Legislator Case Law & Legislation
B20000029705 DK

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

Ændringsbekendtgørelse 2000 297 Historic

§ 1

I Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1042 af 17. december 1997 om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål, foretages følgende ændring

1. § 22 affattes således

»§ 22. Kemiske stoffer og produkter, som indeholder organiske tinforbindelser, må ikke markedsføres til anvendelse, hvor de fungerer som biocider i maling, og hvor de organiske tinforbindelser ikke er kemisk bundet eller polymeriseret med malingens øvrige komponenter.

Stk. 2. Salg og anvendelse af kemiske stoffer og produkter, som indeholder organiske tinforbindelser der fungerer som biocider, er forbudt, når disse er bestemt til

1) at hindre tilgroning med mikroorganismer, planter eller dyr på skibsskrog, med en total længde på under 25 meter, som defineret i ISO 8866, fartøjer, uanset længde, som hovedsageligt anvendes på indre vandveje eller søer, bure, flåd, net eller andre former for apparatur eller udstyr anvendt i havbrug eller skaldyrsbrug, eller på apparatur eller udstyr nedsænket helt eller delvist i vand,

2) behandling af industrivand uanset dettes anvendelse.

Stk. 3. Sådanne stoffer og produkter må kun sælges i emballager indeholdende 20 liter eller mere, og udelukkende til erhvervsmæssige brugere.

Stk. 4. Emballagen til de i stk. 2 og 3 omhandlede stoffer og produkter skal være forsynet med følgende tekst, som skal være letlæselig, og som ikke må kunne udviskes: "Må ikke anvendes på både med en totallængde på under 25 meter eller på både, uanset længde, som hovedsageligt anvendes på indre vandveje og søer, eller på nogen form for apparatur eller udstyr anvendt i havbrug eller skaldyrsbrug". "Forbeholdt erhvervsmæssige brugere".«

Ændringsbekendtgørelse 2000 297 Historic

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2000.

Miljø- og Energiministeriet, den 22. april 2000

Svend Auken

/Helge Andreasen

Ændringsbekendtgørelse 2000 297 Historic

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om begrænsning af salg og anvendelse af visse farlige kemiske stoffer og produkter til specielt angivne formål1)

Ændringsbekendtgørelse 2000 297 Historic

1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser der gennemfører dele af Kommissionens direktiv 99/51/EF.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →