Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om detailhandelsuddannelse med specialer
Statutory Text (5 Articles)
§ 1
I bekendtgørelse nr. 638 af 1. juli 1996 om detailhandelsuddannelse med specialer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 594 af 9. juli 1997, foretages følgende ændringer
1. § 17, stk. 2 affattes således
»Stk. 2. Elev og virksomhed aftaler, om uddannelsen skal suppleres med supplerende specialfag, jf. § 11. I specialet salgsassistent med profil skal eleven og virksomheden vælge profil, jf. bilag 3, afsnit 1 A, nr. 2.«
2. § 26, stk. 2- 4, affattes således
»Stk. 2. Skolen beslutter, hvornår bedømmelsen af projektet finder sted. Skolen tilrettelægger forløbet i samråd med det lokale uddannelsesudvalg.
Stk. 3. Prøven omfatter en mundtlig eksamination af den enkelte elev eller en gruppe af elever under medvirken af een censor. Censor skal have relevant erhvervserfaring og udpeges af skolen.
Stk. 4. Elevens præstation bedømmes ved een karakter, der er udtryk for en samlet vurdering af projektet og den mundtlige præstation. Gennemføres projektarbejdet som et gruppearbejde, skal den enkeltes præstation bedømmes individuelt.«.
3. Bilag 3 af juli 1997 erstattes af bilag 3 af maj 2000.
4. Bilag 5 af juli 1996 erstattes af bilag 5 af maj 2000.
§ 2
Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2000
Stk. 2. Skolen fastsætter i øvrigt efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg fornødne overgangsordninger for elever, der på ikrafttrædelsestidspunktet er i gang med uddannelsen.
Undervisningsministeriet, den 26. maj 2000
P.M.V.
Ivan Sørensen
Styrelseschef
/Arne Andreasen
Bilag 3
Bekendtgørelse om detailhandelsuddannelse med specialer
Maj 2000
Specialefag
Bilaget omfatter mål og indhold for specialefag efter § 11.
A. Obligatoriske specialefag
1. Specialet Salgsassistent
a) Kundestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender afsætningsmuligheder i forhold til forskellige kundegrupper og konkurrenter, herunder vægtning af pris, kvalitet og serviceydelser,
2) kender principper for indretning af salgslokalet med inventar, herunder anvendelse af farver og belysning,
3) kender metoder til personligt salg,
4) kan anvende de psykologiske og samfundsmæssige forhold, der påvirker kundernes købsadfærd, herunder forbrugerprofiler og livsstil i forbindelse med salget,
5) kan anvende metoder til dialog med kunder ved betjening og rådgivning,
6) kan anvende værktøjer til salgsfremmende vareplacering, herunder også relevante elektroniske værktøjer,
7) kan anvende metoder til varepræsentation og salgsfremmende aktiviteter,
8) kan anvende metoder til intern opfølgning af markedsføringsindsatsen og
9) behersker sammenhængen mellem vareplacering, varepræsentation og koncept i forbindelse med hyldetrimning.
b) Informationsstrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender arbejdsmiljølovgivningen,
2) kender salgsdata, salgsstatistikker og nøgletal for salg, herunder også elektroniske værktøjer og deres muligheder samt betydningen af datadisciplin,
3) kender varernes oprindelse, brugsegenskaber, anvendelsesmuligheder, kvalitet og holdbarhed,
4) kender varedeklarationer og tilhørende lovgivning,
5) kender varenes placering i det økologiske kredsløb,
6) kender metoder til ekstern kommunikation af butiksprofilen, sortimentet og serviceydelser til butikkens målgrupper, herunder brug af elektroniske hjælpemidler til markedsanalyse, kundeundersøgelser mv.,
7) planlægningsmetoder i forbindelse med reklameindsats og kampagner, herunder valg af relevante medier,
8) kan anvende sammenhængen mellem idegrundlag og butiksprofil og koncept i forbindelse med salgsopgaver,
9) kan anvende konceptopbygning i forhold til egen butiksprofil og andre butiksprofiler, herunder vægtning af salgsfremmende parametre,
10) kan anvende sammenhængen mellem koncept, organisation og arbejdsopgaver i butikken,
11) kan anvende metoder til intern information og kommunikation i butikken,
12) kan anvende arbejdsmiljøregler i butikken og
13) behersker metoder til vareregistrering.
c) Varestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender varesortiment og -sammensætning i forhold til branche og butikskategori,
2) kender principper for sortimentsudvikling i forhold til butiksprofil,
3) kender principper for valg af leverandører, herunder forskellige former for indkøbssamarbejde
4) kender principper for indkøbsplanlægning,
5) kender forskellige former for lagerstyring,
6) kender metoder til prisfastsættelse af varerne, herunder forholdet mellem pris og kvalitet,
7) skal kunne anvende metoder og værktøjer til varebestilling og disponering, herunder også elektroniske værktøjer,
8) skal kunne anvende metoder til sortimentssammensætning i forbindelse med sæson eller mærkedage i butikken,
9) skal kunne anvende metoder til informationssøgning om nye varegrupper, herunder også elektronisk informationssøgning,
10) skal beherske metoder til vurdering af varebeholdning, herunder pris og aktualitet,
11) skal beherske korrekt varebehandling, kontrol ved varemodtagelse og behandling af emballage og
12) skal beherske ergonomi og forebyggelse af arbejdsskader.
d) Pengestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender metoder til omkostningsstyring og fastlæggelse af økonomiske mål,
2) kender økonomiske nøgletal til løbende kontrol og regulering,
3) kender metoder til status, svindkontrol og svindanalyse,
4) kender metoder for budgetlægning og budgetopfølgning,
5) kender elektroniske hjælpemidler til økonomistyring,
6) kan løse enkle regnskabsmæssige opgaver,
7) behersker salgs- og betalingsbetingelser og
8) behersker kassebetjening, -opgørelse og -afstemning.
Vejledende uddannelsestid: 6 uger
2. Specialet Salgsassistent med profil
Undervisningen gennemføres med en af følgende profiler
1. Kolonial, dagligvarer. 2. Kolonial, frugt og grønt. 3. Kolonial, vin. 4. Tekstil. 5. Tekstil, herretøj. 6. Tekstil, dametøj. 7. Blomster og havecentre. 8. Byggemarked, værktøj og beslag. 9. Boghandel. 10. El-artikler og hårde hvidevarer. 11. Farvehandel. 12. Fotohandel. 13. Guld, sølv og ure. 14. Glas, porcelæn og gaveartikler. 15. Legetøj og hobbyartikler. 16. Materialhandel. 17. Møbelhandel. 18. Parfumehandel. 19. Radio/TV og multimedier. 20. Musik, video og software. 21. Sko og læderartikler. 22. Sport og fritid. 23. Nærbutik. 24. Kapitalkædedrift.
Undervisningen tilrettelægges ved at kombinere nedennævnte mål således, at der kan ske et samspil med praktikuddannelsen.
2.1 Brancheprofiler (1-22)
a) Kundestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender afsætningsmuligheder i forhold til forskellige kundegrupper og konkurrenter inden for branchen, herunder vægtning af pris, kvalitet og serviceydelser,
2) kender principper for indretning af salgslokalet med inventar, herunder anvendelse af farver og belysning,
3) kan anvende de psykologiske og samfundsmæssige forhold, der påvirker kundernes købsadfærd, herunder forbrugerprofiler og livsstil i forbindelse med salget,
4) kan anvende metoder til dialog med kunder ved betjening og rådgivning,
5) kan anvende værktøjer til salgsfremmende vareplacering, herunder også relevante elektroniske værktøjer samt kende branchens prioritering af opgaven,
6) kan anvende metoder til varepræsentation og salgsfremmende aktiviteter, samt kende branchens prioritering af opgaven,
7) kan anvende metoder til intern opfølgning af markedsføringsindsatsen,
8) behersker sammenhængen mellem vareplacering, varepræsentation og koncept i forbindelse med genplacering af varer (hyldetrimning) og
9) behersker metoder til personligt salg.
b) Informationsstrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender branchens karakteristika og typiske løsninger af arbejdsopgaver,
2) kender arbejdsmiljølovgivningen,
3) kender salgsdata, salgsstatistikker og nøgletal for salg, herunder også elektroniske værktøjer og deres muligheder samt betydningen af datadisciplin,
4) kender varedeklarationer og tilhørende lovgivning,
5) kender varenes placering i det økologiske kredsløb,
6) kender metoder til ekstern kommunikation af butiksprofilen, sortimentet og serviceydelser til butikkens målgrupper, herunder brug af elektroniske hjælpemidler til markedsanalyse, kundeundersøgelser mv.,
7) planlægningsmetoder i forbindelse med reklameindsats og kampagner, herunder valg af relevante medier,
8) kan anvende sammenhængen mellem idegrundlag og butiksprofil og koncept i forbindelse med salgsopgaver,
9) kan anvende konceptopbygning i forhold til egen butiksprofil og andre butiksprofiler, herunder vægtning af salgsfremmende parametre inden for branchen,
10) kan anvende sammenhængen mellem koncept, organisation og arbejdsopgaver i butikken,
11) kan anvende metoder til intern information og kommunikation i butikken,
12) kan anvende arbejdsmiljøregler i butikken,
13) behersker metoder til vareregistrering og
14) behersker branchens sortimentsområder, herunder varernes oprindelse, brugsegenskaber, anvendelsesmuligheder, kvalitet og holdbarhed.
c) Varestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender den typiske sortimentssammensætning (sortimentsmix) inden for branchen,
2) kender principper for sortimentsudvikling inden for branchen,
3) kender principper for valg af leverandører inden for branchen, herunder forskellige former for indkøbssamarbejde,
4) kender principper for indkøbsplanlægning,
5) kender forskellige former for lagerstyring,
6) kender metoder til prisfastsættelse af varerne, herunder forholdet mellem pris og kvalitet,
7) kan anvende metoder og værktøjer til varebestilling og disponering inden for sortimentsområdet, herunder også elektroniske værktøjer,
8) kan anvende metoder til sortimentssammensætning i forbindelse med sæson eller mærkedage i butikken,
9) kan anvende metoder til informationssøgning om nye varegrupper inden for branchen, herunder også elektronisk informationssøgning,
10) behersker metoder til vurdering af varebeholdning, herunder pris og aktualitet,
11) behersker korrekt varebehandling, kontrol ved varemodtagelse og behandling af emballage i forhold til sortimentsområder og
12) behersker ergonomi og forebyggelse af arbejdsskader.
d) Pengestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender metoder til omkostningsstyring og fastlæggelse af økonomiske mål,
2) kender økonomiske nøgletal til løbende kontrol og regulering inden for branchen,
3) kender metoder til status, svindkontrol og svindanalyse samt prioritering i branchen,
4) kender metoder for budgetlægning og budgetopfølgning,
5) kender elektroniske hjælpemidler til økonomistyring,
6) kan løse enkle regnskabsmæssige opgaver,
7) behersker salgs- og betalingsbetingelser og
8) behersker kassebetjening, -opgørelse og -afstemning.
Vejledende uddannelsestid: 8 uger
2.2 Nærbutiksprofil (23)
a) Kundestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender afsætningsmuligheder i forhold til forskellige kundegrupper og konkurrenter, herunder vægtning af pris, kvalitet og serviceydelser,
2) kender principper for indretning af salgslokalet med inventar, herunder anvendelse af farver og belysning,
3) kan anvende de psykologiske og samfundsmæssige forhold, der påvirker kundernes købsadfærd, herunder forbrugerprofiler og livsstil i forbindelse med salget,
4) kan anvende metoder til intern opfølgning af markedsføringsindsatsen,
5) behersker metoder til dialog med kunder ved betjening og rådgivning,
6) behersker værktøjer til salgsfremmende vareplacering, herunder også relevante elektroniske værktøjer,
7) behersker metoder til varepræsentation og salgsfremmende aktiviteter,
8) behersker metoder til personligt salg,
9) behersker sammenhængen mellem vareplacering, varepræsentation og koncept i forbindelse med hyldetrimning.
b) Informationsstrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender arbejdsmiljølovgivningen,
2) kender salgsdata, salgsstatistikker og nøgletal for salg, herunder også elektroniske værktøjer og deres muligheder samt betydningen af datadisciplin,
3) kender varedeklarationer og tilhørende lovgivning,
4) kender varenes placering i det økologiske kredsløb,
5) kunne anvende metoder til ekstern kommunikation af butiksprofilen, sortimentet og serviceydelser til butikkens målgrupper, herunder brug af elektroniske hjælpemidler til markedsanalyse, kundeundersøgelser mv.,
6) planlægningsmetoder i forbindelse med reklameindsats og kampagner, herunder valg af relevante medier,
7) kan anvende sammenhængen mellem idegrundlag og butiksprofil og koncept i forbindelse med salgsopgaver,
8) kan anvende konceptopbygning i forhold til egen butiksprofil og andre butiksprofiler, herunder vægtning af salgsfremmende parametre,
9) kan anvende sammenhængen mellem koncept, organisation og arbejdsopgaver i butikken,
10) kan anvende metoder til intern information og kommunikation i butikken,
11) kan anvende arbejdsmiljøregler i butikken,
12) behersker metoder til vareregistrering og
13) behersker nærbutikkens sortimentsområder, herunder varernes oprindelse, brugsegenskaber, anvendelsesmuligheder, kvalitet og holdbarhed.
c) Varestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender varesortiment og -sammensætning i forhold til branche og butikskategori,
2) kender forskellige former for lagerstyring,
3) kan anvende principper for sortimentsudvikling i forhold til butiksprofil,
4) kan anvende principper for valg af leverandører, herunder forskellige former for indkøbssamarbejde,
5) kan anvende principper for indkøbsplanlægning,
6) kan anvende metoder og værktøjer til varebestilling og disponering, herunder også elektroniske værktøjer,
7) kan anvende metoder til sortimentssammensætning i forbindelse med sæson eller mærkedage i butikken,
8) kan anvende metoder til informationssøgning om nye varegrupper, herunder også elektronisk informationssøgning,
9) behersker metoder til prisfastsættelse af varerne, herunder forholdet mellem pris og kvalitet,
10) behersker metoder til vurdering af varebeholdning, herunder pris og aktualitet,
11) behersker korrekt varebehandling, kontrol ved varemodtagelse og behandling af emballage og
12) behersker ergonomi og forebyggelse af arbejdsskader.
d) Pengestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender metoder for budgetlægning og budgetopfølgning,
2) kender elektroniske hjælpemidler til økonomistyring,
3) kan anvende metoder til omkostningsstyring og fastlæggelse af økonomiske mål,
4) kan anvende økonomiske nøgletal til løbende kontrol og regulering,
5) kan anvende metoder til status, svindkontrol og svindanalyse,
6) kan løse enkle regnskabsmæssige opgaver,
7) behersker salgs- og betalingsbetingelser og
8) behersker kassebetjening, -opgørelse og -afstemning.
Vejledende uddannelsestid: 8 uger
2.3 Kapitalkædedrift (24)
a) Kundestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender afsætningsmuligheder i forhold til forskellige kundegrupper og konkurrenter, herunder vægtning af pris, kvalitet og serviceydelser,
2) kender principper for indretning af salgslokalet med inventar, herunder anvendelse af farver og belysning,
3) kan anvende de psykologiske og samfundsmæssige forhold, der påvirker kundernes købsadfærd, herunder forbrugerprofiler og livsstil i forbindelse med salget,
4) kan anvende metoder til dialog med kunder ved betjening og rådgivning,
5) kan anvende metoder til personligt salg,
6) kan anvende metoder til varepræsentation og salgsfremmende aktiviteter,
7) kan anvende metoder til intern opfølgning af markedsføringsindsatsen,
8) behersker sammenhængen mellem vareplacering, varepræsentation og koncept i forbindelse med hyldetrimning,
9) behersker værktøjer til salgsfremmende vareplacering, herunder også relevante elektroniske værktøjer og
10) behersker styring af vareplacering i forhold til butikskategori og koncept.
b) Informationsstrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender arbejdsmiljølovgivningen,
2) kender salgsdata, salgsstatistikker og nøgletal for salg, herunder også elektroniske værktøjer og deres muligheder samt betydningen af datadisciplin,
3) kender varernes oprindelse, brugsegenskaber, anvendelsesmuligheder, kvalitet og holdbarhed,
4) kender varernes placering i det økologiske kredsløb,
5) kan anvende metoder til ekstern kommunikation af butiksprofilen, sortimentet og serviceydelser til butikkens målgrupper, herunder brug af elektroniske hjælpemidler til markedsanalyse, kundeundersøgelser mv.,
6) kan anvende planlægningsmetoder i forbindelse med reklameindsats og kampagner, herunder valg af relevante medier,
7) kan anvende sammenhængen mellem idegrundlag og butiksprofil og koncept i forbindelse med salgsopgaver,
8) kan anvende konceptopbygning i forhold til egen butiksprofil og andre butiksprofiler, herunder vægtning af salgsfremmende parametre,
9) kan anvende metoder til intern information og kommunikation i butikken,
10) kan anvende arbejdsmiljøregler i butikken,
11) behersker metoder til vareregistrering,
12) behersker varedeklarationer og tilhørende lovgivning og
13) behersker sammenhængen mellem koncept, organisation og arbejdsopgaver i butikken.
c) Varestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender varesortiment og -sammensætning i forhold til branche og butikskategori,
2) kender principper for sortimentsudvikling i forhold til butiksprofil,
3) kender principper for valg af leverandører, herunder forskellige former for indkøbssamarbejde,
4) kender forskellige former for lagerstyring,
5) kan anvende metoder til prisfastsættelse af varerne, herunder forholdet mellem pris og kvalitet,
6) kan anvende metoder og værktøjer til varebestilling og disponering, herunder også elektroniske værktøjer,
7) kan anvende metoder til informationssøgning om nye varegrupper, herunder også elektronisk informationssøgning,
8) behersker metoder til vurdering af varebeholdning, herunder pris og aktualitet,
9) behersker korrekt varebehandling, kontrol ved varemodtagelse og behandling af emballage,
10) behersker ergonomi og forebyggelse af arbejdsskader,
11) behersker principper for indkøbsplanlægning og
12) behersker metoder til sortimentssammensætning i forbindelse med sæson eller mærkedage i butikken.
d) Pengestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kan anvende metoder til omkostningsstyring og fastlæggelse af økonomiske mål,
2) kan anvende økonomiske nøgletal til løbende kontrol og regulering,
3) kan anvende metoder til status, svindkontrol og svindanalyse,
4) kan anvende metoder for budgetlægning og budgetopfølgning,
5) kan løse enkle regnskabsmæssige opgaver,
6) behersker salgs- og betalingsbetingelser,
7) behersker kassebetjening, -opgørelse og -afstemning og
8) behersker elektroniske hjælpemidler til økonomistyring.
Vejledende uddannelsestid: 8 uger
3. Specialet Dekoratør
Undervisningen tilrettelægges ved at kombinere nedennævnte mål, således at der kan ske et samspil med praktikuddannelsen
a) Salg og visuel varepræsentation
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender arbejdsopgaver inden for kunde-, informations-, vare-, og pengestrøm,
2) kender de psykologiske og samfundsmæssige forhold, der påvirker kundernes købeadfærd herunder forbrugerprofiler, stil, livsstilsgrupper - herunder trends,
3) kender en butiks afsætningsmuligheder i forhold til forskellige målgrupper, kundegrundlag, geografiske beliggenhed og konkurrenter herunder kundeundersøgelser,
4) kender metoder til ekstern kommunikation af butiksprofilen, sortimentet og serviceydelser til butikkens målgrupper,
5) kender grundsortiment og varesammensætning i forhold til praktikstedets branche og butikskategori,
6) kender principper for sortimentsudvikling i forhold til butiksprofil,
7) kender korrekt kundebetjening og -rådgivning i forhold til butikkens koncept og metoder til personligt salg,
8) kender reklamationsbehandling, garantiordninger og telefonservice,
9) kender salgs- og betalingsbetingelser,
10) kender forskellige former for indkøbssamarbejde og leverandøraftaler i forbindelse med vareeksponering,
11) kender metoder og værktøjer til salgsfremmende vareplacering (Space Management), herunder også relevante elektroniske værktøjer,
12) kender elektroniske hjælpemidler til økonomistyring herunder betydningen af datadisciplin,
13) kender regler for varebehandling og principper for svindbegrebet ved valg af vareeksponering,
14) kender arbejdsmiljølovgivningen,
15) kan løse visuelle opgaver internt i butikken ud fra en viden om sammenhængen mellem koncept og arbejdsopgaver og organisation og bemanding,
16) kan vægte salgsfremmende parametre i forhold til egen butiksprofil og andre butiksprofiler,
17) kan planlægge opgaver i forbindelse med reklameindsats eller kampagne, herunder valg af relevante medier,
18) kan søge informationer om nye varegrupper, herunder også relevant elektronisk informationssøgning og stille forslag til varepræsentation,
19) kan løse enkle regnskabsmæssige opgaver,
20) kan anvende salgsdata, salgsstatistikker og nøgletal for salg, herunder også elektroniske værktøjer i forhold til dekoration,
21) kan medvirke aktivt ved intern information og kommunikation mellem butikkensmedarbejdere, og kan indgå effektivt i det daglige samarbejde,
22) kan anvende arbejdsmiljøreglerne i forbindelse med opgaveløsning i butikken,
23) kan anvende ergonomi og metoder til forebyggelse af arbejdsskader,
24) behersker sammenhængen mellem idegrundlag, butiksprofil og koncept i forbindelse med visuelle opgaver,
25) kan løse opgaver i forbindelse med arealdisponering,
26) kan medvirke ved indretning af salgslokalet med inventar,
27) behersker sammenhængen mellem koncept, vareplacering og varepræsentation,
28) behersker principper for visuel varepræsentation og gennemførelse af salgsfremmende aktiviteter og
29) behersker brug af rummets dimensioner i den visuelle varepræsentation.
b) Visuel kommunikation
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender 3D-software og dets anvendelsesmuligheder,
2) kan anvende forskellige former for visuel kommunikation i salgsarbejdet, herunder brug af medier og teknisk udstyr såsom: video, computerstyrede lysbilledprogrammer m.v.,
3) kan anvende metoder til plantegning,
4) kan skrive skilte og anvende metoder til skilteproduktion, herunder også elektroniske metoder,
5) behersker forskellige skrifttypers kommunikative virkning i sammenhæng med visuel kommunikation og varepræsentation,
6) behersker brug af forskellige belysningsformer i dekorationsarbejdet,
7) behersker samspillet mellem farver og former, herunder NCS-farvesystem,
8) behersker brug af forskellige dekorationsmaterialer,
9) behersker planlægning og gennemførelse af visuelle opgaver i salgslokalet og vinduer i forbindelse med intern opfølgning af en central markedsføringsindsats og i forhold til sæson, mærkedage og kampagner og
10) behersker planlægning, gennemførelse og evaluering af en visuel opgave efter en given salgsidé, herunder budget og regnskab for opgaven og økonomisk effekt på salget.
Vejledende uddannelsestid: 10 uger
4. Specialet Boligtekstiler og montering
Undervisningen tilrettelægges ved at kombinere nedennævnte mål, således at der kan ske et samspil med praktikuddannelsen
a) Kundestrøm, herunder håndværksmæssig bearbejdning og montering af boligtekstiler
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender forskellige typer af gardinstænger,
2) kender metoder til syning og specialmaskiner,
3) kender metoder til bukning af gardiner,
4) kender metoder til vedligeholdelse af gardiner,
5) kender forskellige bygningskonstruktioner med henblik på ophængning af gardiner,
6) kender afsætningsmuligheder i forhold til forskellige kundegrupper og konkurrenter inden for branchen, herunder vægtning af pris, kvalitet og serviceydelser,
7) kender principper for indretning af salgslokalet med inventar, herunder anvendelse af farver og belysning,
8) kan beregne stofmængde,
9) kan anvende hjælpeudstyr til montering,
10) kan udføre projektionstegning og fagtegning,
11) kan udføre arealberegning,
12) kan anvende forskellige fastgørelsesmetoder til gardinstænger,
13) kan anvende de psykologiske og samfundsmæssige forhold, der påvirker kundernes købsadfærd, herunder forbrugerprofiler og livsstil i forbindelse med salget,
14) kan anvende metoder til dialog med kunder ved betjening og rådgivning,
15) kan anvende værktøjer til salgsfremmende vareplacering, herunder også relevante elektroniske værktøjer samt kende branchens prioritering af opgaven,
16) kan anvende metoder til varepræsentation og salgsfremmende aktiviteter, samt kende branchens prioritering af opgaven,
17) kan anvende metoder til intern opfølgning af markedsføringsindsatsen,
18) behersker måltagning,
19) behersker ophængning af forskellige gardinstænger,
20) behersker montering af gardiner og stilkapper og brug af det relevante værktøj,
21) behersker korrekt behandling af boligtekstiler i butikken,
22) behersker stil og farver inden for gardiner og boligtekstiler,
23) behersker sammenhængen mellem vareplacering, varepræsentation og koncept i forbindelse med genplacering af varer (hyldetrimning) og
24) behersker metoder til personligt salg.
b) Informationsstrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender branchens karakteristika og typiske løsninger af arbejdsopgaver,
2) kender arbejdsmiljølovgivningen,
3) kender salgsdata, salgsstatistikker og nøgletal for salg, herunder også elektroniske værktøjer og deres muligheder samt betydningen af datadisciplin,
5) kender varedeklarationer og tilhørende lovgivning,
6) kender varenes placering i det økologiske kredsløb,
7) kender metoder til ekstern kommunikation af butiksprofilen, sortimentet og serviceydelser til butikkens målgrupper, herunder brug af elektroniske hjælpemidler til markedsanalyse, kundeundersøgelser mv.,
8) kan anvende planlægningsmetoder i forbindelse med reklameindsats og kampagner, herunder valg af relevante medier,
9) kan anvende sammenhængen mellem idegrundlag og butiksprofil og koncept i forbindelse med salgsopgaver,
10) kan anvende konceptopbygning i forhold til egen butiksprofil og andre butiksprofiler, herunder vægtning af salgsfremmende parametre inden for branchen,
11) kan anvende sammenhængen mellem koncept, organisation og arbejdsopgaver i butikken,
12) kan anvende metoder til intern information og kommunikation i butikken,
13) kan anvende arbejdsmiljøregler i butikken,
14) behersker metoder til vareregistrering og
15) behersker branchens sortimentsområder, herunder varernes oprindelse, brugsegenskaber, anvendelsesmuligheder, kvalitet og holdbarhed.
c) Varestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender den typiske sortimentssammensætning (sortimentsmix) inden for branchen,
2) kender principper for sortimentsudvikling inden for branchen,
3) kender principper for valg af leverandører inden for branchen, herunder forskellige former for indkøbssamarbejde,
4) kender principper for indkøbsplanlægning,
5) kender forskellige former for lagerstyring,
6) kender metoder til prisfastsættelse af varerne, herunder forholdet mellem pris og kvalitet,
7) kan anvende metoder og værktøjer til varebestilling og disponering inden for sortimentsområdet, herunder også elektroniske værktøjer,
8) kan anvende metoder til sortimentssammensætning i forbindelse med sæson eller mærkedage i butikken og
9) kan anvende metoder til informationssøgning om nye varegrupper inden for branchen, herunder også elektronisk informationssøgning,
10) behersker metoder til vurdering af varebeholdning, herunder pris og aktualitet,
11) behersker korrekt varebehandling, kontrol ved varemodtagelse og behandling af emballage i forhold til sortimentsområder og
12) behersker ergonomi og forebyggelse af arbejdsskader.
d) Pengestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender metoder til omkostningsstyring og fastlæggelse af økonomiske mål,
2) kender økonomiske nøgletal til løbende kontrol og regulering inden for branchen,
3) kender metoder til status, svindkontrol og svindanalyse samt prioritering i branchen,
4) kender metoder for budgetlægning og budgetopfølgning,
5) kender elektroniske hjælpemidler til økonomistyring,
6) kan løse enkle regnskabsmæssige opgaver,
7) behersker salgs- og betalingsbetingelser og
8) behersker kassebetjening, -opgørelse og -afstemning.
Vejledende uddannelsestid: 10 uger
5. Specialet Blomsterdekoratør
Skoleundervisningen tilrettelægges ved at kombinere nedennævnte mål, således at der kan ske et samspil med praktikuddannelsen.
a) Kunde-, informations-, vare-, og pengestrøm
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender arbejdsopgaverne inden for kunde-, informations-, vare-, og pengestrøm,
2) kender de psykologiske og samfundsmæssige forhold, der påvirker kundernes købsadfærd, herunder forbrugerprofiler og livsstil,
3) kender en butiks afsætningsmuligheder i forhold til forskellige målgrupper, kundegrundlag, geografiske beliggenhed og konkurrenter,
4) kender metoder til ekstern kommunikation af butiksprofilen, sortimentet og serviceydelser til butikkens målgrupper, herunder elektroniske hjælpemidler til markedsanalyse og kundeundersøgelser,
5) kender principper for indretning af salgslokalet med inventar,
6) kender principper for sortimentsudvikling i forhold til butiksprofil,
7) kender principper for valg af leverandører og forskellige former for indkøbssamarbejde og leverandøraftaler,
8) kender principper for indkøbsplanlægning og forskellige former for lagerstyring, transport og leverance af varer,
9) kender metoder til prisfastsættelse af varerne og ydelser, herunder forholdet mellem pris og kvalitet,
10) kender metoder til omkostningsstyring og fastlæggelse af økonomiske mål, elektroniske hjælpemidler til økonomistyring og betydningen af datadiciplin,
11) kender principper for budgetlægning, budgetopfølgning samt regnskabsprincipper,
12) kender principper for vurdering af likviditet,
13) kender økonomiske nøgletal til løbende kontrol og regulering,
14) kender metoder til personligt salg og telefonservice,
15) kender arbejdsmiljølovgivningen og brandkrav,
16) kan anvende sammenhængen mellem idegrundlag og profil og koncept i forbindelse med salgsopgaver,
17) kan vægte salgsfremmende parametre i forhold til egen butiksprofil og andre butiksprofiler,
18) kan anvende metoder til varepræsentation og salgsfremmende aktiviteter,
19) kan disponere inden for butikkens grundsortiment, herunder også ved hjælp af eletroniske værktøjer til disponering,
20) kan sammensætte sortiment i forhold til sæson eller mærkedage i butikken,
21) kan søge informationer om nye varegrupper, herunder også relevant elektronisk informationssøgning,
22) kan planlægge og gennemføre en opgave i forbindelse med intern opfølgning af en markedsføringsindsats,
23) kan anvende salgsdata, salgsstatistikker og nøgletal for salg, herunder også elektroniske værktøjer,
24) kan planlægge og gennemføre en opgave i forbindelse med en reklameindsats eller kampagne, herunder valg af relevante medier,
25) kan løse enkle regnskabsmæssige opgaver,
26) kan medvirke aktivt ved intern information, kommunikation og samarbejde i butikken,
27) kan anvende arbejdsmiljøreglerne i forbindelse med opgaveløsning i butikken,
28) kan anvende ergonomi og metoder til forebyggelse af arbejdsskader og
29) kan løse opgaver inden for kundebetjening og -rådgivning, herunder reklamationsbehandling, garantiordninger, og salgs- og betalingsbetingelser.
b) Snitblomster og planter
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender de grundlæggende metoder og principper for vækst af planter,
2) kender metoder til pasning af planter og snitblomster,
3) kan behandle snitblomster og indendørsplanter korrekt ved indkøb og opbevaring, herunder temperatur, hygiejneregler og midler til sygdomsforbyggende renholdelse og
4) kan anvende plante- og blomsternavne korrekt
c) Farver, form, komposition og blomsternes karakter
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender farvesystemer og farvelære,
2) kender almindelige kompositionsteknikker og opbygningsmetoder,
3) kan anvende forskellige materialers naturlige former og strukturer i forskellige arrangementer og binderi,
4) kan vurdere proportioner og blomsternes karakter ved efterfølgende binderiøvelser og
5) behersker de lærte metoder for farvesammensætning, komposition og proportioner i binderiøvelser.
d) Kultur- og stilhistorie
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kender stilarter i binderi og udsmykning i forskellige tidsepoker,
2) kender tidstypiske træk i arkitektur og kunst og
3) kan anvende viden om tidsepoker og -træk i arkitektur og kunst ved binderi, udsmykning og dekoration i givne situationer.
e) Rumdekoration
Undervisningen skal sikre , at eleven
1) kan anvende principper for visuel varepræsentation og dekoration,
2) kan anvende forskellige dekorationsmaterialer,
3) kan anvende forskellige belysningsformer,
4) kan anvende rummets dimensioner samt udnytte samspillet mellem farver, former og belysning,
5) kan udføre forskellige udsmykningsopgaver i rum i forskellige situationer, fx udstillinger, bryllup og begravelser,
6) kan udføre opgaver inden for arrangement og komposition af indendørsplanter og
7) behersker planlægning og udførelse af en rumdekorationsopgave inden for en given tidsramme og given økonomisk ramme.
f) Blomsterbinderi og specialbinderi
Undervisningen skal sikre, at eleven
1) kan udføre skitsetegning og kunne fortolke skitser og oplæg,
2) kan vurdere et binderiarbejde i forhold til givne tids- og økonomirammer,
3) behersker binderiets arbejdsmetoder, værktøj, hjælpemidler og teknikker, herunder også mere utraditionelle metoder og teknikker,
4) behersker planlægning og udførelse af en specialbinderiopgave inden for en given tidsramme og given økonomisk ramme og
5) behersker buketbinderi, arrangementer, bryllups- og begravelsesbinderi.
Vejledende uddannelsestid: 14 uger
B. Supplerende, valgfrie specialefag
Undervisningen skal sikre, at eleven får suppleret den viden inden for specialet, som er opnået i praktikuddannelsen og obligatoriske specialefag. Eleven kan erhverve sig supplerende viden om vare- eller produktgrupper, specielle funktioner eller arbejdsopgaver, særlige regler, værktøjer eller hjælpemidler. Skolen fastsætter i skolens undervisningsplan efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg hvilke vare- eller produktgrupper, der indgår i undervisningen. Vare- eller produktgruppen skal fremgå af skolebeviset eller et bilag hertil.
1. Supplerende vare- eller produktkundskab, a
Eleven skal som minimum
1) kende en eller flere vare- eller produktgruppers brugsegenskaber, anvendelse og vedligeholdelse,
2) kende eventuelle lovkrav eller regler, der er knyttet til vare- eller produktgruppen ved anvendelse, montering, mærkning, emballering, opbevaring og bortskaffelse,
3) kende eventuelle særlige disponerings-, logistik- og forsyningsforhold,
4) kunne vejlede, rådgive og evt. demonstrere produktet eller varen for en kunde,
5) kunne anvende metoder, hjælpemidler og evt. værktøjer inden for området og
6) kunne søge informationer om nye vare- eller produktgrupper, herunder også relevant elektronisk informationssøgning
Vejledende uddannelsestid: 1 uge
2. Supplerende vare- eller produktkundskab, b
Eleven skal som minimum
1) kende flere vare- eller produktgruppers brugsegenskaber, anvendelse og vedligeholdelse,
2) kende eventuelle lovkrav eller regler, der er knyttet til vare- eller produktgruppen ved anvendelse, montering, mærkning, opbevaring, og bortskaffelse,
3) kende eventuelle særlige disponerings-, logistik- og forsyningsforhold,
4) kunne vejlede, rådgive og evt. demonstrere produktet eller varen for kunden,
5) kunne anvende metoder, hjælpemidler og evt. værktøjer inden for området,
6) kunne søge informationer om nye vare- eller produktgrupper, herunder også relevant elektronisk informationssøgning
Vejledende uddannelsestid: 2 uger
3. Vareeksponering og everts
Eleven skal som minimum
1) kende en eller flere vare- eller produktgruppers brugsegenskaber, anvendelse og vedligeholdelse,
2) kende de forhold som påvirker kundernes købsadfærd, herunder forbrugerprofiler, livsstil og trends,
3) kende til salgsfremmende placering i vinduer og salgsareal og
4) kunne igangsætte salgsfremmende aktiviteter i salgslokaler og vinduer
Vejledende uddannelsestid: 1 uge.
4. Visuel kommunikation og skilteskrivning
Eleven skal som minimum
1) kende til visuel kommunikation i salgsarbejdet, herunder brug af skilte og teknisk udstyr som video og computerstyrede lysbilledprogrammer m.v.,
2) kende principper for manuel fremstilling af skilte,
3) kende programmer til maskinel fremstilling af skilte og
4) kende forskellige skrifttypers kommunikative virkning i sammenhæng med visuel kommunikation og varepræsentation
Vejledende uddannelsestid: 1 uge.
5. International handel
Eleven skal som minimum
1) kende de største danske samhandelspartnere,
2) kende de gængse forhold i forbindelse med handelspolitik, herunder frihandel, samhandel og handelsrestriktioner, told og afgifter,
3) kende de forskellige typer af transport- og tolddokumenter og
4) kunne udføre de almindeligst forekommende opgaver i forbindelse med international handel.
Vejledende uddannelsestid: 1 uge
6. Informationsværktøjer
Eleven skal som minimum
1) kende informationsværktøjers praktiske anvendelsesmuligheder,
2) kunne anvende relevante PC-værktøjer til løsning af almindeligt forekommende administrative opgaver,
3) kunne anvende almindelige kontortekniske hjælpemidler som telefax mv.
Vejledende uddannelsestid: 1 uge
7. Informationssøgning og databaser
Eleven skal som minimum
1) kunne søge informationer på eget initiativ i trykte og elektroniske kataloger og håndbøger,
2) kunne identificere, søge og lagre informationer såvel internt som eksternt og
3) kunne anvende et databasesystem i forbindelse med løsningen af almindeligt forekommende opgaver.
Vejledende uddannelsestid: 1 uge
8. Skriftlig fremstilling
Eleven skal som minimum
1) kende kommunikationsmodeller og kunne fastlægge afsender, modtager og budskab i en kommunikation,
2) kende til hvilke former for skriftsprog, der hæmmer eller fremmer kommunikation,
3) kunne arbejde med skriftlig fremstilling i forhold til modtageren og
4) kunne anvende sprog, dispositionsprincipper og grafisk opstilling i en helhed.
Vejledende uddannelsestid: 1 uge
9. Mundtlig fremstilling
Eleven skal som minimum
1) kunne præsentere et selvvalgt emne,
2) kunne vælge den form, der passer til målgruppen i en given situation,
3) kunne vurdere egne præstationer og evt. forbedre disse,
4) kunne udarbejde stikord, manual og mind-map til støtte for egen fremlæggelse og
5) kunne anvende understøttende værktøjer ved mundtlig præsentations som overhead, tavle og flip-over.
Vejledende uddannelsestid: 1 uge
10. Grafisk fremstilling
Eleven skal som minimum
1) kende de almindeligste grafiske principper,
2) kunne kombinere tekst og grafik så det understøtter budskab og forståelighed,
3) kunne fremstille salgsbreve, OH-plancher mv. og
4) kunne opstille diagrammer og talmateriale på en letforståelig måde
Vejledende uddannelsestid: 1 uge
11. Teamwork og arbejdsplanlægning
Eleven skal som minimum
1) kende til organisering af projektopgaver og ad hoc opgaver, der skal løses inden for en tidsramme,
2) kende samarbejdsformer og arbejdsroller i et teamwork og projektorganiseret arbejde i en virksomhed og
3) kunne planlægge, gennemføre og evaluere en opgave som en del af et team.
Vejledende uddannelsestid: 1 uge
12. Gaffeltruckcertifikat
Eleven skal opnå gaffeltruckcertifikat og herunder
1) kunne føre og betjene gaffeltruck og selvkørende gaffelstablere under overholdelse af gældende sikkerhedsbestemmelser og i overensstemmelse med færdselslovens krav vedrørende kørsel med gaffeltruck,
2) kunne transportere varierende godstyper i reolgange og snævre rum samt på ramper og pladser,
3) kunne optage og afsætte gods i forskellige højder i forskellige reoltyper og blokstablere og
4) kunne udfylde dele af den praktiske funktion i virksomhedens logistikkæde, blandt andet gennem kommunikation og samarbejde.
Adgangskrav: Kørekort til bil eller traktor.
Vejledende uddannelsestid: 1,5 uge
Bilag 5
Bekendtgørelse om detailhandelsuddannelse med specialer
Maj 2000
Fagprøve
Bilaget omfatter formål og rammer for fagprøven efter § 26.
1. Formål
Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for det pågældende fagområde og til at vise, at eleven er i stand til at anvende denne viden ved løsning af en given opgave.
Sigtet med fagprøven er, at eleven skal kunne formulere en idé, fastsætte mål, planlægge og gennemføre en aktivitet inden for et afgrænset arbejdsområde på praktikstedet.
Ved idéudvikling, planlægning og gennemførelse af aktiviteten skal eleven kunne inddrage teoretiske og praktiske forhold fra hele uddannelsen, herunder information af og samarbejde med andre i processen. Inden for de givne rammer skal eleven kunne forholde sig til helhed og sammenhænge og kunne fordybe sig i et mere afgrænset problemfelt af relevans for elevens uddannelse og arbejdsområde.
Endelig skal eleven kunne evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål.
2. Organisering af fagprøven
Fagprøven gennemføres som et projekt, der forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven udarbejder sin problemformulering i samarbejde med en lærer. Elevens praktikvirksomhed eller hvis projektet gennemføres som et gruppearbejde, elevernes praktikvirksomheder, inddrages i problemformuleringen, således at eleven får mulighed for støtte og bistand i virksomheden til det videre arbejde.
I den efterfølgende praktikperiode skal eleven have mulighed for informationssøgning i virksomheden eller på anden måde inddrage konkret viden og information fra praktikvirksomheden i forbindelse med fagprøveprojeket.
Hvis den gennemførte aktivitet skal vurderes ud fra fysiske forhold, herunder salgsopstillinger, brug af farver mv., skal elevens afsluttende produkt indeholde dokumentation i form af farvefoto. Eleven kan aflevere en del af produktet i anden form eller på andre medier end en skriftlig rapport. Udgifterne skal være budgetteret i forbindelse med problemformuleringen og være akcepteret at blive afholdt af praktikvirksomheden.
I den sidste skoleperiode i elevens uddannelse færdiggøres projektet, der skal omhandle både praksisrelaterede og teoretiske overvejelser og resultater.
I den sidste skoleperiode har eleven krav på den vejledning, som følger af de nærmere regler for undervisningens gennemførelse og som på grundlag af bekendtgørelsen er beskrevet i skolens lokale undervisningsplan.
I færdiggørelsesperioden skal skolens lokaler og øvrige undervisningsudstyr inden for normal undervisningstid så vidt muligt være til rådighed for eleven.
3. Opgavens omfang og aflevering
Opgaven afleveres på den måde, som det er forudsat i problemformuleringen. Skolen fastsætter tidspunktet for afleveringen af opgaven, således at eksaminator og censor har mulighed for at sætte sig ind i produktet inden den mundtlige eksamination finder sted.
4. Bedømmelse
Bedømmelsen består af en helhedsvurdering af elevens generelle og faglige kvalifikationer på grundlag af det afleverede produkt.
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om detailhandelsuddannelse med specialer