bekendtgørelsen gælder også for videregivelse af oplysninger om virksomheder m.v.

Bekendtgørelse 2000 531 Valid

§ 7. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 1-4, § 5, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bekendtgørelse 2000 531 Valid

§ 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000.

Justitsministeriet, den 15. juni 2000

Frank Jensen

/Jørgen Steen Sørensen

Bekendtgørelse 2000 531 Valid

Bekendtgørelse om pengeinstitutters videregivelse af kreditoplysninger

I medfør af § 1, stk. 5, § 34, stk. 2, § 70, stk. 4 og 5, og § 73 i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →