Legislator Case Law & Legislation
B20000035205 DK

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen

21 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (21)

Statutory Text (21 Articles)

Bekendtgørelse 2000 352 Historic

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde mellem detailhandelsvirksomheder.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke aftalevilkår i relation til kædesamarbejder, som er omhandlet i bekendtgørelse nr. 353 af 15. maj 2000 om gruppefritagelse for vertikale aftaler og samordnet praksis.

Bekendtgørelse 2000 352 Historic

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved

1) »Horisontale aftaler mv.« aftaler mellem detailhandelsvirksomheder, vedtagelser inden for en sammenslutning af detailhandelsvirksomheder og samordnet praksis mellem detailhandelsvirksomheder om kædesamarbejde.

2) »Detailhandelsvirksomheder« virksomheder, der har som hovedopgave at drive detailsalg, udlejning og udlån af varer til forbrugere fra et fast forretningssted. Detailhandelsvirksomhed omfatter ikke hoteller, restauranter, kantiner og andre virksomheder med salg af færdiglavede retter til forbrugere som hovedopgave.

3) »Kædesamarbejde« horisontale aftaler mv. mellem detailhandelsvirksomheder om samarbejde på vedvarende basis om nærmere bestemte opgaver under fælles navn eller anden fælles betegnelse. Samarbejdet kan ske gennem en virksomhed, hvori detailvirksomhederne har bestemmende indflydelse.

4) »Forbrugere« personer, der foretager køb til privat brug.

5) »Detailhandelskoncept« detailhandelsvirksomheders butiks- og facadeindretning, produktsortiment og -sammensætning, objektive minimumskrav til produkter, personalerekruttering, -påklædning, -uddannelse og -træning, service og eftersalgsservice, kort- og betalingssystemer samt deres administrative systemer og registrering af data.

Bekendtgørelse 2000 352 Historic

§ 3. Horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde mellem detailhandelsvirksomheder, der ikke indeholder andre konkurrencebegrænsende vilkår end anført i denne bekendtgørelses §§ 4-6, fritages fra forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, jf. dog denne bekendtgørelses §§ 7-9.

Bekendtgørelse 2000 352 Historic

§ 4. Deltagere i kædesamarbejder kan forpligtes til at føre det sortiment, kædesamarbejdet løbende markedsfører i fællesskab over for forbrugere, og til at eksponere disse varer over for forbrugerne på en bestemt måde.

Stk. 2. Deltagere i kædesamarbejder kan forpligtes til at reklamere for kædesamarbejdet, den enkelte detailhandelsvirksomhed og det af kæden aftalte varesortiment efter fælles aftalte regler. Ved fælles reklameaktiviteter kan alene anvendes vejledende maksimalpriser.

Stk. 3. Deltagere i kædesamarbejder kan forpligtes til at overholde bestemte fælles aftalte krav til detailhandelskoncepter, at rapportere samlede nøgletal for resultatet af fælles aktiviteter samt at deltage i ERFA-grupper.

Bekendtgørelse 2000 352 Historic

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse 2000 352 Historic

Kapitel 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Bekendtgørelse 2000 352 Historic

§ 5. Deltagere i kædesamarbejder kan forpligtes til ikke at deltage i eller eje aktier, andele eller have andre væsentlige økonomiske interesser i konkurrerende kædesamarbejder. Forpligtelsen kan pålægges de pågældende for det tidsrum, de deltager i kædesamarbejdet, og indtil udløbet af ordinært opsigelsesvarsel.

Bekendtgørelse 2000 352 Historic

§ 6. Deltagere i kædesamarbejder kan forpligtes til at forelægge placeringen af nye forretningslokaler for de øvrige deltagere i kædesamarbejdet til godkendelse efter saglige og ikke-diskriminerende kriterier, der praktiseres ensartet. Tilsvarende gælder placeringen af forretningslokaler for virksomheder, der søger optagelse i kædesamarbejdet.

Bekendtgørelse 2000 352 Historic

§ 7. Fritagelse efter § 3 gælder ikke, hvis den samlede detailomsætning i butikker, der er omfattet af kædesamarbejdet, overstiger 25% af den samlede danske detailomsætning inden for kædesamarbejdets forretningsområde.

Stk. 2. Den samlede danske detailomsætning inden for kædesamarbejdets forretningsområde efter stk. 1 opgøres som summen af detailomsætningen i Danmark på de vareområder i kædedeltagernes sortiment, der sædvanligvis udbydes samlet i dansk detailhandel, dog skal vareområder svarende til mindst 80% af kædedeltagernes samlede detailomsætning altid indgå i opgørelsen.

Stk. 3. Den samlede detailomsætning i butikker, der er omfattet af kædesamarbejdet efter stk. 1, opgøres på helårsbasis for det seneste kalenderår ud fra regnskaber, som er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven.

Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 1 gælder, selv om grænsen for den samlede detailomsætning i butikker, der er omfattet af kædesamarbejdet, overskrides i op til 2 på hinanden følgende år med ikke over 2,5 procentpoint.

Stk. 5. Skal fritagelsen efter § 3 ophøre i henhold til stk. 1 eller 4, træder dette først i kraft den 1. juli i det følgende kalenderår.

Bekendtgørelse 2000 352 Historic

§ 8. Der gælder ikke fritagelse efter § 3,

1) hvis detailhandelsvirksomheder hindres i at føre andre produkter eller tjenesteydelser end fastsat af kædesamarbejdet,

2) hvis detailhandelsvirksomheder afskæres fra at markedsføre egen virksomhed,

3) hvis kædedeltagere som led i samarbejdet fastsætter vejledende priser, jf. dog § 4, stk. 2, eller direkte eller indirekte aftaler overholdelse af faste priser eller minimumssalgspriser,

4) hvis godkendelse af placering af forretningslokaler nægtes, jf. dog § 6, eller

5) hvis varslet for detailhandelsvirksomhedens udtrædelse af kæden overstiger 6 måneder til et kalenderårs udgang.

Bekendtgørelse 2000 352 Historic

§ 9. Erhvervsministeren kan efter indstilling fra Konkurrencerådet i konkrete tilfælde meddele, at bestemmelser i denne bekendtgørelse ikke finder anvendelse, hvis det konstateres, at konkurrencen på det omhandlede marked ikke er tilstrækkelig virksom, herunder hvis bestemmelser i bekendtgørelsen i væsentlig grad fører til, at detailhandelsvirksomheder hindres i at etablere sig på markedet, eller hvis bestemmelser i bekendtgørelsen er medvirkende til, at leverandører i væsentligt omfang har vanskeligt ved at afsætte deres varer på markedet.

Bekendtgørelse 2000 352 Historic

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2000. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1011 af 16. december 1997 om gruppefritagelse af aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen.

Stk. 2. Forbudet i konkurrencelovens § 6, stk. 1, gælder ikke i perioden fra den 1. juni til den 31. december 2000 for aftaler der allerede er i kraft den 31. maj 2000, og som opfylder betingelserne for fritagelse efter bekendtgørelse nr. 1011 af 16. december 1997.

Erhvervsministeriet, den 15. maj 2000

Pia Gjellerup

/Kirsten Levinsen

Bekendtgørelse 2000 352 Historic

Bekendtgørelse om gruppefritagelse for horisontale aftaler mv. om kædesamarbejde i detailhandelen

I medfør af konkurrencelovens § 10, lov nr. 384 af 10. juni 1997, fastsættes

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →