Legislator Case Law & Legislation
B20000035605 DK

Bekendtgørelse om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af elektroniske meddelelser

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Bekendtgørelse 2000 356 Historic

§ 1. Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge mv. sker som hovedregel på grundlag af en erklæring på tro og love. Medlemmet skal afgive en sådan erklæring for hver udbetalingsperiode.

Bekendtgørelse 2000 356 Historic

§ 2. Direktoratet kan dog tillade, at en a-kasse kan udbetale arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af elektroniske meddelelser eller blanketter.

Stk. 2. Den elektroniske meddelelse eller blanket, der skal danne grundlag for udbetalinger, skal være lavet af eller godkendt af direktoratet.

Stk. 3. Tilladelsen efter stk. 1 kan gøres tidsbegrænset og er betinget af, at a-kassen opfylder bestemte vilkår af administrativ og teknisk karakter.

Stk. 4. A-kassen skal vejlede medlemmerne om vilkårene for at sende elektroniske meddelelser til a-kassen.

Bekendtgørelse 2000 356 Historic

§ 3. For at direktoratet kan tillade, at en a-kasse kan udbetale arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af elektroniske meddelelser eller blanketter, skal a-kassen dokumentere, at den tekniske løsning

1) er så sikker, at de elektroniske meddelelser eller blanketter ikke kan læses af andre end modtageren,

2) forhindrer, at de elektroniske meddelelser eller blanketter kan ændres på vej til modtageren, og

3) forebygger, at andre end det enkelte medlem kan udgive sig som afsender af den elektroniske meddelelse eller blanket.

Stk. 2. A-kassen har pligt til løbende at opdatere den tekniske løsning.

Bekendtgørelse 2000 356 Historic

§ 4. Det er en betingelse for, at direktoratet kan give tilladelse efter § 2, at a-kassens statsautoriserede revisor erklærer,

1) at a-kassens edb-system til at modtage og behandle elektroniske meddelelser er tilstrækkeligt sikkert og indeholder tilstrækkelige sikkerhedsprocedurer,

2) at a-kassens system til behandling af elektroniske meddelelser i øvrigt følger denne bekendtgørelses regler og vilkårene for tilladelsen, og

3) at a-kassens forretningsgange på dette område opfylder § 6 i bekendtgørelse nr. 705 af 22. oktober 1991 om tilsynet med de statsanerkendte arbejdsløshedskassers administration mv.

Bekendtgørelse 2000 356 Historic

§ 5. Elektroniske meddelelser og blanketter skal opbevares i 5 år efter afslutningen af det regnskabsår, hvor de har dannet grundlag for udbetaling.

Bekendtgørelse 2000 356 Historic

§ 6. Et medlem af en a-kasse, der har tilladelse til at udbetale arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af elektroniske meddelelser, kan vælge, om medlemmet skal afgive en skriftlig erklæring på tro og love, eller om medlemmet skal afgive de pågældende oplysninger ved hjælp af en elektronisk meddelelse eller blanket.

Stk. 2. A-kassen kan bestemme, at et medlem ikke kan afgive oplysninger på elektroniske meddelelser, men i stedet skal afgive en skriftlig erklæring på tro og love som grundlag for udbetaling. Det er en betingelse herfor, at a-kassen skønner, at medlemmet ikke kan eller vil give korrekte oplysninger på elektroniske meddelelser.

Bekendtgørelse 2000 356 Historic

§ 8. Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, den 18. maj 2000

Lisbeth Lollike

/Tove Loft

Bekendtgørelse 2000 356 Historic

Bekendtgørelse om udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge mv. på grundlag af elektroniske meddelelser

I medfør af § 79, stk. 3, og § 91, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999, som senest ændret ved lov nr. 334 af 17. maj 2000, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →