Legislator Case Law & Legislation
B20000049605 DK

Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Bekendtgørelse 2000 496 Historic

§ 1. På 9. klassetrin udfører eleverne enkeltvis eller gruppevis en obligatorisk projektopgave som en del af undervisningen.

Stk. 2. Arbejdet med projektopgaven skal styrke projektarbejdsformen og give eleven mulighed for at få en bredere vurdering af sit arbejde med et tværgående emne med en eller flere problemstillinger.

Bekendtgørelse 2000 496 Historic

§ 2. Klassens eller klassetrinnets lærere finder i samarbejde med eleverne frem til et overordnet emne, der er så bredt formuleret, at det kan anskues fra flere forskellige faglige vinkler.

Stk. 2. Det overordnede emne skal lægge op til formulering af delemner, der inddrager stofområder og metoder samt arbejdsformer og udtryksformer fra flere fag, og som giver udfordringer til hele elevgruppen.

Bekendtgørelse 2000 496 Historic

§ 3. Klassens eller klassetrinnets lærere samt eventuelt andre lærere vejleder under hele processen eleverne om arbejdet med projektopgaven.

Stk. 2. Lærernes vejledning skal give den enkelte elev mulighed for at tage udgangspunkt i egne forudsætninger og interesser med hensyn til

1) indkredsning af emne med en eller flere problemstillinger,

2) afgrænsning af projektopgavens indhold,

3) valg og brug af arbejds- og undersøgelsesformer,

4) valg og brug af indhold og metoder fra flere fag,

5) valg og brug af kilder og materialer,

6) valg og brug af udtryksform,

7) fremstilling af produkt og

8) tilrettelæggelse og gennemførelse af fremlæggelsen.

Bekendtgørelse 2000 496 Historic

§ 4. Eleverne skal forud for arbejdet med projektopgaven orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen.

Bekendtgørelse 2000 496 Historic

§ 5. Arbejdet med projektopgaven afsluttes inden udgangen af april. Eleverne gives en uge med 5 sammenhængende skoledage til det afsluttende arbejde med indsamling af informationer, bearbejdning af emnet, færdiggørelse af deres produkt og forberedelse af fremlæggelsen af det samlede arbejde. Fremlæggelsen sker enkeltvis eller gruppevis i umiddelbar forlængelse af elevernes færdiggørelse af deres arbejde. Projektopgaven skal være bedømt senest 1 uge, før de skriftlige prøver finder sted.

Bekendtgørelse 2000 496 Historic

§ 6. Projektopgaven skal resultere i et konkret produkt, hvor udtryksform og formidlingsform vælges af eleverne inden for de rammer, som skolen kan stille til rådighed.

Bekendtgørelse 2000 496 Historic

§ 7. Projektopgaven bedømmes med en bredere skriftlig udtalelse og efter elevens valg med en karakter.

Stk. 2. Den skriftlige udtalelse er en vurdering af

1) opgavens faglige indhold, herunder i hvilken udstrækning eleven kan demonstrere basale kundskaber og færdigheder inden for flere fag og vise overblik over centrale stofområder,

2) arbejdsprocessens forskellige faser, herunder elevens fordybelse i emnet, elevens samarbejde med andre samt elevens planlægning, indsamling af informationer og bearbejdning af emnet,

3) produktet, herunder udtryksformen og fremlæggelsesformen, og

4) sammenhængen mellem det indhold, eleven har beskæftiget sig med, elevens arbejdsform, det færdige produkts udtryksform og formidlingen af produktet.

Stk. 3. Ønsker eleven en karakter, udtrykker denne en helhedsvurdering af de i stk. 2 nævnte elementer.

Bekendtgørelse 2000 496 Historic

§ 8. Inden fremlæggelsen skal skolen have meddelelse om, hvorvidt eleven tillige ønsker projektopgaven bedømt med en karakter, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 2. Senest den 1. juni skal eleven meddele skolen, om udtalelsen og/eller karakteren skal påføres afgangsbeviset.

Bekendtgørelse 2000 496 Historic

§ 9. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde fravige reglerne i bekendtgørelsen f.eks. i forbindelse med forsøgs- eller udviklingsarbejder.

Bekendtgørelse 2000 496 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 562 af 20. juni 1996 om projektopgaven.

Undervisningsministeriet, den 31. maj 2000

P.M.V.

Ivan Sørensen

Styrelseschef

/Annelise Lund-Rasmussen

Bekendtgørelse 2000 496 Historic

Bekendtgørelse om projektopgaven i 9. klasse

I medfør af § 13, stk. 5, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 6. september 1999, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →