Legislator Case Law & Legislation
B20000049705 DK

Bekendtgørelse om den obligatoriske selvvalgte opgave i 10. klasse

10 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (10)

Statutory Text (10 Articles)

Bekendtgørelse 2000 497 Historic

§ 1. På 10. klassetrin udfører hver elev en obligatorisk selvvalgt opgave som en del af undervisningen.

Stk. 2. Opgaven skal give eleven mulighed for at arbejde selvstændigt med et givent emne, der tager sit udgangspunkt i elevens uddannelsesplan og de aktiviteter i form af brobygning eller andet, som måtte være indeholdt i denne plan.

Stk. 3. I udarbejdelsen af opgaven skal eleven anvende varierede arbejdsmetoder og udtryksformer.

Bekendtgørelse 2000 497 Historic

§ 2. Eleven beslutter i samråd med de relevante lærere opgavens emne og indhold.

Stk. 2. Arbejdet med opgaven kan foregå i samarbejde mellem to eller flere elever, hvor der er en umiddelbar sammenhæng med de konkrete uddannelsesplaner.

Stk. 3. Eleven udarbejder et konkret produkt, inden for de rammer, som skolen giver mulighed for. En eventuel fremlæggelse sker i forlængelse af arbejdet med opgaven.

Bekendtgørelse 2000 497 Historic

§ 3. Eleven modtager vejledning under hele opgaveforløbet med henblik på en kvalificering af arbejdet. Vejledningen skal give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne faglige og personlige forudsætninger og i uddannelsesplanen. Vejledningen omfatter

1) valg og afgrænsning af emne og indhold i forhold til uddannelsesplanen,

2) brug af arbejdsmetoder og undersøgelsesformer,

3) brug af kilder og materialer,

4) fremstilling af produkt og

5) valg af udtryksform.

Bekendtgørelse 2000 497 Historic

§ 4. Eleven skal forud for arbejdet med opgaven orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på i bedømmelsen.

Bekendtgørelse 2000 497 Historic

§ 5. Arbejdet med den obligatoriske selvvalgte opgave afsluttes senest 1. marts. Opgaven skal være bedømt, senest 1 uge før de skriftlige prøver finder sted.

Bekendtgørelse 2000 497 Historic

§ 6. Elevens opgave bedømmes med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, med en karakter.

Stk. 2. Den skriftlige udtalelse er en vurdering af

1) Den selvvalgte opgaves emne og indhold med udgangspunkt i elevens uddannelsesplan.

2) Elevens valg og brug af arbejdsmetoder og undersøgelsesformer.

3) Elevens valg og brug af kilder og materialer.

4) Sammenhængen mellem indholdet og det færdige produkts udtryksform.

Stk. 3. Karakteren er en helhedsvurdering af pkt. 1-4.

Stk. 4. Eleven kan efter eget ønske få medtaget den skriftlige udtalelse og/eller karakteren på afgangsbeviset.

Bekendtgørelse 2000 497 Historic

§ 7. Ønskes opgaven bedømt med en karakter, skal eleven meddele skolen dette senest ved afleveringen af opgaven, jf. § 2, stk. 3.

Stk. 2. Senest den 1. juni skal eleven meddele skolen, om udtalelsen og/eller karakteren skal påføres afgangsbeviset.

Bekendtgørelse 2000 497 Historic

§ 8. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige reglerne i bekendtgørelsen, herunder i forbindelse med forsøgs- eller udviklingsarbejde.

Bekendtgørelse 2000 497 Historic

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000.

Undervisningsministeriet, den 31. maj 2000

P.M.V.

Ivan Sørensen

Styrelseschef

/Annelise Lund-Rasmussen

Bekendtgørelse 2000 497 Historic

Bekendtgørelse om den obligatoriske selvvalgte opgave

i 10. klasse

I medfør af § 8, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 6. september 1999, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →